Nærhed til kollektiv transport har stor betydning for rekruttering, fastholdelse og bosætning
46 pct. af befolkningen lægger stor på vægt på nærhed til kollektiv transport, når de skal vælge et sted at bo, mens 67 pct. tillægger det betydning. Samtidig vurderer 36 pct. af virksomhederne, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres rekruttering af medarbejdere, mens 71 pct. tillægger det en betydning. Der er regionale forskelle, men resultaterne understreger, at velfungerende og tilgængelig kollektiv transport er vigtig for både erhvervslivet og borgere i hele landet.
Nærhed til kollektiv transport påvirker valget af bolig
Overordnet set svarer næsten halvdelen, 46 pct., af de adspurgte i DI’s befolkningspanel, at de er enig eller helt enig i, at nærhed til kollektiv transport,
har haft en stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte sig. Modsat er lige under hver tredje, 31 pct., uenige eller helt uenige i at kollektiv transport
har haft stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte sig.
Svarene viser også, at betydningen af kollektiv transport varierer på tværs af
flere beskrivende faktorer, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesbaggrund og bopælsregion, hvilket udfoldes nedenfor.
Nærhed til kollektiv transport har størst betydning i Region H’s område
Ser man nærmere på, hvordan besvarelserne fordeler sig på tværs af landet,
så skiller Region Hovedstaden sig ud ved, at hele 62 pct. er helt enig eller
enig i, at nærhed til kollektiv transport har haft stor betydning for, hvor de
har valgt at bosætte sig.
|
Nærhed til kollektiv transport har stor betydning for, |
|||
|
Region |
Helt enig |
Hverken enig |
Uenig eller helt uenig |
|
Hovedstaden |
62 pct. |
19 pct. |
18 pct. |
|
Sjælland |
46 pct. |
21 pct. |
32 pct. |
|
Syddanmark |
33 pct. |
24 pct. |
42 pct. |
|
Midtjylland |
40 pct. |
22 pct. |
37 pct. |
|
Nordjylland |
37 pct. |
23 pct. |
39 pct. |
|
Anm.: Baserer sig på 4506 svar fra borgere i hele landet. |
|||
Modsat udmærker Region Nordjylland som Region Syddanmark sig ved, at
en overvægt af borgerne har svaret, at de i varierende grad er uenige i, at nærhed
til kollektiv transport har stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte
sig.
Det er ikke overraskende, at respondenterne i Region Hovedstaden i langt højere grad svarer, at kollektiv transport har betydning for deres bosætning. Region Hovedstaden er den mest tættest befolkede og bebyggede region [1], regionen med flest kollektive transportløsninger og har dermed et højere kundegrundlag som kan gøre brug af kollektive transportmuligheder. I regionen er trængslen på vejnettet desuden stor og mange søger at undgå at spille tiden på at sidde i kø[2]. Endeligt er parkeringsmulighederne mange steder også begrænsede eller dyre.
Graden af tilknytning til arbejdsmarkedet betyder mindre
Ser man på respondenternes tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figuren nedenfor, er der ikke stor forskel på besvarelserne fra respondenter, som er tilknyttet arbejdsmarkedet og dem der står udenfor arbejdsmarkedet (her inklusiv pensionister).
Tilknytningen til arbejdsmarkedet er ikke afgørende
For begge grupper gælder det, at omtrent 45 pct. af de adspurgte er enige eller helt enige i, at kollektiv transport har stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte sig. Det vidner om den kollektive transports relativt brede appel, og at der derved ikke er en afgørende skillelinje mellem dem indenfor og udenfor arbejdsmarkedet, når det kommer til deres vurdering af den kollektive transport.
Yderligere viser svarene, at 66 pct. af de studerende vurderer, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte sig. Dette er mindre overraskende da mange studerende af økonomiske og praktiske grunde benytter kollektiv transport. Der er også færre med kørekort og bil blandt de studerende, hvorfor de er mere afhængig af nærhed til kollektiv transport.
Betydning for virksomheders mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere
Vi har også spurgt virksomhederne, hvorvidt kollektiv transport har stor betydning for deres muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Til det svarer 36 pct. af de adspurgte virksomheder for landet som helhed, at de enten er helt enige (14 pct.) eller enige (22 pct.) i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres muligheder for at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere. 35 pct. angiver, at de hverken er enige eller uenige, imens hhv. 14 og 13 pct. angiver, at de uenige eller helt uenige.
Region Hovedstaden skiller sig ud
I Region Hovedstaden er næsten 6 ud af 10 virksomheder enige eller helt enige i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres muligheder for at fastholde og rekruttere medarbejdere. Det er mere end dobbelt så mange som i de øvrige regioner, hvor mellem 26 og 29 pct. svarer det samme.
|
Nærhed til kollektiv transport har stor betydning for min virksomheds mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere |
|||
|
Region |
Helt enig |
Hverken enig |
Uenig eller helt uenig |
|
Hovedstaden |
59 pct. |
29 pct. |
12 pct. |
|
Sjælland |
27 pct. |
33 pct. |
40 pct. |
|
Syddanmark |
27 pct. |
37 pct. |
36 pct. |
|
Midtjylland |
29 pct. |
42 pct. |
29 pct. |
|
Nordjylland |
26 pct. |
37 pct. |
37 pct. |
|
Anm.: Baserer sig på 479 svar fra virksomheder over hele landet Kilde: Kilde: DI's virksomhedspanel, september 2025 |
|||
Tydelig forskel på brancher
Ser man på de forskellige brancher, jf. nedenstående figur, så skiller servicebranchen sig ud. Her svarer 43 pct. at de er enige i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning, for deres muligheder for at fastholde og rekruttere hvor tæt på hver femte svarer, at de er helt enige .
