Vi opdaterer vores systemer i løbet af weekenden. Du kan derfor opleve af nogle funktioner ikke virker.

DI Service Nyheder

Kronik: Skåltaler for samarbejde gør det ikke alene

Hvis de massive økonomiske og kvalitative gevinster ved offentligt- privat samarbejde på serviceområdet skal høstes, kræver det politisk handling. Sådan åbnede branchedirektør Jakob Scharff sin kronik i Børsen d. 11. januar, samtidig som DI Service var vel repræsenteret til Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 2018 i Aalborg.

Kronikkens budskab var at gøre opmærksom på behovet for handling for at få samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder ud af stagnation. For sagen er desværre den, at konkurrencen om de offentlige opgaver har stået relativt stille i snart et årti. Ja, faktisk er det kun én ud af fire offentlige opgaver som i dag kommer i udbud. Dette agter DI Service at gøre noget ved. Ikke kun for medlemsvirksomhedernes skyld, men også for velfærdens skyld. For som branchedirektør Jakob Scharff skriver:

- Hvis alle landets kommuner konkurrenceudsatte lige så meget, som de bedste kommuner i skrivende stund gør, svarer det til potentielle gevinster på 3,2-4,8 mia. kr. Det er penge, der kan bruges andre steder i kommunen.

Kaffen er sat over og blyanten spidset til, når DI Service i løbet af i år tager på rundtur til kommuner og regioner for at gøre opmærksom på, hvordan virksomhederne kan hjælpe dem med at levere den bedst mulige service for skatteydernes penge. Som Jakob Scharff afslutter sin kronik med:

- Vi inviterer meget gerne alle kommunalbestyrelser, regionsråd og direktioner til drøftelser af mulighederne for mere konkurrence, bedre service og velfærd i de enkelte landsdele. Det må I holde os op på, for vi vil gerne være med til at pege på, hvor vi i fællesskab kan sætte ind.

Læs hele kronikken i Børsen her:

Skåltaler for samarbejde gør det ikke alene  

Relateret