Omnibus - mindre kompleksitet, mere handling
EU-Kommissionen kom i går med sit ventede omnibus-udspil om forenkling af kravene om rapportering om bæredygtighed med fokus især på CSR-direktivet, EU-taksonomien og due diligence-direktivet. Formålet er at styrke EU’s konkurrenceevne.
Omnibus-pakken fastholder en ambitiøs målsætning om øget bæredygtighed og grøn omstilling samtidig med færre administrative byrder og afskaffelse af den mest unødvendige kompleksitet i kravene.
Vi forventer, at EU-Kommissionen vil komme med forslag til forenklinger i EU-direktivet for bæredygtighedsrapportering (CSRD), direktivet for bæredygtig due diligence (CSDDD), mekanismen for CO2-grænsetilpasning (CBAM) samt taksonomiforordningen.
DI Rådgiverne vil i de næste dage få overblik over, hvad omnibus-pakken betyder for rådgiverbrancherne, herunder for uafhængige erklæringsudbydere.
I samarbejde med Dansk Industris ESG taskforce spiller vi ind i den kommende politiske proces, og gennem Center for Strategisk CSRD bidrager vi til debatten om værdiskabende ESG-indsats.
Læs mere om Center for Strategisk CSRD
Væsentlige elementer i Omnibus-pakken
- En ændring i kravene til størrelsen på virksomheder, der er omfattet af CSRD’en, så alene virksomheder med over 1.000 ansatte og enten en omsætning på mere end 391. mio. kr. (50 mio. EUR) elleren balancesum på mere end 196 mio.kr. (25 mio. EUR) er omfattet
- Virksomheder, der efter de gældende bestemmelser skulle rapportere første gang i 2025 eller 2026, bliver ikke omfattet af rapporteringskravene, hvis de har mindre end 1000 ansatte
- Det vil fortsat være muligt at rapportere frivilligt efter den frivillige VSME-standard
- Reduktion i omfanget af krav, der kan stilles til den information, der kan kræves af underleverandører
Hvis du vil holde dig opdateret, så tilmeld dig DI’s Følgegruppe for ESG og bæredygtighed: Følgegruppe for ESG og bæredygtighed.
Du kan derudover se DI-webinaret, hvor indholdet af omnibus-pakken bliver gennemgået: ESG Omnibus: Forstå EU’s forslag til forenklinger af bæredygtighedsregulering.
Endelig kan du læse om det foreløbige indhold om omnibus her: ESG Omnibus - hvad betyder den? - DI