31.05.24 DI Transport Blog

Trængsel koster 31 milliarder om året: kørselsafgift er svaret!

Vi kan ikke alene bygge os ud af trængslen, og slet ikke omkring de større byer, hvor tætheden besværliggør eller fordyrer store udvidelser af infrastrukturen.

Er det tid til at sætte (en ny) pris på mobiliteten?
Med Infrastrukturaftale 2035 godt på vej, er et vigtig element i mobiliteten for erhvervslivet på vej mod at blive realiseret. Samtidig er der indikationer på, at trængsel og kødannelser igen slår rekorder, og vi ved, at projekterne i aftalen ikke får afgørende positiv indflydelse på netop dette, desværre.

 Vi kan ikke alene bygge os ud af trængslen, og slet ikke omkring de større byer, hvor tætheden besværliggør eller fordyrer store udvidelser af infrastrukturen. Det er derfor relevant at intensivere drøftelserne af, om det er tid til at sætte pris på mobiliteten og indføre kørselsafgifter.

Nye tal og analyser om trængsel viser et problem
Når vi ifølge Vejdirektoratets nye tal spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø, svarer det til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner. Her skal man vide, at tallene er for 2022, hvilket betyder at trafikken stadig var påvirket af tiden med corona. Når der kommer tal for 2023, er forventningerne, at tiden der holdes i kø, endnu engang sætter rekord.

Prognoserne fortæller os, at det kun ser ud til at blive værre. 29 kommuner i Region Hovedstaden har via samarbejdet KKR fået udarbejdet en analyse, der viser, at antallet af ture i hovedstadsområdet ventes at stige med 8 % frem mod 2035, og at trængslen forøges med ca. 12%.

Transportministeriets departementschef har også identificeret trængsel som et ”megaproblem”, og hans optimisme er mindre, hvilket han gav udtryk for på et arrangement hos Transportøkonomisk Forening.

Her ridsede departementschefen trængsel op som et forhold, der er svært for alvor at gøre ret meget ved, da der er et misforhold mellem kapaciteten i infrastrukturen og efterspørgslen på mobilitet.

 Med andre ord ser vi ind i en fremtid med dårligere mobilitet. Modsat den ministerielle udmelding, så mener vi i DI, at vi som samfund hverken kan eller skal acceptere dette. Men det kræver handling fra politisk hold at ændre på.

 En velplanlagt kørselsafgift kan ændre udviklingen
Formålet med en kørselsafgift er at gøre bilisterne bevidste om, at kørslen har en omkostning, og at alternativet til bilen – at gå, cykle eller bruge den kollektive transport – er så prismæssigt attraktivt, at vi lader bilen stå.

En kørselsafgift baseret på tid og sted gør det logisk at bruge bilen, når det er nødvendigt og logisk at gøre andet, når det er muligt. Det drejer sig om at få plads på vejene der, hvor der ikke findes et alternativ. En høj pris for at køre som privatperson midt i myldretiden kan være med til at flytte flere over i kollektiv transport, samkørsel eller anden transport - og det er godt for den samlede mobilitet.

Derfor anbefaler DI, at regeringen og Folketinget indfører en kørselsafgift, der flytter prisen på bilejerskab fra køb til kørsel. Men indførslen kan kun ske i tide, hvis vi allerede nu begynder at drøfte, hvordan løsningerne skal tage sig ud, og hvordan vi får skabt de gode, attraktive kollektive løsninger, så man som trafikant oplever, at der reelt er alternativer til kørsel i egen bil.

/Anders Rody Hansen, chefkonsulent DI Transport

Anders Rody Hansen

Anders Rody Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3989
  • Mobil +45 2845 9808
  • E-mail anrh@di.dk

Relateret indhold