Nyt AMU-kursus: Omsorg, pleje og praktisk hjælp, Covid-19
Kursets formål er at opkvalificere deltagerne til at støtte borgere i et sundhedsvæsen, der er i en nødsituation og hvor der er brug for ekstra hjælp.
Kurset varer fem dage og henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdergrupper uden en sundhedsfaglig uddannelse. Målgruppen skal på kort sigt, i forbindelse med Corona pandemien, løse tildelte pleje- og omsorgsopgaver samt praktisk hjælp i sundhedsvæsnets primære sektor.
Medarbejderne kan fx komme fra servicefunktioner, administrative opgaver eller lignende. Det anbefales, at deltageren har grundlæggende IT-kompetencer, da uddannelsen under nedlukningen grundet coronapandemien vil foregå som fjernundervisning.
