Militæranalytiker: Det danske beredskab må ud af siloerne

Danmark i en brydningstid

Ifølge Alexander Tetzlaff befinder Danmark sig i en brydningstid, hvor landets beredskab må tilpasses en ny verdensorden, der er præget af teknologisk fremskridt og ustabilitet, ”vi ser en global magtforandring med nye stormagter og en øget risiko for cyberangreb,” forklarer han. Alexander Tetzlaff påpeger, at Danmarks afhængighed af kritisk digital infrastruktur har gjort landet mere sårbart, og understreger, at Danmark bør forberede sig med en mere struktureret og strategisk tilgang, snarere end blot at reagere ad hoc som hidtil.

Det skærpede fokus på beredskab er tydeligt i den danske politiske dagsorden. Ved Folketingets åbning i oktober blev der inden åbningen udpeget hele ti nye beredskabsordførere. En bemærkelsesværdig ændring i forhold åbningen forrige år, hvor der kun sad en enkelt beredskabsordfører med i folketingssalen. Oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er ifølge Alexander Tetzlaff også et skridt i den rigtige retning. Dog mener han, at det endnu er uklart, hvor effektivt ministeriet vil blive, “regeringens har skabt en limousineløsning med et stort ministerium, mange ansvarsområder og en erfaren leder ved roret. Det kan dog stadig gå hen og blive en kontraproduktiv løsning, hvis ministeriet forsøger at løfte for mange opgaver alene,” forklarer Alexander Tetzlaff.

Sikkerhed kræver alle hænder

Alexander Tetzlaff ser den private vagt- og sikkerhedsbranche som en central aktør i fremtidens beredskab. Branchen er allerede en aktiv spiller i sikkerheden, og han mener, at regeringen bør inddrage både virksomheder og civilsamfund i beredskabsplanlægningen,  

Alexander Tetzlaff foreslår en styrket rolle for den private sikkerhedssektor, da vagt- og sikkerhedsvirksomheder ofte er de første til stede ved krisesituationer. Det kræver dog den rette balance mener Alexander Tetzlaff og fortæller, “vi har tidligere set, hvordan afhængighed af eksterne parter kan skabe sårbarheder, men vi har også set, hvordan private aktører kan styrke sikkerheden i Danmark. Derfor er vi nødt til at finde en model, hvor alle aktører får en rolle uden at det skaber et fragmenteret system.”

Han forestiller sig en regulering, hvor virksomhederne kan pålægges større ansvar, som det skete under COVID-19, hvor private virksomhedsproduktioner hurtigt kunne tilpasses til f.eks. mundbind. Lignende kunne en tættere koordinering med vagt- og sikkerhedsvirksomhederne, ifølge Alexander Tetzlaff, sikre, at der altid er ekstra ressourcer klar til at håndtere en krisesituation.

Inspiration fra de nordiske naboer

Danmark kan med fordel skæve til Norge og Sverige, som begge har tilpasset deres beredskabsmodeller til nutidens trusselsbillede. Alexander Tetzlaff fremhæver de nordiske landes modeller for totalforsvar, som aktiverer både militære og civile kræfter i krisesituationer. I Sverige har de en lang tradition for at engagere borgerne i landets sikkerhed og det har styrket befolkningens engagement og Sveriges beredskab i det nuværende trusselsbillede.

Alexander Tetzlaff håber, at Danmark vil udvikle et lignende koncept, hvor civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder arbejder tættere sammen, “hvis vi kan skabe en kultur, hvor alle føler et medansvar for sikkerheden, kan vi bygge et langt mere robust forsvar mod trusler,” tilføjer han. Selvom medierne ofte tegner et alarmerende billede af situationen, er Tetzlaff dog ikke så bekymret. Han mener, at Danmark ikke bør skynde sig, men i stedet træffe gennemtænkte beslutninger,