Gustav finder mening i ultraløb og krævende sager

Løbeskoene venter ofte, når Gustav Søndergaard Bilecka lukker computeren efter en lang dag hos Bech-Bruun.

Flere gange om ugen løber han de cirka syv kilometer mellem kontoret og hjemmet. For ham er turen både træning og et frirum. En måde at få arbejdsdagen ud af hovedet på, før han træder ind ad døren derhjemme.

“Jeg ser det som gratis træning. Jeg skal alligevel frem og tilbage, og på den måde får jeg både kilometer i benene og hovedet med hjem. Om morgenen giver det energi, og efter en lang arbejdsdag hjælper løbeturen mig med at lande,” siger Gustav Søndergaard Bilecka, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun.

I fritiden løber han ultraløb, som er distancer over 50 kilometer, og rejser gerne efter løb i bjerge og natur. Men udholdenhed, retning og tålmodighed er ikke kun noget, han bruger på løberuten.

Det er også en del af hans arbejdsliv.

Læs også: Hos Implement tager unge ansvar fra dag ét

Ansvar skal kunne mærkes

Allerede som studerende fik Gustav en mulighed, der satte sig fast.

Et halvt år efter, han var begyndt hos Bech-Bruun, blev han udstationeret hos en vigtig klient i otte måneder. Her fik han bedre kendskab til dynamikken mellem rådgiver og klient, men også mulighed for at komme tættere på de behov, rådgivningen skal hjælpe med at løse.

“Det var et stort skulderklap. Jeg var stadig ny, men firmaet viste, at de troede på, at det var en rolle, jeg kunne udfylde, og at udstationeringen kunne gavne klienten, firmaet og mig selv,” siger han.

For Gustav blev det et tidligt bevis på, at ansvar ikke handler om flere opgaver på papiret. Det handler om tillid, der kan mærkes i praksis.  

Når arbejdet kræver meget, skal meningen være tydelig

Nogle sager fylder meget, når de nærmer sig afslutningen. Tempoet stiger, dagene bliver længere, og mange beslutninger skal lande på kort tid.

For Gustav er det netop i de perioder, arbejdet kan føles mest meningsfuldt.

“Når man har arbejdet på en sag i flere måneder, og det hele spidser til, er det skønt at være med, når det lykkes. Det giver energi,” siger han.

Det kræver, at man kan holde hovedet koldt og tage én ting ad gangen. Her er det rart at være en del af et større hold.

For ham er det ikke tempoet i sig selv, der driver værket. Det er oplevelsen af at drive et for klienten vigtigt projekt sammen med gode kolleger.

Læs også: Generation Z vil lære og have lov at fejle

Ambitioner skal siges højt

Gustav oplever, at der er plads til at præge sin egen udvikling hos Bech-Bruun. Men mulighederne opstår ikke altid af sig selv.

“Bech-Bruun er gode til at lytte, når medarbejdere siger: Det her vil jeg gerne. Men man skal også selv række hånden op og være tydelig om, hvis der er noget, man gerne vil,” siger han.

Det gjorde han selv, da han begyndte at undervise på universitetet ved siden af jobbet. Det var noget, han ønskede at prioritere, og Bech-Bruun bakkede op.

For Gustav viser det, at udvikling fungerer bedst, når virksomheden skaber rammerne, og medarbejderen selv er tydelig om sin retning.

Ultraløb hjælper Gustav med at zoome ud

Når Gustav melder sig til et ultraløb, ligger målet ofte et halvt eller trekvart år ude i fremtiden. Vejen derhen kræver træning, planlægning og tålmodighed.

Den erfaring kan han genkende fra arbejdslivet.

“Som fuldmægtig kan man hurtigt tænke: Hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor udvikler jeg mig ikke? Men det er min erfaring, at det er mere langsigtet at zoome ud og i stedet se på, om man rykker sig  fra sag til sag og over flere måneder i stedet for fra dag til dag,” siger han.

Derfor prøver Gustav at holde blikket på det lange stræk, både når han løber, og når en arbejdsdag ikke føles som fremgang.

Læs også: Dissing+Weitling: Særligt sammenhold får internationale medarbejdere til at blive

Det får Gustav til at blive

Når Gustav skal forklare, hvorfor han stadig er hos Bech-Bruun, peger han på kollegerne og de opgaver, der bliver ved med at udvikle ham fagligt.

“Så længe Bech-Bruun er et sted, hvor jeg løber glad til og fra arbejde, og hvor jeg udvikler mig fagligt i et rask tempo, så er det det rigtige sted for mig,” siger han.

Hvis han skal give et råd til andre virksomheder i forhold til unge medarbejdere, så er det at skabe et rum for at tale om gensidige forventninger, og at virksomheden spørger ind til, hvor den unge medarbejder gerne vil hen.

“Der er mange retninger at gå som ung. Derfor er det vigtigt at tale åbent om, hvad medarbejderen vil, og hvad virksomheden kan tilbyde. Ellers risikerer man, at forventningerne bliver usagte,” siger han.

For Gustav er det netop det, der gør forskellen: At blive mødt med tillid, tydelig kommunikation og reelle muligheder for at udvikle sig.

Så bliver krævende sager ikke bare noget, man skal igennem. De bliver noget, man har lyst til at lykkes med.