Bæredygtighedskrav i nyt EU-direktiv
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der blev vedtaget i november 2022, indeholder nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed (ESG). Direktivet træder i kraft 1. januar 2025 (regnskabsåret 2024) for virksomheder med mere end 500 ansatte og 1. januar 2026 (regnskabsåret 2025) for virksomheder med mere end 250 ansatte og/eller en nettoomsætning på mere end 40 mio. Euro. Det er forventningen, at virksomheder med færre end 250 ansatte inden længe vil blive mødt med lignende krav til rapportering af bæredygtighedsaktiviteter.
Læs mere om CSRD-direktivet på Erhvervsstyrelsen.dk.
Læs mere om EU-lovgivningen på EU Kommissionens hjemmeside (på engelsk).

Klimakrav i offentlige udbud
SKI - den offentlige sektors indkøbsservice og videncenter - stiller høje krav om bæredygtighed og klimavenlighed til leverandører. Det er ikke godt nok, at prisen på en vare er lav, hvis den samtidig indeholder skadelige stoffer eller er produceret under urimelige forhold og med uetiske forretningsmetoder. Læs mere på ski.dk.

Forventninger til virksomheders bæredygtighedsarbejde
Hvad forventer danskerne af den bæredygtige dagsorden, og af virksomhedernes aktiviteter på bæredygtighedsfronten? Det og andre spørgsmål sætter reklamebureauet Advice fokus på i deres årlige bæredygtighedsbarometer. Læs her udgaven vedr. 2022-23 (på engelsk).

• Stadig flere private virksomheder og offentlige institutioner stiller krav om, at deres serviceleverandører arbejder målrettet med bæredygtighed.
• Skab nye forretningsmuligheder og bliv mere konkurrencedygtige - f.eks. ved at udvikle nytænkende løsninger, som er mere bæredygtige end de eksisterende.
• Vær på forkant med kommende lovgivning og undgå overraskelser.
• Tiltræk og fasthold de bedste medarbejdere. Især de yngre generationer søger til virksomheder med et grønt image. De vil se handling og konkrete resultater, som de kan være stolte af at have bidraget til.
• Vær på forkant med krav om nye bæredygtighedstiltag, som stadig oftere udspringer fra bestyrelsen og den eksisterende ejerkreds.
• Fokus på bæredygtighed kan styrke brandet og give konkurrencefordele.

Ekstra fordel: Servicebranchen som agenter for grøn omstilling

Udover klimaeffekterne af CO₂-besparelserne, vi i servicebranchen kan levere de kommende år, så indtager vi også en særlig rolle i den grønne omstilling. Fælles for os alle i branchen er, at vi hver eneste dag er i kontakt med rigtig mange mennesker. Og når servicevirksomheder f.eks. introducerer klimavenlig mad i landets kantiner, slukker lys og computerskærme på utallige kontorer eller kører tekstiler rundt til hospitaler og hoteller i eldrevne biler, så inspirerer vi dem, vi møder på vores vej, til at tage de bæredygtige tiltag med hjem. På den måde bidrager vi til, at de grønne ringe spreder sig i hele samfundet til gavn for vores fælles fremtid.

Når man påbegynder sit arbejde med at udarbejde et klimaregnskab er det vigtigt, at man udpeger en ansvarlig for klimaarbejdet. Det minimerer risikoen for, at indsatsen drukner i andre driftsopgaver. Oftest kan den ansvarlige være en almen medarbejder, men i SMV’ere vil man oftest vælge en del af ledelsen. Forskellige medarbejdere kan dog være relevante på forskellige tidspunkter gennem klimaarbejdet. Eksempelvis kan den indkøbsansvarlige være relevant at involvere i forhold til at udregne sine CO₂-emissioner i leverandørkredsen.

I alle virksomheder – uanset om man er lille eller stor – er det vigtigt, at klimaarbejdet også forankres i (top)ledelsen. Dette sikrer et langsigtet, vedholdende fokus, der sikrer egentlige forretningsresultater.

Endeligt vil der være flere ansvarlige, når virksomheden vil forankre sine bæredygtige tiltag. Læs mere om dette under ’Intern kommunikation’ under afsnittet Hvordan kommunikerer vi om vores grønne indsatser – internt og eksternt?

Greenhouse Gas (GHG) protokollen er den førende internationale standard for, hvordan drivhusgasser opgøres og rapporteres som CO₂-ækvivalenter (CO₂e). GHG-Protokollen gør det muligt for virksomheder, at udregne deres klimaaftryk på en ensartet måde, som samtidig kan give indblik i, hvilke aktiviteter, som driver klimaaftrykket.

