DI Service Analyser

Vagt- og Sikkerhedsindustriens årsrapport 2020

I Vagt- og Sikkerhedsindustriens (VSI) Årsrapport 2020 præsenterer DI Service et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand. Coronakrisen har selvsagt en stor påvirkning for VSI’s medlemmer. Tal, grafikker og tabeller i denne årsrapport giver derfor et øjebliksbillede af branchens sundhedstilstand lige før krisens indtræden. Dette giver derfor mulighed for, at rapporten vil være et brugbart udgangspunkt for at se krisens direkte effekt ved næste års udgivelse. Årsrapporten peger på, at branchens omsætning har været stigende særligt efter 2012 og frem til 2019. Samlet har der fra 2009 til 2019 været en vækst på 41,7 pct. Fremgangen i omsætningen betyder, at branchen haler ind på væksten i omsætningen for den operationelle servicebranche.