Online webinar

Hvordan når vi i mål med den nye ældrelov? Særligt helhedspleje?

Den 1. juli 2025 skal en ny ældrelov træde i kraft. Men, hvordan når kommuner og private leverandører i mål? Det spørger mange sig selv – og os – om i denne tid.

Af den grund, vil DI gerne invitere alle interesserede til et webinar om samarbejde, fortolkninger og praktiske løsninger, inden den nye ældrelov træder i kraft.

På webinaret sætter vi særligt fokus på, hvordan kommuner og private leverandører får styr på samarbejdet om helhedspleje, faste teams og tilrettelæggelsen af rummelige pleje- og omsorgsforløb – både organisatorisk og udbudsjuridisk.

Branchedirektør hos DI, Jakob Scharff, partner hos Implement, Christian Ahlmann Olesen, og partner hos DLA Piper, Nick Bronstein, deltager med hver deres indsigter.

På programmet er:

  • Jakob Scharff sætter rammen med blandt andet en præsentation af DI’s nye analyse ”Nye krav til helhedspleje udelukker mange private leverandører”.

  • Christian Ahlmann Olesen fortæller efterfølgende om den implementering, som nogle af landets kommuner pt arbejder på - med hjælp fra Implement.

  • Nick Bronstein vil afslutningsvist præsentere mulighederne for at tilpasse eksisterende kontrakter og udbudsretlige overvejelser om, hvad – og hvor meget – der kan ændres, uden et nyt udbud skal startes.

Det vil være muligt at stille spørgsmål løbende, som vi samler op på til slut.