GHG-protokollen inddeler virksomheders CO₂-udledning i tre scopes (se eventuelt videoen ovenfor, hvor en ekspert forklarer scope 1, 2 og 3):

Scope 1-aktiviteter
Scope 1-udledninger er den del af din virksomheds CO₂-aftryk, som I selv skaber via jeres afbrænding af f.eks. naturgas, olie, benzin og diesel. I servicebranchen er det primært vaskerier, som anvender naturgas eller olie i produktionen, fordi vaske- og tørreprocesser kræver høje varmegrader.

Udledning fra transport og kørsel i virksomhedens egne og leasede biler indgår også i scope 1 - og den del er relevant for langt de fleste servicevirksomheder. Og selvom CO₂-aftrykket herfra ofte udgør en relativt lille del af en servicevirksomheds samlede klimabelastning, spiller køretøjer en vigtig rolle for omverdens syn på ens bæredygtighedsindsats, fordi kunderne direkte kan se, om man kører på el eller ej.

Scope 2-aktiviteter
Scope 2-udledninger er den del af din virksomheds CO₂-aftryk, som kommer fra jeres forbrug af energi, som I køber udefra. Det kan f.eks. være el og fjernvarme.

Vær dog opmærksom på, at GHG-protokollen har udviklet to metoder til at opgøre scope 2-emissioner: Den lokations- og den markedsbaserede metode (læs mere her).

Scope 3-aktiviteter
Scope 3-udledninger er den del af jeres CO₂-aftryk, der kommer fra de produkter og tjenesteydelser, din virksomhed indkøber, så I kan levere jeres services.

Hvad betyder det lille "e" i CO₂e?
Bogstavet står for “equivalent”. På dansk ækvivalent (eller “tilsvarende”) og dækker over, at CO₂ langt fra er den eneste drivhusgas. I stedet for at skulle tage hensyn til alle disse, er man kommet frem med CO₂e.
Nedenstående tabel fremviser forskellige drivhusgasser og deres CO₂e-aftryk:

Kilde: Kyoto Gases, IPCC 2007

For at komme bedst i gang med dit CO₂-regnskab skal du få et overblik over din servicevirksomheds forbrugsdata fra et valgt basisår. Det betyder, at I skal indsamle fakturaer og opgøre jeres forbrug. I større virksomheder er denne opgave oftest placeret i bogholderiet, mens opgaven oftest er placeret i ledelsen ved SMV'ere.

Opgør dine forbrugsdata på den bedste måde (se eventuelt videoen ovenfor - Ekspert fortæller: Hvordan forbedrer du dine data?).
En emissionsfaktor er et udtryk for den miljømæssige påvirkning af en vare per valgt enhed. På den ene side er der emissionsfaktorer i fysiske enheder (f.eks. CO₂e/kWh, CO₂e/kg, CO₂e/Nm3 osv.). På den anden side kan emissionsfaktorer opgøres i monetære enheder (CO₂e/DKK).

Det anbefales at benytte fysiske enheder, hvor disse findes. Figuren til højre viser fem kategorier for forbrugsdata, samt hvilke enheder der kan være mest optimale i din virksomheds dataindsamling.

Eksperter anbefaler: Brug af estimater i klimaregnskabet er okay.
Eksperter såsom Viegand Maagøe vil altid anbefale, at du forsøger at få alle udledninger med i klimaregnskabet, også selvom nogle er estimater.

Estimater kan være vigtige skridt på vejen mod at opnå fuldt dækkende tal i dit klimaregnskab. Det kan nemlig være vanskeligt at lave et regnskab og få det hele med fra start. Du skal blot informere om det i klimaregnskabet, hvis noget ikke er med eller bestemte tal er baseret på et estimat. Desuden skal du nævne, hvordan estimaterne er beregnet.

Klimakompasset er et gratis system, der tilbydes danske virksomheder, af Energistyrelsen. Det er en online platform, der giver virksomheder mulighed for at kortlægge deres klimaaftryk og udvikle en plan for at reducere deres CO₂-udledning og blive mere bæredygtige.

På platformen kan virksomhederne indtaste data om deres energiforbrug, transport, affaldshåndtering og andre relevante områder for at få en analyse af deres klimaaftryk. Platformen giver også adgang til en række ressourcer og værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at udvikle en handlingsplan og implementere bæredygtige tiltag.

Til Klimakompasset skal man anvende et digitalt ID (f.eks. NemID eller MitID). Det anbefales, at du som servicevirksomhed bruger din virksomheds MitID. Hvis et personligt MitID/NemID anvendes, så kan:

1. Andre ikke tilgå Klimakompasset.
2. Data blive tabt, hvis en medarbejder eksempelvis stopper.

Vær opmærksom på et valg i Klimakompasset: Lokations- og markedsbaseret metode
Vær derudover opmærksom på, at du kan vælge mellem den lokations- og den markedsbaserede metode  for dine scope 1 og 2 udledninger i Klimakompasset - og der kan være store forskelle mellem disse. Læs DI Services overblik over den lokations og markedsbaserede metode her.

