Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses
I dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd.
Bragt i Berlingske den 14. februar 2022.
Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Vi mangler medarbejdere på næsten alle områder, vi mangler sengepladser på sygehusene og tidssvarende plejehjem.
Samtidig stiger efterspørgslen efter velfærdsydelser.
Det sker, fordi vi lever længere, fordi flere børn end tidligere diagnosticeres, og fordi et fleksibelt arbejdsmarked stiller nye krav til institutioners åbningstider.
Samtidig bliver vi færre til at udføre arbejdet og betale for opgaven. Vi bliver med andre ord nødt til at gøre noget nu, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, udsatte, patienter og ældre.
Men i dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd. En ideologi der, hvis den ikke udfordres, vil betyde, at de løsninger og tilbud, vi som mennesker i fremtiden vil møde, vil blive ringere, færre og dyrere.
Historisk er velfærden i Danmark blevet leveret af en mangfoldighed af aktører.
Velfærdssamfundet er i høj grad blevet bygget op af et stærkt civilsamfund, der har set samfundets store udfordringer og taget ansvar. Siden er det sammen med en stærk offentlig sektor blevet udviklet til det, vi kender i dag: Et velfærdssamfund, der tjener danskernes fælles behov og mål, mens løsningen af opgaverne varetages i et samspil mellem offentlige og ikkeoffentlige aktører. Historisk har hverken staten, civilsamfundet eller markedet således patent på at levere velfærd og uddannelse til danskerne.
Samspillet mellem de forskellige aktører har betydet, at nye ideer er opstået. Det har styrket innovationen og sikret, at vi i dag har velfærdstilbud af meget høj kvalitet, og at vi som danskere i et vist omfang kan vælge de løsninger, der passer os bedst.
Det samarbejde er i dag presset af en politisk diskussion, der igen og igen sår tvivl om, og mistænkeliggør, særligt de private aktører. Der sættes spørgsmålstegn ved motivet for at være privat og på baggrund af den mistænkeliggørelse arbejdes der i vores øjne politisk for at udelukke private aktører fra velfærdsområdet.
Som repræsentanter for de selvejende, frie-og private aktører på velfærdsområdet ser vi med stor alvor på den udvikling. Den truer en lang række ikkeoffentlige institutioner, der i dag drives med høj kvalitet og i tæt dialog med både stat, regioner, kommuner og enkeltindivider. Men også den nødvendige udvikling trues. Vi løser ikke vores fælles problemstillinger ved at udskamme og forbyde en lang række eksisterende tilbud. Vi løser dem ved at vise mod og gå nye veje. Sammen.
Vi er klar til at gå nye veje. Men forudsætningen er, at også det politiske system og den offentlige sektor går med. Ingen kan gøre det alene, for det er netop i samspillet mellem det offentlige, det selvejende og det private, at de nye løsninger skal findes.
National samarbejdsaftale
Vi foreslår en national samarbejdsaftale. En aftale mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende om de fælles spilleregler på velfærdsområdet.
Målet er at få sat ord på betydningen af kvalitet, og hvordan vi taler om den, på betydningen af gennemsigtighed i økonomien, så vi undgår mistillid. Det handler om dialog, og hvordan den fastholdes og om vigtigheden af at have mennesket i centrum, og hvordan det sker. Det handler naturligvis også om den fælles forpligtigelse til at indgå i udviklingen af de nye metoder og tilbud, som er forudsætninger for, at vi kan løse morgendagens velfærdsudfordringer. Får vi det samarbejde til at fungere, så vil en række at de udfordringer, vi ser i dag, i takt med den stigende gensidige tillid og dialog, finde nye og innovative løsninger.
Men vil politikerne og den offentlige sektor være med? Findes det politiske mod til at stoppe op og trække vejret? Som vi, række hånden frem til samarbejde og udvikling fremfor modstand og afvikling? Vi vil samarbejdet og en fremtid, hvor vi sætter mennesket og dets selvbestemmelse i centrum. Og med denne invitation til samarbejde tilbyder vi vores fællesskab og en forpligtelse på udvikling af vores velfærdssamfund. Vi tilbyder kvalitet og mangfoldighed. Vi ønsker en sund balance mellem de tre afgørende aktører i det danske velfærdssystem - det offentlige, de selvejende og det private.
Kommentaren er underskrevet af Palle Woss, direktør i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Stine Louise Eising von Christierson, formand i Dansk Sundhed og Velfærd, Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri, Karsten Høgild, direktør i KA Pleje, Tanja Krabbe, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation, Jakob Carl Christensen, sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler, Jon Thorlacius Krog, branchedirektør i Selveje Danmark, Karsten Suhr, formand i Danmarks Private Skoler, Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Thomas Bjerg Mikkelsen, formand i Kristelig Handicapforening, Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark og Christian Keller Hansen, sekretariatschef i Handicapbranchen Danmark.
https://www.berlingske.dk/kommentarer/stop-mistaenkeliggoerelsen-af-private-aktoerer-hvis-nutidens
