17.04.20 DI Service Nyheder

Likviditetsudfordringer hos mere end hver anden virksomhed

Det svarer  DI Services medlemmer i en  undersøgelse om følgerne af Covid-19.

I uge 14 fik alle medlemmer af DI - herunder medlemmerne i DI Service - tilsendt en spørgeskemaundersøgelse, der omhandlede coronakrisens påvirkning af branchen – både nu og fremtidigt.

Godt en femtedel af DI Services medlemmer har besvaret undersøgelsen. Vi bringer det næste stykke tid dagligt en nyhed for undersøgelsen trukket særskilt på DI Services medlemmer.

I dagens nyhed er medlemmerne blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad virksomheden er udfordret af manglende likviditet som følge af coronavirus. Og som I kan se oplever mere end hver anden virksomhed i DI Service likviditetsudfordringer som følge af Covid-19.

Er du til spoilere kan du downloade notatet med alle svar fra DI Services medlemmer her

I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om forhold vedrørende deres økonomi, herunder omsætning, likviditet, prioriteter ud af krisen og forudsætninger for at overholde leverancer. De er også blevet spurgt, hvilke hjælperpakker de har benyttet eller planlægger at benytte. 

Undersøgelsen er opdelt således:

  1. Udfordret likviditet
  2. Omsætningsniveau
  3. Virksomhedens prioriteter ud af krisen 
  4. Leverancer og kontakter i servicebranchen
  5. Virksomhedernes benyttelse af regeringens hjælpepakker

Har du spørgsmål eller yderligere input i forbindelse med undersøgelsen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Camilla Sandfeld på 3070 2034 eller casa@di.dk.

Skrevet af:

Camilla Sandfeld