12.11.20 DI Service Nyheder

Sociale investeringspartnerskaber: Profitten skabes først, når den kommunale udfordring er løst

En kommune, en leverandør og en privat investor går sammen om at løse en udfordring på velfærdsområdet. Bliver målsætningerne indfriet og udfordringen løst går samarbejdet op i en højere enhed, hvor alle parter vinder. Sociale investeringspartnerskaber er endnu ikke en udbredt løsningmodel, men er et afgørende og nyskabende bidrag til velfærden.

Hvad er et socialt investeringspartnerskab?

Hvordan får man en gruppe psykisk sårbare i job? Og hvordan stopper man vold i nære relationer? Kommunerne står over for mange opgaver, som er både komplekse og kostbare at løse. Selvom kommunen poster mange penge i en række nødvendige indsatser, er effekten aldrig garanteret. Godt nok kan en løsning aldrig garanteres, men i et socialt investeringspartnerskab er det en privat investor som betaler for indsats og forløb og kommunen skal først betale, når man kan se den målsatte effekt af indsatsen.

Partnerskabet indledes med en resultatkontrakt, hvor kommune, leverandør og investor bliver enige om tidshorisont og målsætningerne for projektet. Hvis den aftalte effekt ikke opnås, mister investoren sin investering og kommunen betaler ikke en krone. Opnås effekten skal kommunen til gengæld betale investeringen plus et afkast retur til investoren.

Et socialt investeringspartnerskab fik sin danmarkspremiere i Aalborg Kommune sidste år. Kommunen har i partnerskab med Fokus Folkeoplysning, Det Obelske Familiefond og Den Sociale Kapitalfond forenet sig om målsætningen om at få en gruppe psykisk sårbare i beskæftigelse eller i uddannelse. Projektet er i fuld gang og løber i mere end tre år, men allerede nu kan man se den planlagte effekt, da 50 procent af borgere snart er i mål.

Alle parter kan vinde

Potentialet for et socialt investeringspartnerskab er stort. Alle parter kan vinde. Borgene, fordi indsatsen kan skabe positive forandringer, kommunen, fordi den får løst en udfordring uden at løbe en økonomisk risiko, og investorerne vinder, fordi de kan tjene på indsatsten samtidig med, at de bidrager til velfærden. Partnerskabets sammenhæng bliver således, at når borgeren vinder, så vinder de andre parter også.

Partnerskabets har dog den udfordring, at forskellige interesser skal forenes i den samme resultatkontrakt. Men med løbende statusmøder på projektet skabes der rum for tilpasning, så alle samarbejdsparter er tilgodeset i forløbet.

De overordnede effekter

Sociale investeringspartnerskaber kan gøre en forskel for den enkelte borger, den enkelte kommune og velfærdssamfundet generelt. Partnerskaberne understreger nemlig, hvordan private aktører konkret kan hjælpe med at løfte sociale indsatser. Kvaliteten i velfærdsdriften højnes, fordi en privatfinansieret indsats kan bringe alternative og innovative løsningsmodeller i spil. Investeringerne skaber nemlig rum for at opgaveløsningen kan tænkes i nye baner og at borgene dermed kan få et fleksibelt og helhedsorienteret forløb 

Partnerskabet er kommunens økonomisk risikofrie mulighed for at engagere sig i sociale indsatser, som på sigt kan nedbringe de kommunale udgifter. Et sådant samarbejde er både konstruktivt og potentielt udbytterigt for alle parter.

Godt nok har sociale investeringspartnerskaber først set dagens lys herhjemme for nylig, men deres indtog i dansk kommunal kontekst gøder jorden for fremtidens samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor.

Fremtidsperspektiv og potentiale

Pilen peger i retning af, at de sociale investeringspartnerskabet er kommet for at blive. Både de filantropiske fonde og kommunerne har fået en øget interesse for, hvordan et partnerskab kan skabe menneskelige såvel som økonomiske forandringer.

I England og USA har man over en længere årrække gennemført projekter i sociale investeringspartnerskaber, men herhjemme mangler vi forsat eksempler, som kan være forbilleder for fremtidige investorer. Derfor bliver det spændende at se de endelige resultater af projektet i Aalborg Kommune. Gode slutresultater vil markere, hvordan fremtidens velfærdsdrift sagtens kan inkludere private aktører, hvor profit ikke udelukker et positivt bidrag til velfærden.

 

Skrevet af:

Anna Kjær Beyer