AI-klar Servicevirksomhed 2026 - tilbud til SBA medlemmer
Kom i gang med AI. SBA tilbyder nu sine medlemmer et forløb, der er skræddersyet til servicebranchen.
Mange har aldrig tid til at komme i gang med AI – selvom alle nok fornemmer, at der er en produktionsgevinst i den anden ende, men uden helt at vide hvad den er. For hvad kan man bruge ChatGPT til i servicebranchen? Og hvordan gør man?
Vi gør AI helt lavpraktisk og til at tage og føle på. Vi hjælper dig med at komme i gang personligt og lære, hvordan du som afdeling eller virksomhed kan starte en proces op omkring brug af AI.
AI skræddersyet til servicebranchen
Fem SBA virksomheder, der allerede arbejder med AI, har bidraget til at skræddersy SBA’s AI Toolkit (en værktøjskasse) til servicebranchen. På 3 moduler lærer du toolkittets indhold at kende samt at bruge ChatGPT effektivt på arbejdsopgaver fra din egen hverdag.
Hvorfor deltage?
AI åbner nye muligheder for at håndtere servicebranchens daglige udfordringer. Med vores skræddersyede AI uddannelsesforløb, får du både teoretisk viden og praktiske færdigheder i brugen af AI-værktøjer. Forløbet fokuserer på de administrative opgaver, som branchen har til fælles.
Målgruppe?
Ledere og mellemledere, HR- og uddannelsesansvarlige, planlæggere og koordinatorer, administrative nøglemedarbejdere, quality managers og driftsansvarlige i servicebranchen.
Målgruppen er primært medarbejdere, der har ingen eller lidt kendskab til AI eller Chat GPT, men er motiverede for at bruge nye værktøjer i deres daglige arbejde. Alle er velkomne uanset niveau.
Hvor og hvornår?
Forløbet indeholder tre moduler, der strækker sig over halvanden måned i januar-februar 2026. Alle dage med fysisk fremmøde i Industriens Hus. Det er obligatorisk at deltage i alle tre moduler.
Datoer er:
- Den 21. januar, kl. 10.00-16.00 hos Dansk Industri
- Den 24. februar, kl. 10.00-16.00 hos Dansk Industri
- Den 19. marts, kl. 10.00-16.00 hos Dansk Industri
Tilmeld dig nu
Der er stor rift om pladserne, så tilmeld dig allerede i dag – og glæd dig til at få konkrete værktøjer til at styrke kommunikationen, uddannelsen og den daglige drift i din virksomhed med AI.
Du er velkommen til at tilmelde flere medarbejdere. Der kan dog højst tilmeldes tre personer per virksomhed. Virksomheder, der tidligere har deltaget er også velkommen til at sende nye medarbejdere.