27.11.18 DI Service Cases

Avanceret teknologi skaber tryghed i Copenhagen Towers

Copenhagen Towers har 80.000 etagekvadratmeter fordelt som kontor- og hotelkompleks. Hotel Crowne Plaza, som er en del af Copenhagen Towers, har siden det åbnede haft et meget højt sikkerhedsniveau.

Det betyder, at mange internationale og nationale statsoverhoveder og topchefer vælger at afholde konferencer og møder på hotellet. Her står Siemens for sikkerheden. Copenhagen Towers hyrede Siemens til at stå for deres sikkerhedsinstallationer i deres kontorbygninger og hotel, som består af SiPass-adgangskontrol, som sikrer, at gæster og medarbejdere kun har adgang til bestemte steder i bygningerne. Derudover er der installeret tyverialarmer i fællesområder og kældre samt på yderdøre, porte, bomme mv. og videoovervågningskameraer, som dækker fællesområder, hotelgange, tag, parkeringskælder og udendørsarealer. Videokameraerne anvendes til dokumentation, hvis der forekommer hændelser som tyveri, indbrud og overfald. Derudover kan optagelserne afsløre mistænkelig adfærd.