Vi undervurderer kollektiv transport – og det koster os dyrt

Et nuanceret billede

I dag er der en tendens til at vurdere, om den kollektive transport kan betale sig, alene ved at se på de nuværende billetindtægter og driftsudgifter. Med den tilgang overser man imidlertid den bredere samfundsmæssige værdi ved kollektiv transport. Kollektiv trafik kan bidrage til øget trivsel, livskvalitet, social inklusion og kvalitet i bymiljøet, hvilket kan tegne et mere præcist billede af den reelle værdi for samfundet. Dette kan også lette forståelsen af, hvorfor det er fornuftigt at investere mere i forbedret kollektiv bustrafik og åbne for drøftelser om, hvor midler til udvikling og drift skal findes i fremtiden.

Det er en udbredt forståelse, at kollektiv transport er væsentlig dyrere for samfundet end biltransport. Opgørelsen fra COWI og Urban Creators i figur 1 viser dog, at der ikke er så stor forskel på omkostningerne per personkilometer for vejtransport og kollektiv transport, når man ser udover de kendte faktorer som anlæg, driftstilskud, drift og vedligehold også medtager omkostningerne for brugerne samt de eksterne omkostninger¹.

Hertil kommer imidlertid, at regnestykket ikke giver det fulde billede af de samlede omkostninger, da der ikke indregnes den bredere samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport. Med denne analyse har DI bedt COWI og Urban Creators tage et indledende skridt til at nuancere dette billede ved at identificere og undersøge nogle af de perspektiver, som ofte overses.

I analysen er der identificeret tre vigtige perspektiver, som undersøges nærmere:

• Social inklusion af unge og gamle, herunder trivsel og ensomhed.
• Betydningen for arbejdsmarkedet og økonomisk vækst.
• Arealudnyttelse i byerne.

Den kollektive transport hjælper mod ensomhed

Når mulighederne for mobilitet er begrænsede, så er adgangen til samfundet også begrænset. Det kan føre til ensomhed og mistrivsel, når der er begrænsede muligheder for social kontakt med familie og venner, og når det er sværere at deltage i sociale og meningsfulde aktiviteter. Ensomhed er ikke kun et problem for den enkelte borger og de pårørende. Det er også en stor omkostning for samfundet, da undersøgelser viser, at det øger risikoen for psykiske og fysiske sygdomme.

Det er i udbredt grad ældre og unge borgere som rammes af ensomhed, og det er samtidig i disse grupper, at adgangen til bil er lav og behovet for kollektiv transport derfor højt.

Analysen konkluderer på baggrund af litteraturen, at bedre adgang til kollektiv transport kan mindske ensomhed, fordi det blandt andet giver mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Analysen ser derfor på, hvad de samfundsøkonomiske omkostninger vil være, hvis kollektiv transport fjernes, og ældre og unge bliver mere ensomme.

Studier viser, at ældre borgere som føler sig ensomme, oftere kommer på plejehjem og i højere grad har behov for blandt andet hjemmehjælp og hjemmebesøg af lægen.   

På baggrund af internationale studier har COWI og Urban Creators beregnet den samfundsmæssige værdi ved kollektiv transport ved at regne på data om ensomme ældre i Danmark, den øgede sandsynlighed for plejebehov og samfundsomkostninger ved pleje- og sundhedsydelser.

Beregningerne viser, at øget kollektiv transport kan spare samfundet for sundheds- og plejeudgifter for ensomme ældre på op til 240-430 mio. kr. årligt, som Tabel 1 illustrerer.

Tabel 1: Mulige samfundsøkonomiske besparelser ved øget kollektiv transport (2024-priser)

Den samme problemstilling gælder for unge. Mange unge, især i landdistrikterne og provinsbyer, er afhængige af kollektiv transport, da de ofte ikke kan køre bil selv og ofte ikke har råd til at købe en bil endnu. Det går derfor ud over deres sociale inklusion og trivsel, når kollektiv transporttilbuddet reduceres.

COWI og Urban Creators konkluderer, at bedre kollektiv transport kan reducere ensomhed og helbredsproblemer blandt unge uden adgang til bil i landdistrikter og provinsbyer. Det kan betyde besparelser i sundhedsvæsenet blandt andet til behandlinger af dårlig mentalt helbred og lavere udgifter til sygefravær mellem 36-91 mio. kr. årligt.

Analysen rummer ikke en vurdering af, hvor stor en forbedring af den kollektive trafik, der skal til, eller omkostningerne hertil.

