Enkle priser og produkter kan give passagerfremgang i den kollektive trafik
Mange trafikanter vil gerne bruge den kollektive trafik mere, men de oplever, at det er svært at gennemskue pri-serne samt finde og købe den rigtige og billigste billet. DI har fået vurderet, at en forsimpling af priser og produkter kan give ca. 10 pct. flere passagerer, hvis priserne samti-dig reduceres.
Det nuværende takstsystem i den kollektive trafik er kompliceret og prisen bestemmes ud fra en lang række faktorer, heriblandt hvor i landet rejsen foregår, på hvilket tidspunkt man rejser, hvilket transportmiddel man rejser med og hvor ofte man rejser.
Selv blandt pendlerne, som er højfrekvente brugere af kollektiv trafik, siger 56 pct., at hvis billet- og takstsystemet var lettere at forstå, så ville de bruge den kollektive trafik mere. Det viser en
Foto: Kilde: Passagerpulsen (2021): En nemmere vej til den rigtige billet.
undersøgelse fra Passagerpulsen om ’En nemmere vej til den rigtige billet’. Samme sted svarer 39 pct. af bilisterne, at det vil kunne få dem til at bruge kollektiv trafik mere, hvis det var enklere. Der er dermed potentiale for flere brugere ved en forenkling.
Det nuværende takstsystem er kompliceret
DI har derfor bedt Incentive til at undersøge en række forhold om takster og billetprodukter i den kollektive trafik. Undersøgelsen viser, at passagererne synes, at takstsystemet er kompliceret, og at kompleksiteten får dem til at bruge den kollektive trafik mindre. Dette gælder for dem, som bruger den kollektive trafik ofte, såvel som dem, der bruger den sjældent.
Tidligere forsøg på at simplificere takstsystemet har ikke givet flere passagerer, og undersøgelsen dokumenterer også, at kompleksiteten udgør en barriere for at tiltrække nye kunder.
Når man i dag som passagerer skal købe billet, bestemmes prisen af en række faktorer, hvilket er med til at øge kompleksiteten:
- Hvor langt man rejser (måles i zoner)
- Hvor i landet man rejser
- Hvilken billet man rejser på
- Om man er berettiget til rabat
- Hvilket transportmiddel man rejser med
- Hvornår på dagen/ugen man rejser
- Hvor ofte man rejser
Endvidere er der mange interessenter involveret i takstsystemet, hvor staten overordnet set står for at organisere og finansiere togtrafikken, mens kommuner og regioner står for bustrafikken.
Til formålet er oprettet en række trafikselskaber, der, udover at bidrage til planlægningen, har kompetencen til at fastsætte taksterne mere lokalt, men inden for det takstniveau, som staten fastlægger.
Som zonesystemet er opbygget i dag, er der knap 1000 zoner i den kollektive trafik, mens taksterne kan fastsættes af otte forskellige aktører.
Et optimalt takstsystem balancerer hensynet til enkeltheden med samfundsmæssige hensyn
Takstsystemet er blevet kompliceret, da man løbende har ønsket at tilgodese forskellige kommercielle, samfundsøkonomiske og fordelingsmæssige hensyn på samme tid. Bagsiden har vist sig at være, at hensynet til enkelthed for passagerne er gledet i baggrunden. Som præsenteret ovenfor har dagens takstsystem gjort det svært for passagererne at gennemskue, hvad det bedste produktvalg er for netop dem.
Det nuværende takstsystem lægger for stor vægt på de tre hensyn frem for enkelhed for passageren. I arbejdet med at opnå denne balance har vi forsøgt at tage et udgangspunkt, hvor passageren i højere grad end i dag, er i fokus. Præcis hvordan denne balance bedst skabes bør analyseres nærmere, men er på principniveau illustreret nedenfor.
Figur: Et optimalt takstsystem balancerer enkelhed over for andre hensyn samtidig med, at passageren er i fokus.
Forslag til enklere takstsystem
DI foreslår, at der sættes gang i et arbejde med at erstatte det nuværende takstsystem med et enklere system. Takstsystemet foreslås indrettet med få basisprodukter som suppleres med enkelte udvidelser. Herved vil det være muligt at dække forskellige rejsebehov som i dag.
