17.10.19 DI Service Nyheder

DI Service afsætter flere ressourcer til lærlinge

Velvidende at det kan være en administrativ mundfuld at have lærlinge og elever, har DI Service afsat ressourcer til en ny lærlingeindsats.

EUD, EUV, FVU, AVU, fordelsuddannelse, praktikplads-AUB, løntilskud til voksenlærlinge i praktikperioden, lønrefusion i skoleperioden, godkendelse til praktikplads, uddannelsesaftale, kombinationsaftale osv.

Velvidende at det kan være noget af en administrativ mundfuld at have lærlinge og elever, har DI Service afsat ressourcer til en lærlingeindsats.

Camilla Sandfeld har fået ansvaret for lærlingeindsatsen, og med hendes ansættelse skulle de sidste gode undskyldninger for ikke at tage lærlinge og elever gerne være helt væk.

Færre faglærte i 2040

En prognose fra DI viser, at der i 2040 vil være 157.951 færre faglærte sammenlignet med 2018.

En prognose fra DI viser, at der i 2040 vil være 157.951 færre faglærte sammenlignet med 2018. I servicebranchen har 36 pct. af medarbejderne en faglært uddannelse, og en sådan udvikling vil altså kunne mærkes i branchen. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på lærlingeindsatsen hos virksomheder i servicebranchen.

Camilla Sandfeld er til for at gøre det nemmere for vores medlemsvirksomheder at have lærlinge og elever. Hun kan svare på det meste og hjælper DI Service’ medlemsvirksomheder med det, der skal til for, at de kommer videre med at tage lærlinge og elever.

Telefonen er åben og Camilla kommer gerne på besøg for at høre, hvordan hun bedst kan hjælpe jer videre. Ring eller skriv til Camilla på casa@di.dk eller 30 70 20 34.