11.09.20 DI Service Nyheder

3 råd til at komme i gang med CO2-reduktion

Den 10. september kickstartede DI Service nye CSR Forum. Temaet var klimaopgørelse og CO2-reduktion i teori og praksis. Her kommer de tre råd, deltagerne fik med derfra.

 I efteråret fremlægger regeringen sit klimaprogram. Derfor inviterede DI Service  Senior Manager Niki Bey, Ramböll Management Consulting A/S, Divisionsdirektør Thomas Fog, Coor Service Management A/S, arbejdsmiljøchef Christian Nordling, PostNord og salgsdirektør Anton Freiesleben, Scania A/S til en snak om CO-reduktion. Det kom der disse tre råd ud af. 

1.Afklar kerneforretning

I fremtiden vil der komme mere fokus på virksomhedernes CO2-aftryk. For servicevirksomheder kan det betyde, at der vil komme flere forespørgsler fra deres kunder. Det forudser Senior Manager Niki Bey. Derfor er hans råd.

  • Afklar kerneforretningen, og hvilke aktiviteter den er forbundet med
  • Hvilke klimaaftryk har virksomhedens aktiviteter

Herudover anbefalede han, at man har et klar roadmap, der kortlægger, hvordan man kommer i mål, hvad målet er, hvilke milepæle der er, samt hvilke midler man får brug for, og hvem der er ansvarlig for det.  

2.  Brug teknologiens muligheder

Mange servicevirksomheder er allerede i dag i gang med den grønne omstilling. Nogle af dem er Coor og Post Nord. Fællesnævnerne for de to er, at de bruger teknologiens muligheder til at begrænse deres CO2-udledning. Det gælder blandt digitale dashboards, mixed reality og alternative transportmidler.

3. Indgå partnerskaber

Man skal starte et sted for at komme i gang med den grønne omstilling, men nogle gange kræver det hjælp. Divisionsdirektør Thomas Fog fra Coor appellerede derfor til, at man indgår i en dialog med sine kunder om, hvordan man kan afprøve nye metoder. 

Kom og vær med til næste CSR Forum 

DI Service afholder CSR Forum tre gange årligt med varierende temaer. Du kan tilmelde dig og læse mere om DI Service CSR Forum nedenfor. Du kan også læse mere om verdensmål her. Du kan også finde en guide til, hvordan du systematisk kortlægger virksomhedens aktiviteter.

 

 

Relateret