20.04.21 DI Service Nyheder

Der er åbent for ansøgninger til DI Prisen 2021

Hvert år overrækkes DI Prisen til en medlemsvirksomhed, der har gjort en særlig indsats inden for et tema, der er aktuelt for erhvervslivet og samfundet.

Der er nu åbnet op for ansøgning til DI Prisen 2021, der overrækkes i forbindelse med DI Topmødet 28. september 2021.

Prisen er DI’s medlemmers anerkendelse af en anden medlemsvirksomhed, som er en inspiration for danske virksomheder.

Prisen gives i år til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at skabe lige muligheder på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være lige muligheder mellem etnicitet, race, alder, anciennitet, faglighed, køn eller handicap.

Der er ansøgningsfrist 28. maj. Efter ansøgningsfristens udløb vil en uafhængig ekspertkomité gennemgå og kvalificere alle indkomne ansøgninger og udvælge tre virksomheder, der bliver nomineret til DI Prisen, som medlemmerne herefter stemmer på.

Læs mere her.

Relateret indhold