Kursus

Vikarbranchens personalejuridiske kursus 2026

Sæt kryds i kalenderen den 19. oktober, når Vikarbranchen i DI inviterer til en dag med personalejuridisk fordybelse, aktuelle indsigter og stærke relationer i vikarbranchen.

I en hverdag, hvor personalejuridiske spørgsmål ofte kræver både præcision og overblik, er det afgørende at være godt klædt på. Derfor inviterer vi til Vikarbranchens personalejuridiske kursus 2026 – en eksklusiv fagdag for vikarbureauer i DI, der ønsker opdateret viden, kvalificeret sparring  omkring personalejuridiske udfordringer, og værdifuld dialog med andre i branchen. Kurset er tilrettelagt for jer, der ønsker at styrke jeres forståelse af de personalejuridiske rammer og få større sikkerhed i arbejdet med de regler og overenskomster, der præger branchen.

På dagen underviser jurist i DI Mads Storgaard Pedersen og seniorchefkonsulent Sofie Bille-Steenberg, i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst med fokus på de forhold, der har størst betydning i praksis.

Jakob Orbesen, sekretariatsansvarlig for VikarBranchen, faciliterer dagen og sikrer en nærværende ramme, hvor der er plads til både faglig fordybelse og dialog. Vi lægger vægt på at skabe mere end blot et kursus. Dagen skal også være et forum, hvor I kan mødes med andre fra branchen, udveksle erfaringer og hente inspiration i samtaler med ligesindede, der står med mange af de samme udfordringer og overvejelser i hverdagen.

I kan blandt andet se frem til: 

  • Aktuel og praksisnær undervisning i centrale personalejuridiske emner
  • Større indsigt i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst
  • Mulighed for at få belyst egne spørgsmål og problemstillinger
  • Faglig sparring og erfaringsudveksling med andre virksomheder i branchen
  • En professionel ramme, hvor viden, dialog og relationer går hånd i hånd

Med Vikarbranchens personalejuridiske kursus 2026 inviterer vi jer til en dag, hvor høj faglighed kombineres med nærvær, relevans og stærke branchefællesskaber.

Vi håber at byde jer velkommen til en dag, der både styrker jeres juridiske fundament og jeres netværk i branchen.

Bemærk, at det endelige program udgives i starten af september, og kommer til at fremgå nedenfor.

Kurset er obligatorisk for medlemmerne af Vikarbranchen i DI, men også DI’s øvrige medlemmer er meget velkomne til at deltage.