TitiBo går foran: Seks børneinstitutioner får klimaregnskaber.
TitiBo-gruppens børneinstitutioner har – med vejledning fra DI Service’ rådgivningsforløb Klimaklar Servicevirksomhed – udarbejdet klimaregnskaber, der giver overblik over CO2-udledningerne og åbner for tiltag, der kan reducere dem. For TitiBo er det et indlysende supplement til de bæredygtighedsaktiviteter, institutionerne allerede udfolder via pædagogikken og i den daglige drift.
”Vi har kun én klode – og vores børn skal have en fremtid.”
Så krystalklart begrunder Susanne Falk, at bæredygtighed og klima står øverst på agendaen i TitiBo-gruppen, som hun ejer, er direktør for og startede op for knap 20 år siden. Gruppen består i dag af seks sjællandske børneinstitutioner med i alt 350 børn i alderen 0-6 år.
Opskrift på CO2-reduktion
Det er selvsagt umuligt at opgøre de konkrete CO2-reduktioner, der følger af TitiBos pædagogiske tilgang til arbejdet med børnene. Til gengæld har Susanne Falk oplevet et voksende behov for at få overblik over det CO2-aftryk, som er relateret til driften. Derfor faldt tilbuddet om et gratis rådgivningsforløb fra DI Service på et tørt sted, fastslår hun.
I Klimaklar Servicevirksomhed-forløbet har vi modtaget supergod undervisning i, hvad et klimaregnskab består af, og hvordan det bliver dannet. Vi er også blevet klogere på, hvad vores aktiviteter konkret kaster af sig CO2-mæssigt. Og fået en opskrift på, hvordan vi fremover måler på vores CO2-aftryk og undgår faldgruberne i den forbindelse Susanne Falk
Susanne Falk understreger, at det samtidig har været inspirerende at udveksle erfaringer med de andre deltagere.
Købte fire børneinstitutioner
Susanne Falk er oprindeligt uddannet kemiingeniør og har en HD i organisation. Hun arbejdede i en årrække med kvalitetssikring og ledelses- og serviceudvikling i Danisco og siden ISS. Og det var hos sidstnævnte, at kimen til TitiBo blev lagt.
”Jeg fik til opgave at bygge et nyt forretningsområde op med drift af private børneinstitutioner. Forberedelserne bragte mig i kontakt med den såkaldte Reggio Emilia-pædagogik, som tager udgangspunkt i børns kompetencer, viden og nysgerrighed. Det blev jeg så optaget af, at Reggio Emilia blev det pædagogiske fundament for de institutioner, jeg etablerede i ISS.”
Efter fire år valgte ISS at trække sig fra børneområdet, og Susanne Falk tog over og drev institutionerne videre i eget firma. Siden er der kommet flere til, og pædagogikken er udvidet til også trække på SEE Learning-modellen, der handler om at træne børns sociale, følelsesmæssige og etiske handlekompetencer. Senest er værdigrundlaget udbygget yderligere og omfatter i dag FN’s verdensmål og et særligt fokus på begrebet medfølelse – eller compassion, som det også i en dansk kontekst bliver omtalt. Det vender vi tilbage til.
Ved TitiBo får børnene mulighed for at vise deres kompetencer. Eksempelvis har et barn i samarbejde med voksne lavet et ishus, som børnene kan lege i hele året rundt.
Bæredygtighed i dagligdagen
TitiBo-gruppen arbejder med bæredygtighed på en lang række områder og har gjort det længe. På administrativt niveau indkøbes bl.a. brugte computere og møbler. Der er ledbelysning overalt og byttereoler, hvor forældre kan lægge børnetøj og -sko, som andre kan få glæde af. Børnene laver deres eget legetøj og gaver til familie og kammerater af genbrugsmaterialer og træ fra naturen. Mere traditionelt legetøj til sandkasserne hentes på de lokale genbrugsstationer.
Børnene er udenfor det meste af året. De lærer om årstidernes skiften og får indblik i plante- og dyrelivet og naturens processer. Og at vi mennesker er afhængige af naturen – af rent vand og ren luft, men også af hinandens kompetencer og handlinger.
Samtidig er børnenes hverdag fyldt med alle mulige små bæredygtighedsprojekter. De kan f.eks. ved selvsyn konstatere, hvordan sølvpapir frem for madpapir nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Og de bliver klar over, at plastikemballagen på en ostehaps kan undgås ved at de får ost med, som er skåret ud af et større stykke.
