Webinar

Vælg din partner - Kantine/Catering

På dette webinar dykker vi ned i, hvordan offentlige ordregivere lave aftaler med god service, god mad lavet på sunde råvarer, bæredygtighed og en smagfuld oplevelse for brugerne. Vi tager et kig på anvendelsen af klima og miljø som konkurrenceparametre og hører konkrete eksempler på, hvordan der i praksis konkurreres på klima- og miljøhensyn, herunder hvor det kan give særlig værdi.

De offentlige ordregivere og private leverandører skal sammen finde balancen mellem de mange krav og forventninger. Det er en forudsætning for det gode samarbejde, at parterne hele tiden arbejder på at forbedre processer, rammer og indhold, så det offentligt-private samarbejde skaber mest mulig værdi for alle.

På baggrund af disse anbefalinger følger en række webinarer på udbud af de enkelte servicesegmenter. 

IKA og DI Service har i samarbejde netop udarbejdet generelle anbefalinger til det gode offentlige-private samarbejde. På dette webinar vil vi bestræbe os på at komme ned fra helikopteren og sætte fokus på de konkrete forhold og dilemmaer, når kantineordninger og catering sendes i udbud. Du er meget velkommen til at sende dine konkrete spørgsmål ind på forhånd til service@di.dk og så skal vi komme omkring det på webinaret.

På webinaret deltager: Felix Dalker, DI. Søren Kanne, Divisionsdirektør, FOOD by Coor Danmark. Emil Meldgaard og Asger Gram-Hansen fra Servicemægleren og Louise Fæster, Head of Sales, Compass Group Danmark A/S.

Målgruppe: Offentlige indkøbere og tilbudsgivere i servicevirksomhederne

Efterfølgende webinarer kommer med ca. en måned mellemrum.  

  • Webinar 1: Opstarts- og referencewebinar (30. september, kl. 13- 14)
  • Webinar 2: Vask og tekstiler (7. November, kl. 14-15).
  • Webinar 3: Kantine/ Catering (22. februar, kl. 13-14).
  • Webinar 4: Rengøring
  • Webinar 5: Vagt og sikkerhed
  • Webinar 6: Vikarydelser
  • Webinar 7: Facility Management
Felix Dalker

Felix Dalker

Chefkonsulent