Arrangement

Hvilke tiltag og teknologier kræver det at nå nulemission i 2045?

Vi sætter fokus på udfordringer og veje til en grøn omstilling af transporten, der kan føre os til CO2-reduktioner nu og her og nulemissioner frem mod 2045. Dansk Industri og ”Advisory board for Grøn Mobilitet” er gået sammen om at udarbejde en række politiske anbefalinger, der kan hjælpe transportsektoren med at reducere CO2-udledningerne. Vi præsenterer vores anbefalinger på konferencen og taler også om centrale spørgsmål som: Må grøn omstilling koste økonomisk vækst og reducere velfærden for danskerne? Hvilke udfordringer står virksomhederne aktuelt overfor? Hvordan får vi flere grønne køretøjer på vejene?

Dansk Industri og Boston Consulting Group har udarbejdet en baseline for transportens emissioner frem mod 2045. Med afsæt i baseline har vi set på klimaudfordringerne i transportsektoren og kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan transporten leverer CO2-reduktioner med hensyntagen til både klima og erhvervsliv. Vi har inviteret virksomhedsejere med på scenen til kvalificerede bud på, hvordan vi gør Transporten grøn – du kan derfor møde eksempler. Konferencen er gratis, men tilmelding er nødvendig for at få en plads.

OBS: Kom i god tid på dagen, da I først skal igennem sikkerhedstjek.

Program