Ydre og indre mål for bæredygtighed
Ifølge Susanne Falk er TitiBo-gruppens fokus på henholdsvis FN’s verdensmål og compassion to sider af samme mønt – og hænger godt sammen med den måde, man i FN-regi griber bæredygtighedsindsatsen an på.
Verdensmålene består af 17 udviklingsmål og handler bl.a. om, hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden, klimaet, dyrene, naturen osv. I foråret 2022 lancerede FN de fem indre udviklingsmål – Inner Development Goals (IDG) – Being, Thinking, Relating, Collaborating og Acting. Formålet med IDG er at fremme de 17 Verdensmål ved at støtte menneskers evne til at håndtere de udfordringer, verden står overfor – ud fra den betragtning, at vores handlinger former planetens fremtid, og at vi også skal være bæredygtige indeni. Kun ved at tage os tid til at tænke os om, kan vi finde handlekraft, mod og indre styrke til at være en aktiv del af løsningen.
”Som jeg ser det, er compassion en god overskrift for de fem indre udviklingsmål. Compassion handler om at være åben over for sin egen og andres smerte, og at have et ønske om at lindre den. Det forudsætter opmærksomhed, refleksion, empati og forståelse – og det er netop nogle af de egenskaber, vi har i fokus i vores pædagogiske tilgang til børnene,” siger Susanne Falk og tilføjer, at TitiBo-gruppen jævnligt afholder eksterne kurser i deres pædagogiske metoder for bl.a. pædagoger og kommuner.
”Når jeg ser på vores samlede bæredygtighedsarbejde i TitiBo, er jeg ikke i tvivl om, at den største klimaeffekt vil komme via vores tusinder børn gennem årene, som vokser op med en stærk bevidsthed om, at de selv kan gøre en positiv forskel og inspirere andre til det samme,” siger hun og understreger, at pædagogerne i TitiBo aldrig taler om katastrofer eller giver børnene skyldfølelse. ”Vi siger i stedet: Lad os prøv at se, hvordan vi kan hjælpe fuglene. Eller: Lad os bygge noget her, så der bliver plads til flere bænkebidere.”
Årlige klimaregnskaber
De klimaregnskaber, Susanne Falk med hjælp fra Klimaklar Servicevirksomhed allerede har sat punktum for, viser tydeligt, at institutionernes klimaaftryk først og fremmest er belastet af energiforbruget til opvarmning. Det skyldes, at flere af bygningerne har naturgasfyr og en enkelt opvarmes med oliefyr. Derudover efterlader bl.a. indkøb af serviceydelser som rengøring samt indkøb af varer til madproduktion og elforbrugende køkkenudstyr i flere af institutionerne også et CO2-aftryk.
For os er det stor fordel, at vi nu får overblik over udledningerne. Klimaregnskaberne dokumenterer de specifikke områder, hvor vi kan sætte ind med reduktionstiltag, og sikrer, at vi løbende kan overvåge udviklingen. Vi arbejder allerede på at få omlagt vores energiforsyning fra naturgas og olie til klimavenlig energi. Udfordringen er, at vi bor til leje, så her handler det om at påvirke ejerne Susanne Falk
siger hun og understreger, at klimaregnskaber bliver et vigtigt element i TitiBo-gruppens samlede bæredygtighedsindsats fremover.
”Jeg har besluttet at udarbejde et årligt klimaregnskab for hver af vores seks institutioner, som både er geografisk og økonomisk adskilte enheder. Samtidig vil der fremover være et afsnit i vores årsrapport, som samler trådene for alle CO2-reducerende tiltag, mål og resultater på tværs af hele TitiBo-gruppen.”
Faktaboks
DI Service står bag Klimaklar Servicevirksomhed, som er et gratis rådgivningsforløb for medlemmer af DI Service, der skal være med til accelerere grøn omstilling og CO2-reduktion blandt Dansk Industris servicevirksomheder. Klimaklar Servicevirksomhed, der gennemføres hen over efteråret, vinteren og foråret 2022-23, bygger videre på erfaringer fra Klimaklar SMV, der har hjulpet 50 SMV’er med deres CO2-regnskab og med at identificere reduktionsmuligheder. Industriens Fond og Dansk Industri står bag Klimaklar SMV. Klimaklar-rådgivningsforløbene varetages af konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, som er en af nordens førende rådgivere inden for bæredygtighed og grøn omstilling.