Vi har identificeret følgende elementer til et nyt, enkelt basissystem, som vi foreslår at tage udgangspunkt i:
- Zonesystemet omlægges til et system med færre og større zoner, alternativt måles rejselængden i kilometer.
- Der laves et basissystem med f.eks. tre billettyper: Enkeltrejser (enkeltbilletter/rejsekort), periodekort og dynamiske priser (Orange).
- Priserne i basissystemet skal være de samme for alle kollektive transportmidler.
- Der fastlægges maksimalt tre takstområder, eksempelvis Østdanmark, Vestdanmark samt rejser mellem øst og vest. Alternativt kan hele Danmark have samme takstsæt.
- Det skal være lettere at finde information om rejser og priser. Det kan enten gøres via én central app eller via konkurrerende udbydere.
Et meget enkelt basissystem, som foreslået ovenfor, gør det nødvendigt at udvide med målrettede elementer, så hensynet til enkelhed ikke vægter for tungt i forhold til kommercielle, samfundsøkonomiske og fordelingsmæssige hensyn.
Vi foreslår derfor, at der fokuseres på at tilgodese unge eller unge under uddannelse, mellemfrekvente rejsende og på at udnytte kapaciteten i de enkelte transportmidler bedre. Dette er mere illustreret mere konkret nedenfor, hvor der identificeret forskellige, potentielle mulige udvidelser.
Figur: Forslag til mulige udvidelser af et nyt basissystem. Som udgangspunkt bør kun vælges én af udvidelserne 1-4 (lys grå boks) samt én af udvidelserne A/B (mørk grå boks)
For at balancere hensynet til enkelhed med de samfundsmæssige hensyn anbefaler vi kun at indføre nogle de potentielle udvidelser. Ovenstående udvidelserne kan overlappe hinanden i formål og kan i kombination skabe ny, unødig kompleksitet, hvilket gør dem gensidigt udelukkende. Omvendt komplementerer andre udvidelser hinanden.
Derudover bør selskaberne have kommerciel frihed til at føre kampagner (introduktionstilbud, særlige tilbud i visse geografiske områder mv.) således, at selskaberne fortsat kan tiltrække nye kunder.
Stor effekt af forenkling og lavere takstniveau
Forenkling af takstsystemet kan med fordel gennemføres samtidig med, at takstniveauet i den kollektive transport reduceres. En forenkling af taksterne vil give fordele for såvel nye som eksisterende kunder, der vil opleve, at det bliver lettere at gennemskue billetter og priser og dermed finde den billigste billet.
Incentive har i som led i undersøgelsen, gennemgået en række studier fra ind- og udland som viser, at takstnedsættelser tiltrækker flere kunder til den kollektive trafik. Vurderingen på baggrund af dette er, at det er muligt at opnå en samlet passagerfremgang på ca. 10%.
Dette kan opnås ved, at taksterne sættes ned med omkring 20% for alle. Alternativt er der også mulighed for en mere målrettet reduktion fokuseret på de rejser, der er mest prisfølsomme. Her er vurderingen, at taksterne skal sættes ned med omkring 12% i gennemsnit for lange rejser udenfor myldretiden samt for unge.
Figur: Passagerfremgang gennem forenkling og takstnedsættelser.
Økonomisk investering skal starte udvikling
Den kollektive trafik skaber mulighed for, at borgere i Danmark kan komme til og fra arbejde, fritidsaktiviteter og meget andet. DI vurderer, at der for at øge brugen af den kollektive trafik og få flere passagerer, fra politisk hold skal være en villighed til på kort sigt at investere i at reducere taksterne.
Incentive har beregnet, på baggrund af studier fra ind- og udland, at en forenkling kan medføre en passagerfremgang på 2 pct., som ventes at medføre årlige ekstraindtægter på 0,2 mia. kr. Takstnedsættelser kan medføre en passagerfremgang på ca. 8 pct., men vil, modsat forenklingen, medføre et fald i passagerindtægterne. Faldet ventes at være mellem 0,5 og 1,3 mia. kr., alt efter om nedsættelserne målrettes eller indføres generelt.
Samlet set er vurderingen derfor, at en passagerfremgang på 10 pct. kan opnås med en nedgang i passagerindtægterne på 0,3 – 1,1 mia. kr. på kort sigt.