De seneste prognoser fra Energistyrelsen præsenterer en forventning om en stigende andel af biogas i den danske ledningsgas over de kommende år. Samtidig forventes det samlede gasforbrug i Danmark at falde. Som følge af dette forventes emissionsfaktoren for ledningsgas at falde drastisk frem mod 2035.

Emissionsfaktoren for fjernvarme er i dag lavere end for gas. Det forventes den fortsat at være frem mod 2035. Mange fjernvarmeproducenter har allerede i dag en specifik plan for at reducere deres udledning. Det er derfor som servicevirksomhed oftest værd at undersøge ens muligheder for at gå over til fjernvarme og dermed reducere sit CO₂-aftryk.

Du kan også dykke ned i fremskrivningerne og forudsætningerne i Energistyrelsens rapport: Klimastatus og Fremskrivning 2022.

Note: Den lokations- eller markedsbaserede metode ift. dine tiltag?
Vær opmærksom på, at den lokations- og den markedsbaserede metode kan påvirke, hvor store dine scope 1 og 2-udledninger er i dit klimaregnskab. Særligt ift. din egen virksomheds grønne tiltag. Læs DI Services overblik over den lokations og markedsbaserede metode her.

Samlet set er elbiler klart bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler, konkluderer en undersøgelse fra 2022, der har opgjort over 60 forskellige bilers samlede CO₂-aftryk i deres levetid. I beregningen indgår udvinding af råstoffer, fremstilling af komponenter, produktion af selve bilen, skrotning og den samlede udledning i bilens levetid, som er sat til 240.000 km og 16 år.

Undersøgelsen, der er lavet af den uvildige testorganisation Green NCAP, viser også, at nogle elbiler ikke er helt så grønne, som man måske skulle tro, fordi batterier medfører en relativt stor klimabelastning. En konklusion i undersøgelsen lyder derfor, at man ikke bør købe en elbil med et større batteri, end man har behov for. Jo større og tungere det er, jo længere tid går der, før elbilen indhenter en benzin/dieselbilen klimamæssigt. Det fremgår også, at størrelsen og vægten af en bil – uanset drivmiddel – har stor betydning for klimabelastningen under både produktion og kørsel. Og at store og kraftige elbiler samlet set kun er lidt mere klimavenlige end små benzinbiler.

Det er dog vigtigt at forholde sig til, hvor strømmen til elbilerne kommer fra. Green NCAP-undersøgelsen er baseret på et EU-gennemsnit. Var den derimod baseret på dansk strøm, som er grønnere, ville resultatet vise større klimafordele ved at skifte til elbiler. En beregning fra Region Hovedstaden fra januar 2023 viser således, at:

• Den danske el er blevet 45 % grønnere på 3 år.
• På trods af, at elbilernes batterier er blevet 1,9 gange større, er elbilernes CO₂-udledning i samme periode faldet med 30 %.
• CO₂-udledningen fra batteriproduktionen er faldet fra 150 kg CO₂e pr kWh i 2017 til 61 kg CO₂e pr kWh i 2019 – svarende til 59,3 %.
• Benzinbiler har en merudledning på 354 % over 200.000 km og dieselbiler en merudledning på 372 % i forhold til elbiler.

Læs om beregningen fra Region Hovedstaden.

Læs om Green NCAP-undersøgelsen og få up-to-date nyheder.

Test dine bilers klimaaftryk.

Eldrevne lastbiler - fordele og ulemper

Omstilling af dieseldrevne lastbiler og andre tunge køretøjer til el kan overordnet set godt lade sig gøre i dag, vurderer eksperter fra konsulenthuset Viegand Maagøe. Men der er dog udfordringer, som man skal være opmærksom på. De store eldrevne køretøjer, som er på markedet i dag, egner sig bedst til faste, kortere ruter, hvor man logistisk kan planlægge opladninger. De fleste virksomheder, som i dag er frontløbere på dette område, har derfor valgt at udskifte den del af deres transportflåde, som netop kører på faste, korte ruter. Foreløbige erfaringer viser, at det er 2-3 gange dyrere at lease en eldrevet lastbil end en dieseldrevet. På længere strækninger er det i dag mest tilgængeligt at erstatte fossil diesel med certificeret HVO-biodiesel.

For kantine og catering: Elektrificering af fødevareindustrien
Projektet Elektrificering af fødevareindustrien, som bl.a. Industriens Fond, DI Fødevarer og Viegand Maagøe A/S står bag, viser, at langt størstedelen af den fossile energi i industrien kan erstattes med velafprøvet, eldrevet teknologi såsom varmepumper og elkedler. Og at omstillingen fra sort til grøn energi i de fleste tilfælde har en fornuftig tilbagebetalingstid. Læs mere om projektet og dets læringer her.

