Vigtigt arbejde venter ny bestyrelse
Hvad har 900 virksomheder inden for luft-, sø- og landtransport til fælles, og hvordan kan de spille hinanden stærkere og komme styrket ind i fremtiden? De spørgsmål skal den nye bestyrelse svare på som en af de første opgaver, når den skal udstikke retningen for DI Transports strategi 2025-27.
Her er DI Transports nye bestyrelse
Rekordmange transportaktører trodsede regnen den 11. juni for at møde op i Industriens Hus. Her samledes vi om Transportens Dag, hvorefter generalforsamlingen sammensatte DI Transports nye bestyrelsen.
Her fik bestyrelsen tre nye medlemmer: Marianne Bøttger, CEO Go Collective A/S, Thomas Haber Borch, CEO Aarhus Havn og Henrik Otto Jens sen, CEO Scandinavian Auto Logistics.
Samtidig måtte vi sige farvel til Gustav Jakobsen, Schultz Shipping A/S og Jens-Boe Jakobsen, Go Collective A/S, som har leveret en værdsat indsats for branchen. Du kan se den nye bestyrelse her.
Ny bestyrelsesleder med grønne ambitioner
Ved det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen, at Jesper Nørgaard, administrerende direktør i J. Nørgaard Petersen A/S, fremover skal stå i spidsen for branchefællesskabet som bestyrelsesleder.
Jesper Nørgaard har i mange år været en nøglespiller inden for vejgodstransport, og han ser frem til at varetage den samlede transportbranches interesser sammen med den øvrige bestyrelse. Ikke mindst at udstikke en klog kurs for den grønne omstilling, som også rummer store muligheder ifølge Jesper Nørgaard:
”Transportbranchen står overfor sin nok største udfordring til dato, nemlig den grønne omstilling. Det er den vej vi skal, og i de største udfordringer ligger der også ofte de største muligheder. De muligheder glæder jeg mig til at arbejde for at sætte retning og rammer for sammen med den øvrige bestyrelse i DI Transport.”
Jesper Nørgaard afløser Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn, som trådte til som konstitueret bestyrelsesleder efter Jørn Skov, adm. direktør i Danske Fragtmænd A/S., gik bort. Han har på fornemmeste vis varetaget bestyrelsesledelsen sammen med vicebestyrelses Jess Abildskou, administrerende direktør i Abildskou, i en svær tid, hvilket de fik stor tak for. De fortsætter begge som vicebestyrelsesledere.
Fælles kurs for luft, sø og land
Hvad har 900 virksomheder inden for luft-, sø- og landtransport til fælles - og hvordan kan de spille hinanden stærkere og komme styrket ind i fremtiden? De spørgsmål skal den nye bestyrelse svare på som en af de første opgaver, når den skal udstikke retningen for DI Transports strategi 2025-27.
Bestyrelsen tager hul på opgaven på et strategiseminar i slutningen af august. Inden seminaret har sekretariatet gennemført interviews med bestyrelsen, trukket data fra Medlemstilfredshedsundersøgelsen 2024 mv. hvilket skal give afsæt for at udstikke en fælles retning med klare prioriteringer.
Det vender vi tilbage til senere, men vi kan allerede nu løfte sløret for, at en af de ting som datamaterialet peger på er, at branchefællesskabet skal have en tydeligere fælles retning med øget fokus på tværgående sager, der har et strategisk perspektiv for hele branchen.