DI Service
•
Analyser
Erhvervsvaskeribranchens årsrapport 2019
Med Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport 2019 præsenterer DI Service
et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning,
beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand.
Sammenlignet med andre servicebrancher er erhvervsvaskeribranchen
forholdsvis kapital- og ressourceintensiv. Udviklingen i råstofpriserne
har derfor temmelig stor betydning for branchen, ligesom vaskeriernes
fokus på miljøfremmende adfærd i forhold til for eksempel energi- og
vandforbrug har været stigende. Det afspejler sig eksempelvis i branchens
frivillige godkendelsesordning, hvor Teknologisk Institut vejleder
vaskerierne i at optimere ressourceforbruget.
Erhvervsvaskeriernes kunder omfatter både virksomheder i den offentlige
og private sektor, hvorfor virksomhederne er afhængige af et privat
erhvervsliv i vækst samt viljen til at konkurrenceudsætte opgaver hos
offentlige kunder.