For vaskerier: Elektrificering af produktionen
Elektrificering via varmepumpeteknologi kan være en oplagt mulighed for at skrue markant ned for CO₂-udledningen, som er relateret til både tunnelvasker, tunnel-finisher og tørretumbler.

Hvad angår tunnelvaskeren, skal der blot anvendes 60 °C i processen. I stedet kan man installere en kommercielt tilgængelig varmepumpeløsning på tunnelvaskeren. Varmepumpen optager varme fra pressevand og spildevand ved ca. 45 °C, der køles til ca. 15-20 °C. Samtidig recirkuleres vand fra vaskekamre ved ca. 45 °C og varmes til 60 °C.

Det er ligeledes muligt at installere en varmepumpe på tunnel-finisher-delen. Varmepumpen optager varme fra afkastluft, der er omkring 90-100 °C med et vist vandindhold. Den nødvendige højtemperatur-varmepumpeteknologi er endnu ikke kommercielt tilgængelig.

Når det gælder tørretumblere, kræves der også ny højtemperatur-varmepumpeteknologi, som endnu ikke er kommercielt tilgængelig. Varmepumpen optager varme fra afkastluften, der er omkring 65-68 °C i gennemsnit. Indblæsning er maksimalt 180 °C, men i gennemsnit 120 °C.

Du kan få mere information om mulighederne for at elektrificere vaske- og tørreprocesserne ved at læse rapporten 'Energy integration and electrification opportunities in industrial laundries' eller henvende dig til konsulenthuset Viegand Maagøe.

Virksomheder indenfor servicebranchen finder forskellige løsninger til at sænke deres CO₂-emissioner. Dette afsnit viser nogle af de digitaliseringsinitiativer, som servicevirksomheden Polygon har igangsat for at nedbringe deres CO₂-aftryk:

Fjernovervågning:
Polygon anvender fjerovervågningssystemer til at overvåge affugtere på afstand. Det fjernovervågningssystem Polygon benytter, er en cloud-baseret sensor-løsning, der gør det muligt at kontrollere, monitorere og analysere processen og håndteringen af det givne klima på afstand.
Fjernovervågningssystemet giver mulighed for udførlig overvågning og dokumentation på indeklimaet ved den givne skade. Med hjælp fra et system som dette er det muligt for Polygon at reducere antallet af besøg på sagerne, spildtid og strøm- og brændstofforbrug. Polygon har estimeret, at de bruger i gennemsnit 10 % mindre strøm ved brug af fjernovervågning.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om systemet her.

Videoinspektion:
Polygon har påbegyndt et projekt og er pt. i forhandling vedr. videoinspektionsprogrammer, der skal anvendes til at inspicere skader på afstand. Her sendes et link til kunden, hvor virksomheden ”overtager” telefonen og livestreamer fra skaden. På den måde minimeres antallet af kørsler og fejlkørsler. Videoinspektion kan anvendes i mange brancher, og det kan særligt være relevant for flere virksomheder i servicebranchen.

Forebyggelse af skader:
Polygon anvender digitaliseringssystemer til forebyggelse af skader. Ved hjælp af Machine Learning-systemer, kan Polygon blandt andet identificere vandlækage i et givent område, så virksomheden hurtigt kan rykke ud, inden skaden rammer.

Systemet består af sensorer og software, der har til formål at opdage og dermed forebygge vandskader i bygninger. Systemet kan aktivt slukke for vandet, hvis der bliver identificeret en pludselig eller stor mængde vand, der er større end den standard volumen og tid, systemet er indstillet til. Derudover kan det identificere lavere temperaturer, der kan hjælpe til at beskytte mod frost. Systemet taler sammen med en app, der lagrer data såsom temperaturer, vandtryk og gennemstrømningen af vand.

Dette er bare ét af mange eksempler på machine learning, som udgangspunkt for grøn transformation. Det er altid værd at undersøge, om machine learning kan anvendes i egen virksomhed.

3D Scanning:
Polygon anvender 3D scanning i forbindelse med både bygningssager og løsøresager. Scanningen bidrager til markant mindre kørsel, da der ofte kun skal ét køretøj ud på sagen modsat det normale antal 3-4 køretøjer inkl. besøg fra taksator mm. Fordelene ved 3D-scanning er bl.a.:

• Alle overflader kommer med ved 3D scanninger.
• 3D scanninger skaber overblik over sagen fra kontoret, både for kunden, og evt. skadelidte.
• 3D scanninger medtager alt i lokalerne, modsat sporadiske fotos.
• 3D Dollhouse effekt giver fuldt overblik over ejendommen i flere plan.
• 3D scanninger giver mulighed for online gennemgang af ejendommen/skaden med både kunde og skadelidte.
• 3D scanning m2, der kan laves opmåling direkte i 3D filen af lokaler.

3D scanning er oftest et meget specifikt produkt til specifikke brancher. Dog kan det oftest være en løsning, som man overser som servicevirksomhed, når man gerne vil nedbringe sit CO₂-udslip.

