10 år med tillid: Stefan har fundet sin hylde i Elis
Som 22-årig startede Stefan Laursen i praktik i Elis uden hverken en formel uddannelse eller reel erfaring. At han nu, 10 år senere, er både IT-ansvarlig og en højt skattet kollega hænger ikke mindst sammen med den brede støtte, han har fået.
Vildt nervøs. Sådan beskriver 32-årige Stefan Laursen sin grundfølelse, da han for 10 år siden gjorde sin entré hos Elis i Holbæk, hvor han havde landet en praktikstilling. Forud for det havde han været rundt om en del forskellige uddannelser uden dog at finde det helt rigtige match.
Med sig har Stefan Laursen en svær opvækst, en diagnose i form af ADHD og en skoletid, der sluttede, inden 9. klasse blev gennemført. For at bygge noget erfaring op, blev praktikstillingen derfor på fuld tid, 37 timer om ugen, og det krævede lidt tilvænning.
Det var noget af en omvæltning. Jeg vidste jo ikke så meget om at arbejde på et vaskeri, men der var mere i det, end jeg lige havde forventet. Men jeg kom da i gang, vildt nervøs, men blev taget rigtig godt imod af nogle gode kolleger, der støttede op om mig. Stefan Laursen
Opgaverne foregik til at starte med i produktionen med at sortere sokker, hænge tøj på bøjler og ind på loopet, og efter kort tid også med at tømme maskinerne, sortere tøjet og fylde tromlerne igen. Og selvom han var bange for at lave fejl, bad han alligevel om flere opgaver.
»Så begyndte jeg at reparere de containere, vi har kørende rundt her, og det samme med de 2.500 bøjler, der indgår i de enkelte loops. Jeg kunne godt lide den kombination af produktion og reparation i hverdagen,« siger Stefan Laursen.
Det gik godt, så efter tre måneders praktik blev han fastansat, i første omgang på 20 timer om ugen, hvor han fortsatte med både produktion og reparation i små to år. Sidenhen blev han mere fast i sorteringen og blev også valgt som sikkerhedsrepræsentant, hvilket han har været lige siden.
»Det var da udfordrende at skulle vænne sig til at være til stede for mine kolleger og have overskud til andre end mig selv. Men meget spændende. Og så har jeg gradvist fået mere ansvar. I næsten to år lukkede jeg fabrikken her om aftenen i hverdagene,« fortæller Stefan Laursen.
Fra skade til superbruger
Som i de klassiske eventyr, hvor helten skal overvinde diverse forhindringer, rendte Stefan Laursen også ind i lidt af et setback efter knap fire år i Elis, hvor han kom til skade med sin arm. For meget overarbejde – ”Jeg kunne jo ikke lade være med at sige ja til flere opgaver”, som han siger med et smil – førte til en overbelastning af albuen og en arm, han hverken kunne bøje eller strække ordentligt.
Jeg har desværre været gennem fire operationer og en lang periode, hvor jeg ikke kunne arbejde ordentlig. Men Elis holdt fast i mig, og jeg begyndte så at lære folk op i sortering, kassevask og en masse andre steder, men jeg kunne ikke blive i produktionen længere, så der skulle ske noget andet. Stefan Laursen
Løsningen blev IT, som Stefan Laursen altid har haft talent for. Igen er opgaverne blevet flere og flere de sidste godt fem år, og nu er han IT-ansvarlig på sitet i Holbæk, hvor han undervejs er blevet uddannet superbruger.
»Lidt ligesom i praktikken, så startede jeg med nogle mindre opgaver og blev sluset ind i dem, og så snart jeg fik styr på dem, tog jeg mere til mig. Så det var superfedt at få lov til, og som superbruger har jeg fået en bredere kontaktflade og kan samarbejde med folk på hovedkontoret om ting og sager, så det sætter jeg stor pris på,« siger han.
Udover det IT-mæssige er Stefan Laursen stadig sikkerhedsrepræsentant – eller arbejdsmiljørepræsentant, som det hedder nu – og så er han også ansvarlig for at åbne fabrikken om morgenen. Dertil kan der dukke lidt ad-hoc-opgaver op fra tid til anden, måske mindre projekter, og snerydning, når det måtte være nødvendigt.
Jeg synes da, det er en god udvikling, jeg har været igennem. I starten turde jeg jo nærmest ikke tale med folk, og hvis nogen sagde, at jeg kunne gøre bare den mindste ting lidt anderledes, tog jeg det jo som en personlig kritik, og det påvirkede mig meget, selvom folk bare ville hjælpe. Stefan Laursen
Håber på mange flere år i Elis
Stefan Laursen har aldrig haft en decideret kontaktperson eller vejleder i Elis, men peger på alle sine kolleger som enormt støttende og hjælpsomme. Det sagt har han dog lænet sig mere op ad nogle end ad andre, herunder Supervisor Kemi og Facilities, Mogens Zachariassen, der med næsten 50 år i Elis bag sig kender alle hjørner af virksomheden i Holbæk.
»Jeg synes, det har fungeret fantastisk med Stefan, og det har været en fornøjelse at følge hans udvikling her. Fra at være en stille fyr, der gemte sig lidt i krogene, kan han nu stille sig op foran 100 mennesker i kantinen og tale. Det, synes jeg, er imponerende,« siger han.
Det billede kan Stefan Laursen godt genkende, og han ser med glæde tilbage på sine snart 10 år i Elis, som han i den grad håber bliver til endnu flere. Med IT-opgaverne som det, der fylder mest i kalenderen, er armen ikke den store hindring, og når alt det rundt om også spiller, er det ikke svært at se fremad.
Undervejs i Elis har Stefan Laursen været på indtil flere kurser, som arbejdspladsen har dækket, og den tillidserklæring værdsætter han som en mulighed for at udvikle sig yderligere rent fagligt, ligesom han fortsat får mere erfaring og kan finde nye opgaver i organisationen.
»Jeg er stolt af det, jeg har opnået, jeg er glad for min arbejdsplads og mine kolleger. Jeg kender jo alle mennesker her på stedet, fordi jeg kommer rundt på hele sitet. Jeg er godt tilpas med at have ansvar, for eksempel for at åbne fabrikken om morgenen og have den der følelse af, at hvis jeg ikke er her til tiden, så er der 100 mennesker, der ikke kan producere noget,« siger han med et skævt smil.
Jeg har det godt med det, jeg laver, og jeg har støtten fra alle min kolleger, som stoler på mig i forhold til at udføre mine opgaver. Egentlig skal jeg måske selv lære at begrænse mig lidt en gang i mellem, så når jeg får stukket en opgave i hånden, at jeg så ikke bare automatisk lover, at den er klaret næste morgen kl. 8, selvom jeg måske godt ved, at det ikke kan lade sig gøre. Stefan Laursen