05.09.19 DI Service Nyheder

Nyopstartet erfaringsgruppe med fokus på lærlinge

Den 3. september mødtes en række små, mellemstore og store servicevirksomheder for at drøfte muligheder og udfordringer med lærlinge.

Formålet med netværket er at dele erfaringer på tværs af virksomheder og samtidig give input til, hvordan SBA og DI Service kan arbejde med lærlingeindsatsen. Netværket er åbent for alle virksomheder som har eller påtænker at tage lærlinge. Målgruppen er primært hr- eller uddannelsesansvarlige.

Er du en kantinevirksomhed kan du også deltage i kantine og cateringnetværket, hvor temaet den 17. september er uddannelse og arbejdskraft.

Har du eller din kollega en god historie om jeres brug af lærlinge, kontakt da konsulent Marie Hau, mhau@di.dk