Kære Martin og Samira. Husk disse tre ting

Elektrificering fylder markant i den nye regerings arbejdsprogram. Regeringsgrundlaget lægger op til en omfattende indsats for at styrke el-infrastrukturen og fjerne de flaskehalse, der i dag begrænser den grønne omstilling og virksomhedernes udviklingsmuligheder. 

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV) og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) har fra Dag 1 sat sig i spidsen med klare budskaber: Stopklodserne for grøn strøm skal væk - og de skal væk nu.  
Ministerparret vil angribe problemet fra begge ender – fra det store transmissionsnet og helt ned til de lokale stik, hvor virksomheder og borgere venter på at komme i gang. Det er et stærkt signal til alle de virksomheder og håndværkere, der er klar til at levere, og som nu kan se, at der er politisk opbakning bag ambitionerne. 

DI Teknik & Installation bakker op om ambitionerne. Det er imidlertid ikke nok at beslutte, at der skal bygges hurtigere. For DI Teknik & Installation er der derfor særligt tre områder, der bør prioriteres, når de to ministre nu i hast skal finde løsninger på kapacitetsudfordringerne. 
Det mener branchechef i DI Teknik & Installation, Ida Ruge-Andersen Friis.  

"Den omstilling, regeringen stiler imod, forudsætter, at virksomheder og installatører kan investere med ro i maven. Det kræver fleksibilitet i nettet, så spidsbelastninger kan udlignes, og at den plan, man bliver enige om politisk, rent faktisk holder, så branchen ved, hvad den skal arbejde ud fra, og vi bedst kan udnytte, den arbejdskraft, der er til rådighed.” 

Fleksibilitet skal integreres i planlægningen
Regeringen har varslet en akutindsats for elnettet. Som DI Teknik & Installation kontinuerligt har påpeget, bør fleksibilitet indgå som et selvstændigt virkemiddel på linje med den fysiske netudbygning. 

Potentialet i fleksibelt forbrug og decentral styring bør afspejles i både netplanlægning, tilslutningsprincipper og prioriteringen af investeringer. Det gælder særligt i områder, hvor kapacitetspresset er størst, og hvor fleksibilitet kan frigøre kapacitet hurtigere end nettet kan udbygges. 

Markedsrammerne skal understøtte fleksibilitet
Virksomhedernes mulighed for at bidrage med fleksibilitet afhænger af de økonomiske og regulatoriske rammer. Der er behov for tarifstrukturer, som understøtter fleksibelt forbrug, og for markedsmodeller, der giver virksomheder reel adgang til at levere fleksibilitetsydelser gennem sol, vind og varmepumper. Derfor bliver virksomheder, der samler elforbrug, solceller og batterier, helt centrale, hvis virksomheder og forbrugere skal kunne deltage effektivt i markederne for systemydelser. 

Et velfungerende fleksibilitetsmarked er dermed ikke alene et spørgsmål om effektiv drift af energisystemet. Det er også en forudsætning for, at investeringer i energiteknologier kan realisere deres fulde værdi. 

Udrulningen i stabilt og forudsigeligt tempo
Elektrificeringen forudsætter betydelige investeringer i både anlæg, kompetencer og kapacitet. 

Derfor er forudsigelighed afgørende. Branchen har behov for klare investeringssignaler og en stabil implementering af de initiativer, regeringen varsler. Det gælder både selve netudbygningen og de regulatoriske ændringer, der skal understøtte udbygningen. 

Et stabilt tempo reducerer risikoen for flaskehalse i leverandørkæderne og sikrer, at virksomhederne kan disponere langsigtet i forhold til medarbejdere, kompetenceudvikling og investeringer. 

Branchen er klar
For DI Teknik & Installation er prioriteringen klar: Fleksibilitet skal tænkes ind i planlægningen, understøttes af de rette markedsrammer og implementeres i et tempo, der giver virksomhederne mulighed for at investere og levere. 

Branchen sidder ikke og venter. Installatørerne er dem, der fysisk forbinder fremtidens energisystem – fra ladestandere til varmepumper, solceller og intelligente bygningsautomationssystemer – og de har løsningerne klar. Men fra branchen skal også lyde et opråb om, at politikerne ikke blot åbner for nettilslutning i toppen af forbrugspyramiden. De skal også skabe de rette rammer i bunden hos de forbrugere og mindre virksomheder, der dagligt bruger og producerer strøm. Infrastrukturplan 2035 er et godt løfte om fremtiden. Men 2025 og 2026 er nu. Og det er nu, tiden skal bruges til handling.