Herefter følger industrivirksomheder, hvor hver tredje virksomhed er enige i kollektiv transports betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, mens lidt mere end hver fjerde virksomhed er uenig.
Mindst enige er bygge- og anlægsbranchen, hvor næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder er uenige i, at kollektiv transport har stor betydning for deres muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det er dog ikke overraskende, da der ofte er tale om varierende arbejdssteder og behov for at medbringe værktøj og materialer, hvorfor der ofte stilles firmabil til rådighed for medarbejderne.
Virksomhedens beliggenhed spiller også en rolle
Ser man på i hvilket type område virksomhederne er beliggende, så viser nedenstående figur, at virksomheder placeret i blandede bykvarterer i højeste grad angiver, at de er enige i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres virksomheds muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Overordnet set vurderer næsten halvdelen af virksomhederne beliggende i blandede bykvarterer sig enig eller helt enig, hvor kun en fjerdedel angiver sig uenig eller helt uenig i at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for dem.
For virksomheder placeret i industrikvarterer, er hver tredje virksomhed enig i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres virksomheds mulighed for rekruttering, mens 28 pct. er uenige i dette. Omtrent en fjerdedel af virksomhederne i landdistrikter vurderer sig enige i, at nærhed til kollektiv transport har stor betydning for deres virksomheders mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere, selv i et område hvor transportbetjeningen ofte ikke er ligeså god, som i bykvarterer.
Nærhed til kollektiv transport har også betydning for lokalisering af virksomhederne
For knapt hver femte virksomhed har nærhed til kollektiv transport haft indflydelse på lokaliseringen
Udover betydningen af kollektiv transport for virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere, har vi også spurgt virksomhederne om betydningen af kollektiv transport i forbindelse med, hvor de har valgt placere deres virksomhed. Her ser vi, at 18 pct. af virksomhederne svarer, at kollektiv transport har haft betydning for deres placering, mens 41 pct. svarer, at det ikke har haft betydning. Der er også mange som svarer, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet.
En sandsynlig forklaring kan være, at mange af de nuværende virksomhedsledere ikke har haft indflydelse på hvor virksomheden er placeret i dag. Og, at hvis de skulle flytte virksomhedens placering, ville andre forhold som adgang til råstoffer, vejnettet, arealbehov og omkostninger ifm. køb/leje af grund/lokaler, naturligvis også spille ind i den relativt store beslutning, som det kan være at flytte en arbejdsplads til et nyt sted.
Af ovenstående figur fremgår det, hvordan svarene fordele sig alt efter hvilket område virksomhederne ligger i. Svarene viser at kollektiv transport har størst betydning for de som ligger i blandede bykvarterer. Der ses endvidere, at andelen der er uenig eller meget uenig, er relativt ens på tværs af de tre områdetyper.
Ser man på, om man fra virksomheden reelt har adgang til stoppesteder eller stationer (transportbetjening) ses det, at en større del af virksomhederne svarer bekræftende på, at nærheden har haft betydning for hvor de har placeret deres virksomhed.
Indikationer af, at virksomhederne søger hen hvor den kollektive transport er
Det indikerer at adgangen til kollektiv transport har betydning og at virksomhederne gerne vil ligge der hvor den kollektive transport er til stede, så medarbejdere har flere transportmuligheder. Igen skal det understreges, at det ikke nødvendigvis er den nuværende ledelses beslutning, hvor virksomheden er placeret, og at en eventuel flytning ville rumme afvejning op mod flere hensyn.
Nærheden til den kollektive transport skal styrkes for flere
På baggrund af ovenstående tal konkluderes, at adgang til kollektiv transport har betydning for hvor mange vælger at bosætte sig eller i hvert fald havde det, da de flyttede dertil. Desuden oplever mange virksomheder, at nærhed til kollektiv transport har betydning for deres muligheder for ar kunne rekruttere og fastholde de rette medarbejdere.
Imidlertid er mulighederne for at tage kollektiv transport mange steder i landet blevet reduceret over tid. En tidligere analyse fra DI viste, at køreplantimer for busser er beskåret med 12 pct. siden 2010.
Når den kollektive trafik forringes, så har det betydning for borgere såvel som virksomheder og deres muligheder for at kunne matche den rette medarbejder med den rette arbejdsplads. Har man ikke bil, søger man ikke et job, hvor man ikke kan komme til med kollektiv trafik eller på cykel. Derfor forringes mobiliteten, når der mangler gode forbindelser med kollektiv transport.
Effektive kollektive transportmuligheder har stor betydning for virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft – herunder både medarbejdere med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet samt personer fra kanten af arbejdsmarkedet, lærlinge og unge i fritidsjob.
Nødvendigt at samfundet investerer i at fastholde en attraktivt og sammenhængende kollektivt transport
En velfungerende, sammenhængende kollektiv transport bidrager også til, at nuværende og potentielle medarbejdere får nemmere adgang til arbejds- og lærepladser. Dette er afgørende for, at virksomhederne kan sikre de nødvendige kompetencer og dermed understøtte virksomhedernes udvikling.
Det er derfor nødvendigt, at vi som samfund investerer i et attraktivt og sammenhængende kollektivt transportsystem. Ved at sikre nærhed til kollektiv transport, og ved at sikre et højt serviceniveau så der også er forbindelser om aftenen og i weekenden, kan vi understøtte såvel bosætning som erhvervslokalisering i større dele af landet.
[1] Befolkningen den 1. i måneden efter område, køn og alder - Statistikbanken - data og tal
[2] Opgørelse af trængsel på vejene i 2023