DI Service Analyser

I mere end halvdelen af kommunerne har ældre ikke et alternativ til kommunale plejeboliger

I over halvdelen af landets kommuner har de ældre ikke et privat alternativ, når de skal vælge plejebolig. 17 år efter det frie valg af plejebolig trådte i kraft har de ældre dermed i flere kommuner stadig et begrænset frit valg af plejebolig og kan kun vælge blandt kommunalt kontrollerede plejeboligtilbud.

I 2002 blev borgernes frie valg af plejebolig indført, som giver de ældre ret til at vælge netop det plejehjem, der opfylder den enkelte ældres krav til eksempelvis tryghed og kvalitet i plejen.

Der er en markant kommunal markedsdominans på plejeboligområdet, hvor den private markedsandel opgjort efter plejeboligpladser blot er 4 pct. 1. I 57 kommuner har de ældre ikke mulighed for at vælge et privat alternativ til de kommunalt kontrollerede plejeboligtilbud 2. I de resterende 41 kommuner har de ældre mindst et privat plejeboligtilbud, som alternativ til de kommunale.

Det mest 'frie' boligvalg er i Nordjylland

De ældres mulighed for at vælge et privat alternativ til kommunalt kontrollerede plejeboliger varierer på tværs af landet. Inden for Region Nordjyllands grænse er der et privat alternativ i syv ud af 11 kommuner svarende til 64 pct.

Inden for Region Hovedstaden er andelen af kommuner med et privat alternativ lavest. Ud af de 29 kommuner er der et privat plejeboligtilbud i seks af kommunerne, hvilket svarer til kun 21 pct.

Borgerne vælger det frie boligvalg

Ældre borgere, der er visiteret til en plejebolig, bestemmer selv, om de vil gøre brug af deres frie plejeboligvalg. Hvis borgeren ikke ønsker at benytte det frie boligvalg, kommer borgeren på den generelle venteliste, hvor kommunen anviser borgeren til den først ledige bolig på et af de kommunalt kontrollerede plejehjem eller et udliciteret plejehjem.

Borgerne benytter sig imidlertid i høj grad af deres frie boligvalg. Konkret viser beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, at omkring 75 pct. af de ældre siden 2009 har brugt det frie boligvalg. Det vil sige, at omkring tre ud af fire ældre har specifikke ønsker i forbindelse med flytning til en plejebolig.

Da over halvdelen af kommunerne ikke har et privat alternativ til de kommunale plejeboligtilbud, har borgerne i disse kommuner et begrænset frit boligvalg, hvis de ønsker at blive boende i den samme kommune3.


 

Metode

De klassiske kommunale og selvejende plejeboliger er defineret som kommunale plejeboliger. De selvejende er kategoriset som kommunale, da de via deres driftssoverenskomst med kommunen er underlagt en kontrol, der svarer til kommunens kontrol med egne plejeboliger.

Københavns Kommune har i 2017 undersøgt vilkår og handlemuligheder for de selvejende plejehjem på driftsoverenskomst, da flere bestyrelser for de selvejende pegede på, at rammerne ikke giver tilstrækkelig mulighed for at varetage driften, som bestyrelsen selv ønsker. Konklusionen på undersøgelsen var imidlertid, at det ikke er muligt at give de selvejende betydelige handlemuligheder og frirum inden for rammerne for driftsoverenskomsterne.

Friplejeboliger og udliciterede plejecentre er defineret som private plejeboligtilbud. Friplejeboliger kan være drevet af både kommercielle og non-profit organisationer, og driften er ikke underlagt kommunal driftskontrol, som det er tilfældet ved de selvejende institutioner. I udliciterede plejecentre, dvs. privatdrevne plejecentre i kommunale bygninger er driften overladt til en privat leverandør efter et udbud.

Antallet af kommuner med et privat plejeboligtilbud er afdækket ved at opgøre antallet af kommuner, der enten har friplejeboliger og/eller udliciterede plejeboliger. Oplysningerne om kommuner med friplejeboliger er leveret af Transport-, Bolig- og Byggestyrelsen. Kommuner med udliciterede plejeboliger er opgjort af DI.

Tallene fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser antallet af tilsagn til etablering af friplejeboliger. Da det tager tid at etablere friplejeboliger, efter at tilladelsen er givet, vil friplejeboligerne i nogle af kommunerne endnu ikke være færdigbygget og/eller ibrugtaget. I skrivende stund vil der derfor reelt være mere end 57 kommuner, hvor der endnu ikke er et privat plejeboligtilbud. Analysens mål for kommuner uden et privat plejeboligtilbud er dermed konservativt.

Den private markedsandel af plejeboliger er beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik (statistikken RESP1) og Plejehjemsoversigten. Data fra Danmarks Statistik viser antal pladser på ældreområdet efter foranstaltningsart, men angiver dog ikke antallet af pladser på udliciterede plejecentre, som derfor er indhentet fra Plejehjemsoversigten.

Med det frie boligvalg kan ældre visiteret til en plejebolig vælge at komme på venteliste til en bestemt plejebolig. Hvis den ældre ikke ønsker medindflydelse ved at gøre brug af sit frie boligvalg, kommer den ældre på kommunens generelle venteliste, hvor kommunen anviser den ældre til den første ledige plejebolig.

Andelen af ældre borgere, som vælger at gøre brug af deres frie boligvalg, er beregnet på baggrund af kommunernes oplysninger, der er indberettet til Danmarks Statistik (statistikken AED16). Tallene vedrører konkret borgere på 67 år og derover, der enten har gjort brug af frit valg eller er omfattet af plejeboliggarantien. Andelen er beregnet som forholdet mellem dem, som vælger det frie plejeboligvalg og samtlige personer, der er visiteret til en plejebolig.


 

Noter

  1. ^Sondringen mellem kommunale og private plejeboligtilbud er beskrevet i metodeafsnittet.
  2. ^For de mindre ø-kommuner er (Fanø, Læsø, Ærø og Samsø) det tvivlsomt, om der er et marked for både kommunale og private plejeboligtilbud. Hvis ø-kommunerne tages ud af analysen falder andelen af kommuner uden et privat plejeboligtilbud fra 58 pct. til 56 pct.
  3. ^Når en borger i sin hjemkommune er visiteret til en plejebolig, kan vedkommende vælge en friplejebolig i en anden kommune.
Relateret