Akutplanen kan ikke stå alene
Den netop offentliggjorte politiske forståelse om en akutplan for elnettet er et nødvendigt skridt. Når kapaciteten er opbrugt, er prioritering uundgåelig. Men prioritering af knapheden skaber ikke yderligere kapacitet - og i sidste ende er det kapacitet, Danmark har brug for, hvis elektrificeringen skal lykkes. Fleksibilitet i elnettet skal derfor prioriteres og konkretiseres. Det mener Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef for DI Teknik & Installation.
Det er positivt, at akutaftalen på tværs af partier anerkender, at fleksibilitet og bedre udnyttelse af det eksisterende net skal spille en langt større rolle fremover – og her er installationsbranchen helt afgørende.
”Installationssektoren er klar til at levere den fleksibilitet, som elnettet har brug for. Varmepumper, elbil-opladere og bygningsautomatik kan være en del af løsningen - men kun hvis reguleringen giver de rigtige signaler lokalt. Det er den opgave, der nu skal løses parallelt med udbygningen af nettet", siger Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef, DI Teknik & Installation.
Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef i DI Teknik & Installation understreger, at varmepumper, elbil-opladere, bygningsautomatik og batterier ikke blot er elforbrugere, som de fortsat er med akutplanen. De er potentielt en aktiv medspiller, der kan reagere på netbelastning og flytte forbrug væk fra timer med spidsbelastning. Et smart installeret anlæg kan frigøre kapacitet i det lokale net i stedet for at trække på det.
Det er præcis, hvad aftalens begreb netvenlighed i praksis bør handle om. Begrebet er centralt i aftalens prioriteringsgrundlag. Kriterierne, som elnetselskaberne nu skal udforme, bør sikre, at forbrugere, eksisterende som nye, har en reel og operationel vej til at demonstrere netvenlighed gennem fleksibilitet — ikke kun geografi. Det kræver, at Energinet og netvirksomhederne hurtigt udvikler konkrete produkter, som faktisk er tilgængelige og attraktive for ordinære netkunder, og som giver kunderne en tilskyndelse til at flytte deres forbrug.
Prioriter energifællesskaber
Fleksibilitet opstår ikke af sig selv. Den kræver strukturer og signaler, der rent faktisk belønner adfærdsændringer lokalt.
De eksisterende markedssignaler afspejler ikke den lokale kapacitetssituation i distributionsnettet tilstrækkeligt præcist - og det betyder, at selv smarte tekniske løsninger som varmepumper, elbil-opladere og batterier kan ende med at reagere ensartet og dermed skabe spidsbelastning frem for at afhjælpe den. Det er ikke et argument imod markedet - det er et argument for, at rammer og regulering skal matche det problem, vi forsøger at løse.
”Energifællesskaber er et oplagt tiltag, som kan sikre koordineret lokal fleksibilitet i energinettet. Sådanne fællesskaber kan samle og optimere fleksibiliteten fra mange mindre anlæg og reagere på lokale netforhold. Men det kræver, at energifællesskaber har adgang til de lokale kapacitets- og belastningssignaler fra netselskaberne, der gør det muligt at prissætte og belønne den rigtige adfærd på det rigtige tidspunkt og sted. Uden de signaler forsvinder incitamentet til at styre fleksibelt - og potentialet forbliver uindfriet”, siger Ida Ruge-Andersen Friis.
Der skal derfor følges op på akutplanen på to fronter. For det første med en reel elektrificeringsplan med klare mål for, hvor hurtigt elnettet skal udbygges - og hvordan vi når derhen. For det andet en konkret vejviser for, hvornår de fleksibilitetsredskaber og markedsstrukturer, som aftalen selv peger på, er operationelle og dermed fungerer i praksis.