DI Service Analyser

Rengøring, Facility Management, ejendomsdrift og kantine/catering Årsrapport 2023

Årsrapporten for 2023 præsenterer et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og deskriptive data af de ansatte i branchen. I 2022 har stigende energipriser og inflation fyldt også i det danske erhvervsliv. Det har også gjort sig gældende for virksomheder inden for rengøring, Facility Management, ejendomsdrift og kantine/cateringbranchen.

På trods af det peger årsrapporten på, at branchens omsætning samlet set er steget hvert år siden 2013. Fra 2009 til 2022 har der været en vækst på
knap 80 pct. samt en stigning på ca. 10 pct. i omsætning fra år 2021 til 2022.


Men dykker vi ned i de enkelte brancher, er der stor forskel på, hvor væksten findes. Omsætningen inden for ejendomsdrift faldt med lige under 1
pct., og hos rengøringsbranchen var der modsat fremgang på 7 pct. Ligeså steg antallet af medarbejdere (fuldtid) i begge brancher med 1,5 pct.


I kantine/cateringbranchen er billedet et andet. Her oplevede branchen heldigvis en stigning i omsætningen fra 2021 til 2022 på 32 pct.
Omsætningen ligger nu 8 pct. højere, end den gjorde i 2019 - før corona. Antallet af beskæftigede er steget med knap 8 pct. fra 2021 til 2022, og
antallet nærmer sig nu niveauet før corona.


Servicebranchen kan derudover bryste sig ved fortsat at være et forbillede, når det kommer til integration. Næsten halvdelen af de ansatte i branchen
har en anden baggrund end dansk. Det er en forskel på hele 32 procentpoint ift. alle erhverv.


Udviklingen er et tegn på, at der fortsat er efterspørgsel på professionel service landet over – både i det private og i det offentlige. God læselyst!

Emil Knudsen
Skrevet af:

Emil Knudsen

Relateret indhold