Den kollektive transport sikrer, at folk kan komme på arbejde og til uddannelse

Kollektiv transport binder lokalsamfund, arbejdspladser, uddannelsessteder og boligområder sammen. Mange har ikke mulighed for at eje eller køre bil. Uden kollektiv transport mister disse personer forbindelsen til arbejdsmarkedet og til uddannelse. De kan ende med at tage et arbejde eller en uddannelse tættere på bopælen, i stedet for det job, som måske passer bedre til deres kvalifikationer.

Flere studier har undersøgt, hvordan forbedringer i kollektiv transport påvirker arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Denne analyse fremhæver, at forbedringer i kollektiv transport kan betyde højere potentielle lønninger for de personer, der bor i de områder, hvor serviceniveauet stiger. Det vil føre til indtægter for samfundet i form af højere skatteindtægter.

Samtidig vil et bedre transporttilbud kunne betyde en bedre inklusion på arbejdsmarkedet, når jobsøgende får mulighed for at søge arbejde inden for et større område. Analysen viser, at dette kan føre til en stigning i beskæftigelsen.

Mobilitet har betydning for unges muligheder for at få en uddannelse og jo højere uddannelse unge mennesker får, des større produktivitetsværdi er der for samfundet.

COWI og Urban Creators har regnet på det samfundsmæssige værditab ved at knapt 210 unge, som vokser op i landdistrikter i familier uden bil, ikke får en uddannelse, som følge af manglende mobilitetsmuligheder.

I analysen anslår COWI og Urban Creators, at manglende mobilitet for denne gruppe unge hvert år kan koste samfundet op til 775 mio. kr. i tabt produktivitetstab over et helt arbejdsliv. Det er med andre ord værdi, som ikke kommer arbejdsmarkedet og samfundet til gode. Det betyder en livslang omkostning, fordi disse unge gennem hele deres karriere ikke kan få det job, de kunne have haft, hvis kollektiv transport gav dem bedre adgang til uddannelse. Dette er dog et konservativt skøn, fordi selv unge med bilrådighed i gennem familien ikke altid vil kunne bruge det som en transportmulighed.

Den kollektive transport sparer plads i byerne

Kampen om pladsen i byerne spidser til, og vejudvidelser er enten umulige eller forbundet med store økonomiske omkostninger. Det betyder, at vi er nødt til at tænke klogt i byplanlægningen. Alt andet lige kræver biler mere plads til veje og parkering end kollektiv transport, der derimod har høj passagerkapacitet og bruger mindre plads, som figur 2 viser. Analysen påpeger, at kollektiv transport kan spare samfundet penge, fordi den begrænsede plads udnyttes bedre, når flere transporterer sig sammen fx i en bus.

Når der bygges nye boliger og erhvervsbyggerier, kræver kommunen ofte, at der etableres parkeringspladser til biler. Behovet for parkeringspladser kan dog i nogle områder reduceres, hvis byggeprojektet er tæt på en station. Analysen fremhæver et eksempel på et byggeprojekt fra København, hvor et godt kollektiv transporttilbud kan reducere arealforbruget med 26 pct. fordi behovet for bilparkering kan begrænses. Det frigiver i eksemplet et areal på 374 m². Det areal kan bruges til andre formål, som kan være mere værdifulde. I København vil det ekstra areal i eksemplet have en værdi på omkring 19 mio. kr.

COWI og Urban Creators har også undersøgt, hvordan den nye letbane i Odense bidrager til at reducere behovet for bilparkeringspladser. Hvis byen ikke fortsat udvikler mere kollektiv transport i fremtiden, vil der være behov for 63.000 m² parkeringsareal, hvilket koster ca. 44 mio. kr. I stedet kan denne plads bruges til boliger og erhverv, som giver en stor økonomisk gevinst og igen kan understøtte brugen af den kollektive transport, såfremt byggeriet lægges tæt på stationer og stoppesteder.

De første skridt mod en bredere perspektivering

Analysen fra COWI og Urban Creators viser, at den kollektive transport tilfører værdi til samfundet på områder som social inklusion og ensomhed, sammenhæng på arbejdsmarkedet og optimering af plads i byerne. Værdien af den kollektive transport er langt bredere end traditionelle opgørelser over indtægter og udgifter. Denne analyse er en indledende perspektivering, og der er fortsat mange perspektiver, der kræver afdækning.

Fodnoter

1. Eksterne omkostninger ved kørsel er de omkostninger, som den enkelte trafikant ikke regner med i kørselsbudgettet, men som stadig udgør en omkostning for samfundet. På transportområdet har man estimater for eksterne omkostninger ved: Trængsel, uheld, luftforurening, klima, støj og vejslid.