Transportbranchen bidrager med næsten 50 mia. kr. til samfundet
De danske transportvirksomheder og deres medarbejdere bidrog i 2023 med næsten 50 mia. kr. til samfundet. Det svarer til, at de finansierer alle udgifter til ungdomsuddannelser og miljøbeskyttelse.
I 2023 bidrog virksomhederne og deres medarbejdere i transportbranchen med 47 mia. til samfundet. Bidraget kommer fra direkte og indirekte skatter af virksomhederne samt skatter og afgifter fra medarbejdernes løn.
33 mia. kr. af transportbranchens bidrag til samfundet (svarende til 70
pct.) stammer fra skatter og afgifter af lønnen for de ca. 145.000 ansatte i
branchen. Derudover udgør selskabsskatten for virksomhederne yderligere
fem mia. kr. De sidste ni mia. kr. stammer fra andre skatter og afgifter på
virksomhederne.
Hvis man ser over en længere tidsperioden, så har samfundsbidraget fra
transportbranchen været relativt stabilt på et niveau mellem 40 mia. kr. og
50 mia. kr. – hvor det nuværende niveau på 47 mia. kr. ligger i den høje
ende af skalaen.
Den største afvigelse var i 2020, hvor vi i meget stor stil døjede med corona.
Derfor er det heller ikke underligt, at transportbranchen led, og samfundsbidraget
fra branchen faldt til 34 mia. kr.
Der hvor forskellen især findes er inden for de ikke-varetilknyttede skatter
og subsidier. Dette har i de fleste år været i nærheden af 0 mia. kr., men i
2020 var der et samlet subsidie på godt syv mia. kr., som må formodes, at
være coronastøtte. Det var i 2021 faldet til knap tre mia. kr., mens det i
2022 og 2023 var tilbage på et normalt niveau i omegnen af 0 mia. kr.
For at sætte bidraget fra transportbranchen i perspektiv, så kan man se på,
hvad det kan finansiere i den offentlige sektor. I 2023 svarede transportbranchens
bidrag til, at man finansierede ungdomsuddannelserne og miljøbeskyttelsen.
Alternativt kunne bidraget finansiere to tredjedel af folkeskolen.
Sådan har vi gjort
Al data stammer fra Danmarks Statistik (primært fra det brancheopdelte
nationalregnskab) og alle beregninger er foretaget af DI.
I denne analyse omfatter transportbranchen branchegrupperingen H
(Transport) samt en andel af branchen ”Renovation, affaldsbehandling
mv”. Der er for denne branche taget en andel svarende til lønsummen for
de to underbrancher ”Indsamling af ikke-farligt affald” og ”Indsamling af
farligt affald”. Denne andel ligger i omegnen af 35-40 pct. i de forskellige
år.
I beregningerne tages der udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion
kan opdeles i fire overordnede kategorier og tilhørende skatteindtægter,
som er det, denne analyse baseres på.
- Forbrug i produktionen
Indirekte skatter og afgifter pålagt de input, som virksomhederne anvender
i produktionen. Det er blandt andet told, moms og produktskatter.
Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter - Indirekte ikke-varetilknyttede skatter
Der er f.eks. tale om CO2-afgifter og ejendomsskatter. Subsidier (eksempelvis løntilskud) til virksomheder modregnes.
Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter - Aflønning af medarbejdere
Der er tale om den direkte beskatning af lønindkomst, men også de afgifter, som er forbundet med anvendelsen af lønnen. Det kan f.eks. være moms og afgifter på udvalgte varer. Det antages at den gennemsnitlige skatterate på indkomst og afledte afgifter er 49,6 pct.
Indgår i denne analyse i skatter og afgifter af medarbejdernes løn. - Aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende
Her indgår blandt andet selskabsskat. Der indgår også skat på kapitalapparatet og skat af selvstændigt erhvervsdrivende. Der anvendes en skattesats på 33,6 pct. på kapital.
Selskabsskat indgår i denne analyse i selskabsskat mv., mens de resterendeskatter indgår i øvrige skatter.