DI Service Årsdag 2019
Den 24. maj samler vi servicevirksomhederne til en dag med teknologi i fokus. Samtidig markerer dagen startskuddet til DI Service digitaliseringsindsats, hvis formål er at give din virksomhed konkrete redskaber til, hvordan teknologi kan skabe værdi.
På dagen kommer du til at høre om teknologiens betydning for samfundet og opleve, hvordan servicevirksomheder bruger teknologi i deres arbejde. Du kan også blive klogere på, hvordan teknologi kan skabe arbejdsglæde. Endelig kommer vi til at have en diskussion mellem fagbevægelsen og servicebranchen om, hvordan vi ruster virksomheder og medarbejdere til fremtiden.
I løbet af dagen vil du have mulighed for at finde inspiration til din virksomheds digitale rejse. Du kan bl.a. møde håndplukkede digitale startup virksomheder, der måske står med lige præcis det produkt, der kan hjælpe dig og din virksomhed.
Kom og hør, se og føl, hvordan teknologi påvirker servicevirksomheder.
Alle interesserede er velkomne til at deltage i Årsdagen. På samme dag afholdes foreningernes generalforsamling, der kun er for medlemmer. Medlemmerne i DI Service inviteres desuden til festmiddag om aften kl. 18.00.