DI Service Nyheder

Husk medarbejderne på pensions- og sundhedsordningen

Med en pensionsordning i PensionDanmark følger der ikke kun en opsparing til pension. Medarbejdere under ordningen er bl.a. også forsikret ved førtidspension og kritisk sygdom. Medarbejdere med pension i PensionDanmark har typisk også en sundhedsordning, men mange venter for længe med at bruge den, hvis de f.eks. har ondt i ryggen.

Pensionsordning i PensionDanmark Forsikringerne under pensionsordningen i PensionDanmark passer til de flestes behov, men sker der større livsændringer, kan det være en god idé for medarbejderne at tjekke forsikringerne. F.eks. hvis de bliver gift eller skilt, får børn eller bliver boligejere. På PensionDanmarks hjemmeside - www.pension.dk - kan medarbejderne logge ind og se, hvordan de er forsikret i pensionsordningen. Og de kan nemt hæve eller nedsætte beløbet på forsikringerne.

Medarbejderne kan på www.pension.dk også nemt få et overblik over, hvor meget de i alt har sparet op, og hvor meget de vil få udbetalt, når de går på pension.

Sundhedsordning i PensionDanmark Det er synd, at mange medarbejdere med pension i PensionDanmark ikke er klar over, at de typisk også har en sundhedsordning. Ordningen er gratis for medarbejdere, og der er ingen krav om lægehenvisning til de første 15 behandlinger. Sundhedsordningen giver bl.a. adgang til behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zone-terapeut, hvis medarbejderne har problemer i led, muskler og sener.

På den måde kan ordningen være med til at forebygge, at mindske chancen for at gener udvikler sig til mere alvorlige skader og eventuelt længerevarende sygefravær.

Medarbejderne kan også bruge sundhedsordningen, hvis de f.eks. har problemer med stress eller alkohol, eller hvis de har brug for en hurtig diagnose på, hvad de fejler.

I sundhedsordningen er der også et sundhedsteam, der sidder klar til at give både medarbejdere og virksomheder råd og vejledning - f.eks. om sygefravær. Medarbejderen skal blot være omfattet af sundhedsordningen via sin pensionsordning i PensionDanmark.

Læs mere om PensionDanmarks sundhedsordning her. 

Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8-21.

 

 

Relateret