Vi mener: Fleksibelt elmarked nu

Mens virksomheder landet over raser og vrider sig grundet forsinkede kabler, mangel på kilometervis af højspændingsledning og ikke mindst pausen på nettilslutning til nye projekter og byggepladser, så har tusindvis af danske virksomheder og boligejere allerede en del af løsningen på deres bygninger. Nemlig muligheden for at skabe et fleksibelt elnet, der både øjeblikkeligt og på sigt sikrer mere elektricitet til landets virksomheder. 

Men de bliver holdt ude af elnettet med et regelsæt, der ikke er designet til den elektrificeringsvirkelighed, vi lever i. Det mener DI Teknik og Installation.

Økonomiske analyser fra CIP fonden i rapporten ’Et grønnere og mere fleksibelt Elforbrug’ udført af konsulentbureauet Copenhagen Economics viser, at der er et massivt og uforløst potentiale i at gøre det eksisterende net klogere – i stedet for blot større:

• Et mere fleksibelt elforbrug, hvor solceller, batterier, varmepumper og elbiler indretter sig efter nettets behov, kan udskyde 7-12% af de samlede netinvesteringer i det kommende årti. Det svarer til besparelser på op mod 2,2 milliarder kroner om året.
• Samtidig kan danske elforbrugere spare op mod 1,4 milliarder kroner om året på elregningen i 2035.
• CO2-udledningerne fra dansk elproduktion kan samtidig falde med op mod 230.000 tons om året. Det sker, fordi fleksibelt forbrug mindsker behovet for fossil spidslastproduktion og i stedet lader sol og vind udnytte kapaciteten fuldt ud.

"Det er et paradoks, at vi bruger milliarder på at udbygge et elnet, der er forsinket og fordyret, mens vi samtidig har løsninger liggende på tage og i kældre, som kunne aflaste selvsamme net – i dag. Solceller, batterier og intelligent styring er ikke fremtidsteknologi. Det er noget, vores medlemsvirksomheder installerer hver eneste dag. Det, der mangler, er et regelsæt, der behandler dem som en del af løsningen. Det bør den kommende regering prioritere højt i regeringsgrundlaget.” 
Det siger Henriette Søltoft, vicedirektør, DI.

Regelsættet, der mangler, skal behandle decentral produktion og lagring som det, det er: En integreret del af energiinfrastrukturen – ikke en undtagelse fra den, forklarer Henriette Søltoft og understreger:

”Et fleksibelt elmarked understøtter alle danske virksomheder, der nu og fremtidigt skal kunne regne med, at de kan sikres plads på elnettet til nye projekter og byggerier”. 

DI Teknik og Installation opfordrer konkret den kommende regering til at gøre fleksibilitet til et eksplicit kapitel i regeringsgrundlaget. Med konkrete mål, klare deadlines og de regulatoriske ændringer, der skal til for at løsningerne kan komme i spil. Det er hurtigere. Det er billigere. Og løsningerne er der allerede.

Løsningerne findes – reglerne mangler
Installationsbranchen er klar. Hundredvis af virksomheder installerer hver dag de anlæg, Danmark har brug for. Og de er klar til at rykke ud og installere endnu flere, hvis en ny regering beslutter at aflaste energinettet.

En af dem er Phønix Tag Energi, der er en af Danmarks førende landsdækkende leverandører af integrerede energiløsninger til boliger og erhverv. Virksomheden installerer dagligt solcelleanlæg, batterisystemer og intelligent styring hos private og virksomheder over hele landet – løsninger, der ikke bare sparer penge, men som aktivt kan levere fleksibilitet og grøn strøm lokalt og dermed aflaste det overordnede elnet.

"Vi kan på få uger installere et anlæg på en erhvervsbygning, der både producerer lokal grøn strøm, lagrer overskuddet og automatisk aflaster nettet i de timer, hvor det er mest presset,” fortæller virksomhedens adm. direktør, Kim Slavensky.

”Det, vi ikke kan, er at navigere i et afregnings- og tilslutningssystem, der behandler vores kunder som en undtagelse fra reglerne frem for en del af løsningen," siger Kim Slavensky med direkte henvisning til Sol- og Vind-aftalen fra 2025; ikke mindst de manglende muligheder for at honorere fleksibilitet og lokal produktion, bl.a. ved at fjerne 10 kV-grænsen for tilslutning med begrænset netadgang, så mindre anlæg kan bidrage.

Han uddyber:
"Vores kunder vil gerne producere grøn strøm, aflaste elnettet og bidrage til den grønne omstilling. Men reglerne er ikke skrevet til dem. De må ikke tilsluttes på fair vilkår, de kan ikke sælge deres fleksibilitet og tekniske særkrav presser prisen op. Vi kan løse en del af det problem, som Rigsrevisionen netop har dokumenteret – men kun hvis den kommende regering fjerner de barrierer, der holder os ude."

Om Sol- og Vindaftalens mangler
Midlerne i aftalen om udbygning af sol og vind på land, der er indgået mellem SVM-regeringen og et bredt flertal i Folketinget i oktober 2025, prioriterer i alt 444,7 mio. kr. frem mod 2029. Midlerne går primært til at fjerne bureaukratiske barrierer og kompensere naboer til store solcelleanlæg.

DI Teknik & Installation mener, at aftalen har en række mangler:

• Den adresserer ikke de grundlæggende systembarrierer for decentrale prosumers.
• Der er ingen afregningsmodel, der honorerer fleksibilitet og lokal produktion som en systemydelse.
• Begrænset netadgang er stadig kun tilgængelig for anlæg på 10 kV og derover – de fleste decentrale løsninger er dermed reelt udelukket.
• DBI 39-vejledningens afstandskrav reducerer det reelle solcelleareal på mange erhvervsbygninger og underminerer projekternes økonomi.
• Og danske særkrav til invertere på mellemstore anlæg afviger fra EU-standarderne og rammer præcis de SMV'er med størst potentiale.

Desuden er et funktionelt fleksibilitetsmarked stadig under udvikling, og godkendelsesprocesserne kan tage halvandet år eller mere.