Arrangement

Førerløse lastbiler og elektrificering i Norden

Fra ambition til handling

fra Volvos billedarkiv

Formål med konferencen - konferencen er opdelt i to sessioner

Del 1 samler centrale transportaktører om den næste store omstilling i vejgodstransporten: førerløse lastbiler fra pilot til praksis. Med afsæt i internationale erfaringer får du en status på teknologiens modenhed, og hvad der skal til for at skabe reel drift på offentlig vej. Vi stiller skarpt på, hvorfor der endnu ikke testes og afprøves i samme omfang i Danmark som andre steder i verden – og hvilke regulatoriske og kommercielle forudsætninger der mangler. Samtidig diskuterer vi, hvordan førerløse lastbiler kan ændre markedet, værdikæderne og rollerne i branchen – herunder vognmandsforretningens fremtid og nye forretningsmodeller. Endelig adresserer vi konsekvenserne for arbejdsmarkedet, kompetencebehov og chaufførmangel, samt de nye erhvervsperspektiver der kræver forandringsparathed.

Del 2 sætter scenen for, at den grønne korridor Hamborg-Trondheim er en nødvendig forudsætning for, at førerløse lastbiler kan skaleres sikkert og effektivt i Norden. Vi drøfter, hvordan elektrificering, ladeinfrastruktur og energisystemets kapacitet skal hænge sammen på tværs af lande, hvis teknologien skal fungere i praksis i den daglige drift. Samtidig belyser vi, hvordan en robust, grøn korridor kan accelerere både investeringer, standarder og samarbejder og dermed bringe os fra pilotprojekter til kommerciel implementering.

Konferencen er arrangeret af DI Transport, RGO, 2030 Sekretariatet, STRING og SEALs projektet, som er finansieret af Interreg Öresund - Kattegat - Skagerrak.

Del 3
Denne session afholdes af RGO, STRING og SEALs projektet, som er finansieret af Interreg Öresund - Kattegat - Skagerrak.

Del 1 og 2 afholdes på engelsk – Part 1 and 2 will be held in English  
Del 3 afholdes på skandinavisk

Program for del 1 og 2