DI Service
•
Analyser
Rengøring, Facility Management, ejendomsdrift og kantine/catering årsrapport 2019
Med Årsrapport 2019 for rengøring, Facility Management og ejendomsdrift
samt kantine/catering præsenterer DI Service et samlet overblik
over de seneste års udvikling i branchen.
Årsrapporten peger bl.a. på, at branchen har en haft en pæn vækst i
omsætning og beskæftigelse i de senere år, hvilket afspejles i branchens
økonomiske nøgletal og økonomiske sundhedstilstand. Årsrapporten
peger også på, at branchen udmærker sig med at ansætte medarbejdere,
som kommer fra offentlig forsørgelse samtidig med, at branchen fortsat
oplever mangel på arbejdskraft.
I en tid med store ændringer i den globale handelspolitik og dermed
også Danmarks muligheder for at eksportere, har landets eksport også
stor betydning for Servicebranchen i og med, at hver tredje beskæftigede
i branchen er indirekte afhængig af den samlede eksport til udlandet.
Hovedparten af branchens aktiviteter omfatter Business-to-Business og
Business-to-Government-services for kunder i et meget bredt udsnit af
dansk erhvervsliv. Vækst og udvikling inden for dette kundesegment,
mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft samt vilje og
evne til at konkurrenceudsætte relevante offentlige opgaver er afgørende
forudsætninger for fremgang i branchens egen produktion og beskæftigelse.