Lancering af nyt materiale til offentlige rengøringsudbud
Hvordan kan offentlige rengøringsudbud tilrettelægges, så de både understøtter høj kvalitet, fair konkurrence og ordentlige løn- og arbejdsvilkår – til gavn for alle parter?
Det spørgsmål har DI Service og Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) arbejdet målrettet med i indsatsen Bedre Offentlige Rengøringsudbud – og nu er vi klar med et nyt, branchespecifikt materiale, der skal gøre det lettere for offentlige ordregivere at designe og gennemføre ansvarlige rengøringsudbud.
I den forbindelse inviterer vi til en faglig eftermiddag i Industriens Hus onsdag den 22. april kl. 15-17, hvor materialet præsenteres, og hvor både ordregivere, leverandører og juridiske eksperter deler deres perspektiver på, hvordan materialet kan bruges i praksis.
Program
Velkomst
Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
Et branchespecifikt værktøj til rengøringsudbud i det offentlige
Signe Sarka Brunstedt, udbudskonsulent og projektleder, DI Service
To perspektiver på rengøringsudbud
- Ordregiverperspektiv, Anne Siesing, Controller, Albertslund Kommune
- Leverandørperspektiv, Camilla Kondrup, Forenede Service
Juridiske greb til ansvarlige rengøringsudbud
- Annelouise Dalgaard Pedersen, partner, HortenDahl Advokatpartnerselskab
- Sidsel Marcussen, advokat, HortenDahl Advokatpartnerselskab
Fra inspiration til handling – dialog på tværs
Samtaleborde med fælles drøftelser og mulighed for netværk
Et branchespecifikt materiale til gavn for alle parter
Materialet skal blandt andet gøre det lettere at:
- prioritere kvalitet frem for laveste pris
- stille krav, der er lovlige og holdbare
- sikre ordnede forhold for medarbejderne
- skabe de rette rammer for fair konkurrence
Materialet er udviklet i dialog med både offentlige ordregivere og rengøringsvirksomheder og er juridiske kvalitetssikret af HortenDahl Advokatpartnerselskab. Det kan anvendes i både design, gennemførelse og opfølgning af rengøringsudbud – hvad enten du er beslutningstager, udbuds- og indkøbsansvarlig eller kontrakt- og driftsansvarlig.