Rent drikkevand, ja tak. Men hvilke tekniske løsninger ligger først for?

Et af valgkampens hedeste emner er danskernes drikkevand. DI Teknik & Installation har taget en snak med centerchef på Vandteknologi på Teknologisk Institut, Lotte Bjerrum Friis-Holm, om de tekniske muligheder inden for en kortere årrække.

De danske politikere har i folketingsvalgkampen talt meget om sprøjteforbud over drikkevandsreservoirer som et bud på en løsning på udfordringerne med danskernes drikkevand. 
Særligt pesticidrester og PFAS-stoffer er udfordrende for vandværkerne. Og senest er nitrat blevet nævnt grundet øgede sundsrisici, bl.a. for tarmkræft og mavekræft. Der er ikke formelt foreslået eller besluttet en nedsættelse af grænseværdien for nitrat fra danske myndigheders side. Men en halvering til 25 mg/l er blandt de værdier, der nævnes.
”Der kommer formentlig en ny grænseværdi,” mener Lotte Bjerrum Friis-Holm, centerchef, ph.d. på Vandteknologi hos Teknologisk Institut.
Dermed skal mange vandværker løse endnu en forureningsopgave, formentlig inden for en kortere årrække.
”Sprøjteforbud er naturligvis godt. Men det løser ikke problemet fra den ene dag til den anden. Det er fortidens synder, det handler om, og der kan gå 20-30 år, hvor vi kan blive nødt til at rense drikkevandet”.

Så hvad ser eksperten ind i af løsninger?

Internationalt ses ideer og løsninger til rensning af vand, der kan lyde lovende på sigt. Mange er dog fortsat ikke velegnet til drikkevandsrensning, nanobobler eksempelvis. Løsningerne skal altså færdigudvikles og gennem laboratorieforsøg og pilotforsøg, før de måske kan implementeres. Også den slags tager tid. 
Så hvad er muligt inden for en kortere årrække?
”Vi har bl.a. beskæftiget os en del med biologisk rensning, hvor man bruger bakterier til at spise det uønskede. Fordelen er, at det er en naturlig metode, og at den vil være forholdsvis billig udstyrsmæssigt for vandværkerne. Der skal så være et trin bagefter, f.eks. UV eller en filtrering, hvor man fjerner alle de bakterier igen,” forklarer Lotte Bjerrum Friis-Holm.
Hun tilføjer, at de samlede løsninger ikke er klar. Det vil kræve, at man kigger på hele processen, så renseløsningerne kan blive inkorporeret i den eksisterende infrastruktur på vandværkerne..

Membranfiltrering fjerner alt, men… 

En anden løsning er omvendt osmose, også kaldet membranfiltrering.
”Det er jo den sikre metode, hvor man kan være sikker på at fjerne alt. Til gengæld fjerner man også en masse mineraler og andet, som så skal tilsættes bagefter. En anden udfordring er, at man ved denne metode får en reststrøm, der er et koncentrat af hele problemet”.
Affaldsstrømme er et både dyrt og alvorligt problem, og ifølge Lotte Bjerrum Friis-Holm er der i en del af de projekter, Teknologisk Institut er med i, dertil en tendens til, at løsningerne bliver meget energitunge. Dermed kommer både miljø og klima i spil som udfordringer, vandværkerne er tvunget til at tage hensyn til i deres kommende beslutningsprocesser, både praktisk og økonomisk.
Udvikling på data- og sensorfeltet står også på ønskesedlen. Både hos vandværkerne, fordi bl.a. PFAS-analyserne er meget dyre, og hos Teknologisk Institut, hvor man meget gerne vil finde gode og billige løsninger i projekter sammen med virksomheder og forsyningsselskaber, fortæller Lotte Bjerrum Friis-Holm.

Centerchefens konklusioner

”Jeg tror, at vi skal ud i nogle kombiløsninger. Dvs. en kombination af det biologiske for at håndtere nitraten og skabe renere vand, og dernæst en form for efterbehandling. Det kan både være kulfiltre, hvis det er pesticider, man lokalt har udfordringer med, eller resinfiltre, der er specialiserede plastperler, der bl.a. kan binde PFAS”.
Lotte Bjerrum Friis-Holm pointerer, at der for alle disse anlæg og løsninger er behov for først pilotforsøg og siden forsøg i større skala, ligesom man også er nødt til at se ind i problematikkerne lokalt og skræddersy derefter. Men det er kombiløsninger, der pt. burde ligge inden for rækkevidde ift. opfyldelse af både praktiske, økonomiske og miljø- og klimamæssige aspekter.

Mere forskning i teknologier

Miljøministeriets MUDP-pulje er et støtteprogram til nye miljøteknologiske løsninger, der bidrager til væsentlige miljø- og klimaudfordringer - herunder beskyttelse og sikring af drikkevand. 
”Noget af det, vi kigger ind i til de kommende projekter, er netop det, vi lige har snakket om. Hvilke teknologier vil være lovende for en vandforsyning i en vis størrelse og med en vis sammensætning af vandet? Der er jo kæmpe forskel på, om man er en lille privat vandforsyning, eller om man er HOFOR. Det vil vi gerne være med til at belyse og prøve af i laboratorisk skala, men også i pilotskala. Det er noget, vi håber meget på at komme til at arbejde med i den kommende tid”.

• Vand bør anvendes til det formål, det er egnet til – rent drikkevand er en for værdifuld ressource til at bruge, hvor lavere vandkvalitet er tilstrækkelig.
• Tekniske installationer i bygninger og i industrien er afgørende infrastruktur for intelligent og bæredygtig vandanvendelse – fra forsyning til forbrug og retur.
• Realisering af Danmarks vandambitioner forudsætter, at de faglige kompetencer til at projektere, anlægge og vedligeholde fremtidens vandinstallationer er til stede.
• Regulering og rammevilkår skal understøtte – ikke hindre – at tekniske installatører kan udvikle og tage nye vandløsninger i brug.

Læs mere om Dansk Industris arbejde for rent drikkevand her .