Du kan nedsætte dit CO₂-aftryk og spare penge ved at energieffektivisere i virksomheden. Mulighederne er mange, men for flere servicevirksomheder kan følgende fem initiativer have en stor effekt på jeres CO₂-aftryk i scope 2:

• Skru ned for varmen.
• Hold døre lukket mellem rum med forskellige temperaturer.
• Sluk lys, skærme, computer og andet elektronik, når du forlader et rum eller går hjem.
• Skift til LED-belysning.
• Brug mindre varmt vand.

Du kan derudover få gratis rådgivning samt hente inspiration til at skrue ned for energiforbruget gennem Energistyrelsens SparEnergi-univers til erhverv.

Som servicevirksomhed er der flere muligheder for omlægning til grøn strøm.
Mulighederne for omlægning af din virksomheds grønne strøm spænder fra grønne elaftaler til egen vedvarende energiproduktion. Vær dog opmærksom på:

• På den ene side er der grønne elaftaler. Her køber du som servicevirksomhed dig ind på eksisterende vedvarende produceret elektricitet. Du leverer dog ikke mere grøn strøm (additionalitet), og der kan derfor være en greenwashing-risiko.
• På den anden side er der mulighed for, at købe Corporate PPA’er (Power Purchase Agreements) eller etablere egen generation af vedvarende energi. Begge medfører additionalitet. Særligt Corporate PPA’er var tidligere koncentreret om større produktionsvirksomheder med store scope 1 og 2-udledninger. I dag kan mindre virksomheder også indgå i disse Corporate PPA’er gennem Pulje PPA’er. Læs mere på EnergiDanmarks hjemmeside.

Du skal dog vide: Udledningen fra el i Danmark ventes at falde frem mod 2030, da der opføres mere og mere vedvarende energi. I 2030 forventes det, at der udledes 9 g CO2 per kWh gennem en almindelig elaftale. Det er 98 % mindre end i 2010 (se nedenfor).

Vær dog opmærksom på, at dette er, hvad der forventes. Den mest sikre måde, at nedbringe din egen virksomheds CO₂-aftryk, er derfor at købe PPA'er eller etablere egen vedvarende generation.

Note: Fremgår dine grønne tiltag i dit CO₂-regnskab?
Vær dog også opmærksom på, at det kan være, at dine tiltag for grøn strøm ikke kan ses i dit CO₂-regnskab. Dette går an på, om du har valgt den den lokations- eller den markedsbaserede metode for dine scope 1 og 2-udledninger i Klimakompasset - og der kan være store forskelle mellem disse. Læs DI Services overblik over den lokations og markedsbaserede metode her.

• Har leverandøren konkrete tal – eller et estimat – på, hvor meget CO₂ deres produkter eller services udleder? 
  - Hvis ikke, har de så planer om at dette?
• Hvad er leverandørens klimastrategi?
  - Har de f.eks. opgjort deres CO₂-udledninger og fastsat mål for deres CO₂-reduktioner?
• Har leverandøren fået deres reduktionsmålsætning valideret af Science Based Targets-initiativet? (Science Based Targets, SBTi, beskrives længere nede i dette afsnit)

Flere servicevirksomheder har erfaret, at de kan speede deres bæredygtighedsprocesser op via strategiske partnerskaber med bl.a. deres leverandører. Et strategisk partnerskab kan være en indgang til ny viden og innovation. Høring af interessenter bliver desuden et krav via et kommende EU-direktiv om due diligence: Corporate Sustainability Due Diligence. Læs om direktivforslaget her.

Partnerskabshuset Krydsfelt og Carve Consulting har udviklet værktøjer, man kan støtte sig op af i forbindelse med strategiske partnerskaber. Find dem her:

”Værdi fra dag 1 i partnerskaber”   

”Værdi i år 2 af partnerskaber”

Stadig flere danske virksomheder kobler deres klimaarbejde til det såkaldte Science Based Targets-initiativ (SBTi), der er et non-profit initiativ som bl.a. FN’s Global Compact og Verdensnaturfonden står bag. Hvis du vælger at deltage i Klimaklar Servicevirksomhed, bliver du også rustet til at arbejde frem mod at committe din virksomhed til Science Based Targets. Det kræver bl.a., at virksomheden sætter klimamål, der stemmer overens med klimavidenskaben og Parisaftalens målsætninger, og får dem valideret af klimaeksperter. SBTi sætter en stærk ramme for en virksomheds klimaindsats. Samtidig har mange store virksomheder allerede tilsluttet sig SBTi, og mindre virksomheder kan derfor gøre sig til mere attraktive samarbejdspartnere ved at gøre det samme.

