Kandidatudvalgets anbefalinger
Kandidatudvalget har netop udgivet sine anbefalinger til fremtidens kandidatlandskab. Her får du et overblik over, hvad der står i rapporten.
Kandidatudvalget blev nedsat som en del af aftalen om kandidatuddannelsesreformen og har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man inden for reformens rammer omlægger 30 procent af kandidatuddannelserne i 2032.
1) Kandidatudvalget foreslår at omlægge 30 procent af kandidatuddannelserne i 2032: 40 procent af de samfundsvidenskabelige og 15 procent af de tekniske kandidatuddannelser.
Samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser:
Kandidatudvalget foreslår at omlægge ca. 13 procent til forkortede kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt ca. 28 procent til erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb på mellem 75-90-120 ECTS.
Det samfundsvidenskabelige hovedområde er inddelt i tre grupper, hvor særligt to af grupperne er relevante for rådgiverbrancherne:
- Erhvervsøkonomi, hvor Kandidatudvalget foreslår at omlægge 14 procent til forkortede kandidatuddannelser og 16 procent til erhvervskandidatuddannelser i 2028.
- Forvaltning, planlægning, økonomi og jura, hvor Kandidatudvalget foreslår at omlægge hhv. 13 og 16 procent til forkortede og erhvervskandidatuddannelser i 2028.
De tekniske kandidatuddannelser:
Kandidatudvalget foreslår at omlægge ca. 1 procent til forkortede kandidatuddannelser på 75 ECTS og ca. 15 procent til erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb på ml. 75-90-120 ECTS.
Ingen af ingeniøruddannelserne foreslås forkortet, derimod foreslår kandidatudvalget at omlægge 10 procent af ingeniørkandidatuddannelserne til erhvervskandidatuddannelser i 2028.
2) Kandidatudvalget foreslår et retskrav på en kandidatuddannelse på 75 ECTS.
Som udgangspunkt får de studerende, som går på uddannelser, hvor der findes en kandidat på 75 ECTS, et retskrav om optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS.
3) Kandidatudvalget har nedsat dekangrupper for hvert hovedområde til at koordinere på tværs af universiteter, hvilke konkrete kandidatuddannelser der skal omlægges.
Dekanerne skal på tværs af universiteter foreslå, hvilke uddannelser, som skal omlægges, hvad og hvor der skal omlægges til hhv. forkortede kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser el. lign., og om der skal udbydes ordinære (dvs. kandidatuddannelse på 120 ECTS) og nye kandidatuddannelser på samme universitet, eller om ét universitet kun skal udbyde omlagte kandidatuddannelser, og et andet universitet kun skal udbyde ordinære kandidatuddannelser.
Dekangrupperne skal levere deres anbefalinger til Kandidatudvalget medio januar 2025.
4) Rektorerne i Kandidatudvalget bemærker, at det bliver vanskeligt at opnå et antal erhvervskandidatstudiepladser, der matcher de politiske ambitioner – altså 20 pct. erhvervskandidater eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb i 2032.
Rektorerne vurderer, at de kan omlægge 7 pct. af kandidatuddannelserne til erhvervskandidatuddannelser eller lign. Det betyder, at rektorerne i Kandidatudvalget i realiteten foreslår at forkorte de resterende 23 pct. af kandidatuddannelser på tværs af hovedområdet.
Hvad nu?
Dekangrupperne fortsætter deres arbejde frem til medio-januar 2025. Det vides endnu ikke, om de politiske forhandlinger om kandidatuddannelsesreformen genåbnes, eller hvordan og hvornår der træffes en endelig politisk beslutning om, hvad, hvordan og hvor mange kandidateruddannelser som skal omlægges.
Hvad gør DI og DI Rådgiverne?
DI og DI Rådgiverne arbejder i den kommende tid for:
- At reformaftalen genåbnes og reformøkonomien lempes
- At omlægningsprocenten reduceres
- At den maksimale andel af kandidatuddannelser, som skal forkortes, sættes til 10 procent, jf. reformaftalen
- At erhvervskandidatuddannelserne og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb udvikles i tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, så de bliver attraktive for udbydere og aftagere
- At den politiske aftale udskydes med et år, så der er tid til, at universiteterne og erhvervslivet i samarbejde kan udvikle konkrete modeller for erhvervskandidatuddannelserne og de erhvervsrettede uddannelser med virksomhedsforløb