05.09.19 DI Service Nyheder

DI Service har ansat en ny lærlingekoordinator

Den 1. oktober starter Camilla Sandfeld som lærlingekoordinator i DI Service. Hun skal hjælpe med at gøre det lettere for servicevirksomheder at anvende lærlinge.

Branchens virksomheder er allerede godt i gang med at uddanne faglærte, men fremover får de en hjælpende hånd, når Camilla Sandfeld bliver ansat som lærlingekoordinator. Hendes opgave er at møde servicevirksomheder, hvor de er, og udvikle værktøjer, der kan hjælpe dem med lærlingearbejdet.

Vi har oplevet en stigende efterspørgsel fra vores medlemmer om hjælp til at komme i gang med at bruge lærlinge. Det gælder både små og store virksomheder, der enten ikke kender mulighederne eller har vanskeligt ved at navigere i det bureaukrati, der nu engang er. Vi har fundet inspiration i andre brancher og valgt en håndholdt indsats, som skal møde den enkelte virksomhed, hvor de er. Vi giver et tilbud til alle medlemmer om at få besøg af en lærlingekoordinator, der kender til uddannelserne i servicebranchen Jakob Scharff, Branchedirektør

Danske virksomheder kommer til at mangle faglært arbejdskraft. En prognose fra DI viser, at i 2040 vil være 157.951 færre faglærte sammenlignet med 2018. Nogle af dem, der bliver ramt, er servicebranchen, hvor 36 pct. af medarbejderne har en faglært uddannelse.

- Mange forbinder ikke servicevirksomheder med faglærte medarbejdere, men faktisk vil vi ikke kunne drive vores virksomheder uden faglærte. Og fremover får vi brug for alt fra kokke, serviceassistenter til elektrikere og SOSU’er blot for at nævne nogle, siger Flemming Bendt.

DI Service iværksætter derfor et initiativ, som skal hjælpe servicevirksomhederne til at tage flere lærlinge.

Den nye lærlingeindsats er et medlemstilbud for medlemmer i DI Service. Det består af en lærlingekoordinator, der skal besøge DI Service medlemmer i de næste to år. Samtidig har virksomhederne mulighed for at få en indgangsportal til spørgsmål om lærlinge. Allerede nu kan du finde råd og vejledning på DI Service hjemmeside om lærlinge her.