”Mulighederne for i klimaklarforløbet at stille opklarende spørgsmål til både kortlægning af vores klimaaftryk og koblingen mellem klimaregnskabet og Science Based Targets-initativet har gjort, at vi er kommet flere spadestik dybere og er blevet skarpere på vores klimaindsats.” Christina Saxkjær, CSR-chef, Elis Danmark.
Læs interview med Christina Saxkjær om Elis’ klimarbejde.

Læs mere om SBTi.

Få eksperthjælp på rejsen mod SBTi-validering.

Din virksomheds kommunikation skal også på klimaområdet naturligvis foregå inden for lovgivningens rammer. Udokumenterede eller vildledende påstande, hvor man forsøger at fremstå grønnere, end man faktisk er, er er en overtrædelse af markedsføringsloven og ulovligt. Man kalder det også ’Greenwashing’, hvilket mere specifikt betyder, at man markedsfører sig selv eller et produkt som bæredygtigt, klimavenligt eller CO₂-neutralt, uden at kunne dokumentere det.

Bliver man dømt for brud på markedsføringsloven, herunder for vildledende markedsføring, risikerer man en bøde på op til 4 % af virksomhedens omsætning. For at undgå greenwashing, kan du anvende Tjeklisten for god kommunikation nedenfor. Derudover har Forbrugerombudsmanden udarbejdet en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. Find kvikguiden her.

Du kan som servicevirksomhed også få mere hjælp til din eksterne kommunikation gennem rådgivningsforløbet Klimaklar Servicevirksomhed:

”I klimaklarforløbet lærte vi, at vi altid skal være fuldstændig ærlige i vores kommunikation. Vi melder f.eks. ikke ud, at vi er i mål med en bæredygtig aktivitet, hvis det endnu ikke helt er tilfældet. Eller lancerer os selv med storladne udtryk som at vi er ”leverandører af bæredygtig kantinedrift”, for det er vi kun delvist. I stedet fokuserer vi på de grønne tiltag, vi faktisk er i mål med, og på vores bæredygtighedsmålsætninger på kortere og længere sigt.”Karl Pirok, bæredygtighedskonsulent, DinnerdeLuxe.
Læs interview med Karl Pirok om DinnerdeLuxe’ klimaarbejde.

Greenhushing er når din virksomhed underdriver eller helt afholder sig fra at kommunikere om og markedsføre sig på baggrund af sine grønne tiltag.

Begrundelsen vil typisk være, at man er bekymret for at praktisere greenwashing og ende i myndigheders og kunders negative søgelys. Eller for at ens klimamål og -indsatser ikke er tilstrækkelige i omverdenens øjne.

Der er flere årsager til, at du skal undgå greenhushing:

• Din virksomhed risikerer ikke at høste den fulde konkurrencemæssige effekt af jeres investering i grønne tiltag.
• Greenhushing er en bremse for den grønne omstilling i samfundet. Hvis din virksomheds tiltag – f.eks. nye produkter eller løsninger – forbliver skjulte for offentligheden, kan de ikke inspirere andre til at vælge den grønne vej og gøre noget lignende.

Du kan sikre dig mod greenhushing og greenwashing risikoen ved alene at kommunikere det, du kan dokumentere sort på hvidt (Læs Tjeklisten for god kommunikation  nedenfor).

Som virksomhed skal du være opmærksom på, at kommunikation er en proces og en langsigtet indsats. Det betyder, at ingen er verdensmestre fra starten, og du skal ikke lade perfektion stå i vejen for din kommunikation. 

Det er dog altid en god idé at have følgende tjekliste for øje:

• Vær konkret - undgå vage formuleringer, der kan misforstås eller er op til fortolkning
• Være transparent - og sørg for at dokumentere jeres udsagn med data eller handleplaner
• Kommuniker processen - og ikke kun målet for jeres grønne indsatser. Fortæl om rejsen, dilemmaer, udfordringer og succeser. Husk løbende opfølgning undervejs
• Forstå proportionerne - kommunikation og virkemidler bør afspejle den reelle effekt af bæredygtighedstiltag. Kort sagt: Hvis et grønt tiltag betyder meget lidt for virksomhedens samlede klimaregnskab, så skal dette kommunikeres
• Husk på helhedsindtrykket - pas på med visuelle virkemidler og grafiske løsninger, der kan ”sende det forkerte signal”.

Forankring i topledelsen
For at sikre et langsigtet, vedholdende fokus på virksomhedens klimatiltag, skal disse være forankret i topledelsen, som bør stå som afsender den overordnede vision og strategi. Når en bæredygtig vision og de grønne handlingsplaner udspringer fra den øverste ledelse - og ikke blot er et initiativ i en afdeling eller hos en medarbejder - betyder det, at alle ansatte er bevidste om, at det er vigtigt og har høj prioritet. Og at der er gode grunde til, at deres hverdag bliver påvirket af ændrede arbejdsgange og lignende, hvis det er tilfældet.     

