DI-opråb til landets borgmestre: Hold fast i samarbejdet med private
Fortsæt samarbejdet og udvis fleksibilitet overfor de private samarbejdspartnere. Fremryk jeres betalinger til dem og giv mulighed for nødpasning til privatansatte.
Det er hovedbudskaberne i et brev, som DI har sendt til samtlige borgmestre og kommunaldirektører i Danmark.
Corona-virus har for alvor ramt Danmark.
Landet er mere eller mindre lukket ned, og vi befinder os i en omsiggribende krise, som både har alvorlige reelle og potentielle konsekvenser for borgere og virksomheder.
Desværre harflere og flere virksomheder over hele landet de seneste dage erfaret, at mange kommuner i massivt omfang aflyser aftalte leverancer, projekter mv.
Derfor har DI sendt et brev til alle landets borgmestre og kommunaldirektører med opfordring til, at kommunerne skal holde fast i samarbejdet med private samarbejdspartnere.
Kommunerne kan hjælpe med at begrænse skaderne fra COVID-19 ved tre konkrete initiativer, som DI kraftigt vil opfordre alle kommuner til at overveje:
- Fortsæt samarbejdet med kommunens private samarbejdspartnere i størst muligt omfang og udvis fleksibilitet.
- Fremryk betalinger til private leverandører.
- Giv mulighed for nødpasning til privatansatte, der ikke er hjemsendt, og som ikke har andre pasningsmuligheder.
Læs hele brevet her:
16. marts Brev til borgmestre - Hold fast i samarbejdet med private.pdf