Bliv klar til Energisyn med DI
Skal du gøre din virksomhed klar til at leve op til reglerne for energisyn, klimasyn og/eller og energiledelse, så læs med her.
DI Produktion, DI Byggeri og DI Transport er gået sammen om et webinar, som vil give dig det nødvendige overblik over din virksomheds forpligtelser for at udarbejde et energisyn, klimasyn og for at leve op til kravene om evt. energiledelse. EU’s energieffektiviseringsdirektiv fra 2023 og omfatter alle virksomheder med et energiforbrug på 10-85 TJ (2,78-23,61 GWh). Derfor vil mange virksomheder indenfor byggeri, produktion og transport blive omfattet af reglerne.
Webinaret finder sted 1. april kl. 09.00 – 10.00 og er kun for medlemmer af DI.
På webinaret vil du få en grundig indføring i temaet, når chefkonsulent i Energistyrelsen, Lars Grindsted, fortæller om de regulatoriske krav, som din virksomhed skal leve op til.
På webinaret vil du ikke kun høre om, hvilke krav din virksomhed skal leve op til. Vi vil også stille skarpt på, hvordan du som virksomhed kommer godt i mål. Til dette vil Engineering Manager i Nordic Green Solutions, Casper Thielsen, fortælle, hvordan din virksomhed kommer godt i mål, så I er compliant med alle gældende regler.
Program
-
-
09.00 Velkomst
v/ DI
-
09.10 Hvad er reglerne for energisyn, klimasyn og energiledelse?
v/ Chefkonsulent i Energistyrelsen, Lars Grindsted
-
09.30 Hvordan kommer du i mål med energisyn, klimasyn og energiledelse
v/ Engineering Manager i Nordic Green Solutions, Casper Thielsen
-
09.50 Opsamling og Q&A
-