Engager dine medarbejdere
Den interne kommunikation er afgørende for din succes med at engagere medarbejderne i din virksomheds grønne transformation, og deres engagement er en forudsætning for, at jeres klimamål kan blive til virkelighed. Det er vigtigt, at du inkluderer medarbejderne i de nye grønne aktiviteter og initiativer, du starter op. Når du gør det, vil du med stor sandsynlighed opleve, at de engagerer sig i arbejdet, og at det endda ofte er et tilløbsstykke at få nøgleroller i de forskellige grønne aktiviteter.

Meld tidligt ud til medarbejderne
Kommuniker til medarbejderne om de grønne planer så tidligt som muligt i processen. Det vil sige så snart du kender retningen, og de første pejlemærker for jeres grønne aktiviteter er lagt fast. Foregiv ikke, at I er i mål overnight, men vær ærlige om, at der er tale om et stort brød, som skal spises i mindre bidder. Og fremlæg derefter en plan for, hvordan I sammen kommer i mål. 

Ledere skal uddannes til kommunikationsopgaven
Hvis du repræsenterer en større virksomhed, skal de mellemledere, sektionschefer og lignende, der står for den daglige kontakt med de forskellige medarbejdergrupper, være rustet vidensmæssigt til opgaven med at kommunikere om de nye grønne aktiviteter, så de kan blive implementeret i hverdagen. Det kan være en god idé at gennemføre en temadag eller lignende, hvor de kolleger, der står for den daglige medarbejderkontakt og -kommunikation, får nærmere indblik i området.

”Broen til fremtiden”, der er en alliance, som er etableret af bl.a. Ingeniørforeningen IDA og forskere, har udarbejdet en guide til grøn omstilling på arbejdspladsen. Her kan du hente ideer til, hvordan du engagerer medarbejderne i bæredygtighedsarbejdet. Eksempelvis kan det være en god ide, at stille sig selv spørgsmålene:

• Er der en intern proces, hvor medarbejderne inddrages? Bruges relevante fora såsom samarbejdsudvalg (SU), MED-, Hovedudvalg?
• Kvalificeres og uddannes medarbejdere til at bidrage til klima- og miljøarbejdet?
• Er det muligt for medarbejderne at komme med gode idéer til virksomhedens klima- og miljøindsats?
• Inddrages andre relevante aktører, f.eks. kunder, leverandører, studerende, eksperter og medlemmer?

Fagbevægelsens hovedorganisation FH har derudover analyseret fordelene ved at inddrage medarbejderne aktivt i virksomhedens grønne omstilling. Analysen viser, at inddragelse af medarbejdere bl.a. har:

• Mindsket spild af materialer og øget genbrug
• Forbedret udnyttelsen af strøm og varme
• Sænket virksomhedens udledning af drivhusgasser
• Medført et bedre arbejdsmiljø
• Medført højere produktivitet.

Sådan kommunikerer Elis internt
Hos Elis mener de, at det er afgørende for deres succes med grøn omstilling, at hver enkelt medarbejder ved præcist, hvad virksomheden har gang i på bæredygtighedsområdet, og hvad det konkret betyder for arbejdsopgaverne. Derfor bruger de meget energi på at engagere medarbejderne i virksomhedens grønne aktiviteter. En af udfordringerne er, at Elis alene i Danmark har 48 forskellige nationaliteter ansat, og at det er langt fra er alle, der taler engelsk. Kommunikation af vigtige bæredygtighedsbudskaber og nye initiativer foregår derfor med korte, klare budskaber på bl.a. bannere rundt omkring i produktionen, og derudover afholder virksomheden bl.a. også større medarbejderkampagner om de grønne indsatser. Læs mere i artiklen om Elis’ grønne indsatser.

Sådan kommunikerer DinnerdeLuxe internt
For DinnerdeLuxe er det vigtigt, at medarbejderne forstår formålet med nye bæredygtighedstiltag og deraf følgende ekstra arbejdsgange mv., så de engagerer sig i alt det nye og selv ønsker at gøre en forskel. Ledelsens interne kommunikation til medarbejderne vil fremover primært foregå via en digital platform kaldet Det Interne Akademi. Det Interne Akademi benytter videoer, quizzer og undervisningslektioner til bl.a. at formidle DinnerdeLuxe’ kernefortælling med fokus på bæredygtighed. Læs mere i en artikel om DinnerdeLuxe’ grønne indsatser.

Sådan kommunikerer DFD internt
I DFD har de koblet alle deres bæredygtighedsaktiviteter op på de af FN’s verdensmål, som virksomheden arbejder med. Det sætter en let forståelig ramme for aktiviteterne og gør det nemmere at formidle de grønne budskaber både internt i virksomheden og i markedet. Konkret kommunikerer DFD om, hvordan virksomheden via deres bæredygtighedsaktiviteter bidrager til udvalgte verdensmål med tilhørende delmål. Det betyder bl.a., at de ansatte på hvert enkelt vaskeri ved, hvordan de bidrager til verdensmålene og virksomhedens fælles bæredygtighedsmål. Læs mere i artiklen om DFD’s grønne indsatser.

