DI Service Nyheder

Nyt udspil om udenlandsk arbejdskraft

DI og DI Service er positive over for regeringens udspil, men ser frem til at se udspillet folde sig ud i praksis.

I onsdags kom regeringen med sit længe ventede udspil om udenlandsk arbejdskraft. DI og DI Service har længe efterspurgt bedre adgangsordninger og færre administrative barrierer for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Servicebranchen beskæftiger cirka 20 pct. udenlandske medarbejdere. Det er dobbelt så mange som resten af det private arbejdsmarked. Det er derfor afgørende for servicebranchen, at der sættes ind på dette område. Regeringens udspil er et skridt i den rigtige retning, men vi ser frem til at se udspillet folde sig ud i praksis. 

De vigtigste elementer i udspillet for servicebranchen er:


- En sænkning af beløbsgrænsen for en række udvalgte lande
- Modernisering og udvidelse af positivlisten
- Styrket rekruttering af europæiske medarbejdere
- Skærpet indsats til at bekæmpe illegal arbejdskraft

Læs DI's pressemeddelelse om udspillet her.
Læs udspillet her.

Skrevet af:

Marie Hau