Sådan kommunikerer Medarbejderne internt
Klimaregnskabet og løbende nye klima- og bæredygtighedstiltag er et fast punkt på dagsordenen på alle regionsmøder hos Medarbejderne. Her foregår der dialog om igangværende aktiviteter, og om, hvordan man bedst involverer de ansatte i de forskellige aktiviteter - og bygger den viden op, som er en forudsætning for udvikling. De ansatte skal desuden være klædt godt på, så de kan formidle virksomhedens klimatiltag i markedet, når de er ude at møde kunderne, og i deres kommunikationen på bl.a. sociale medier. Hos Medarbejderne arbejder de også på en plan for, hvordan de aktiverer de ca. 3.000 vikarer, virksomheden formidler årligt, i nye grønne aktiviteter. Det er dog ikke uden udfordringer, bl.a. fordi nogle vikarer kun er udsendt måske en enkelt dag via Medarbejderne, og at der ofte er sprogbarrierer. Læs mere i artiklen om Medarbejdernes grønne indsatser.

Energistyrelsens Erhvervspulje er en tilskudspulje til dansk erhvervsliv på 3,5 mia. DKK., der løber frem til 2029. Både små og store private virksomheder kan få tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi eller CO₂ fra energiudledninger. Tilskuddet dækker op til 50 procent af investeringen og kan være fra 10.000 kr. og op til 112 mio. kr. Læs mere om puljen og søg her.

SMV:Grøn 2.0 er en videreførelse af den tidligere SMV:Grøn-pulje.  Puljen giver 50 % støtte på rådgivningsforløb på op til 300.000 DKK. Puljen kan søges af virksomheder med under 250 medarbejdere og en maksimal omsætning på 372 mio. DKK om året. 

Der giver støtte til rådgivningsforløb, der fokuserer på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Puljen er åben for ansøgninger fra d. 26. april 2023 og lukker d. 10. maj 2023. Den vil åbne igen i efteråret 2023 og vil også vende tilbage årligt frem til 2025.

Puljen er ikke først-til-mølle, så man skal bare sende en ansøgning inden deadline d. 10. maj. Hvis man får tilkendt støttemidler, skal man indhente mindst to tilbud fra rådgivere, der kan løse opgaven. Man kan også bruge SMV:Grøn 2.0 til at søge om 25 % støtte til investeringer på op til 600.000 DKK. Investeringerne kan gå til at fremme CO₂-reduktioner og cirkulær økonomi, f.eks. ny software, nye maskiner, miljømærkninger, men ikke f.eks. solceller eller varmepumper.

Læs mere om SMV:Grøn 2.0 her.

Denne pulje kan søges af virksomheder med under 250 medarbejdere og maksimal omsætning på 372 mio. DKK om året. 

Gennem puljen kan man få op til 60.000 DKK til kompetenceopbygning i virksomheden indenfor hele bæredygtighedsagendaen. Støttemidlerne kan anvendes til skræddersyede forløb, hvor en rådgiver gennemfører et uddannelsesforløb. Det kan f.eks. være workshops om emner på bæredygtighedsagendaen, såsom cirkulær økonomi, green washing, ESG-dagsordenen eller oplæring i brug af klimaregnskaber. Puljen åbner fra d. 10. maj til d. 24. maj. Puljen vil åbne løbende frem til 2025.

Læs mere om SMV:Grønne Kompetencer her.

Denne pulje giver 50 % i støtte på projekter op til 150.000 DKK. CO₂-puljen giver støtte til projekter vedrørende CO₂ og klima. Det kan være klimaregnskaber, kompetenceløft om klimaregnskaber, beregning af CO₂-aftryk af jeres services, eller en række miljømærkninger, hvis de relaterer sig til CO₂. Der er først-til-mølle-princip på portalen, så man skal derfor være klar i god tid. Derudover skal man uploade to skriftlige tilbud fra to rådgivere, når man søger.

Puljen kan søges af virksomheder med under 250 medarbejdere og maksimal omsætning på 372 mio. DKK om året. 

Puljen har lige været åben for ansøgning i marts 2023. Den åbnes igen til efteråret og vil derudover vende tilbage årligt indtil 2025. Man søger puljen online på Erhvervshus Nordjyllands hjemmeside.

De syv erhvervshuse i Danmark, som dækker henholdsvis Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm, administrerer forskellige støtteordninger, som du kan læse mere om på deres respektive hjemmesider. Her kan du også få viden om mulighederne for rådgivning om bl.a. bæredygtig forretningsudvikling.

Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Fyn

Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Hovedstaden og Bornholm