I starten af 2025 holdt DI sammen med  KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Københavns Kommune konference om kørselsafgifter og trængsel. Flere folketingspolitikere fra højre til venstre og borgmestre taler nu mere åbent og fælles om, at kørselsafgifter er vejen frem.

Øget trængsel og færre cykelkilometer uden for de store byer
Desværre er trængslen stigende og et kæmpe udfordring for danskerne i deres hverdag og for virksomheder hvor deres varetransport bliver forsinket og medarbejderne spilder tid i deres transport til og fra arbejde. Vejdirektoratet opgjorde, at dansker spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner Danskerne holder i kø for milliarder | Vejdirektoratet] og analyser viser, at de trafikale udfordring bliver forstærket yderligere i de kommende år.

På konferencen fortalte Maria Wass-Danielsen fra Urban Creators, at en analyse fra KKR Hovedstaden viser, at antallet af ture i hovedstadsområdet forventes at stige med 8 % frem mod 2035 og bilejerskabet med 3 % og antal kørte kilometer i bil- og lastbiltrafikken med 10 %. Samtidig forventes det, at antallet af cyklede kilometer vil stige markant i kommunerne tættest på København, mens cykeltrafikken mister terræn til øvrige transportmidler i yderkommunerne og det øvrige hovedstadsområde. Der er ellers stort potentiale for at øge cyklingen, idet der er en relativ stor andet af bilturene, der er under 5 km, mens den gennemsnitlige tur i bil er 12,8 km.

Analysen peger på at der på flere strækninger på motorvejsnettet kapacitetsudnyttelsen i morgenmyldretiden overskrider 100 % i 2035, fx på den indre del af Frederikssundsmotorvejen, Motorring 3 mellem Jyllingevej og Gladsaxe, og Motorring 4 mellem Albertslund og Ballerup.

Der er også kapacitetsproblemer i den kollektive trafik på udvalgte strækninger både i dag og forventeligt også i 2035. Det gælder både ift. antallet af passagerer og ift. mulighederne for at indsætte flere tog i myldretiderne. Trods kapacitetsudvidelser i banenettet i form af f.eks. første etape af M5 og førerløse S-tog, vil der fortsat være kapacitetsudfordringer flere steder i den kollektive transport i 2035.

Allerede i dag er banekapaciteten på den centrale strækning mellem Vesterport og Østerport, fuldt udnyttet, og der kan ikke indsættes flere tog i myldretiderne. Dette begrænser mulighederne for at løse kapacitetsudfordringerne på store dele af tognettet (både regional- og S-tog) i hovedstadsområdet.

KKRs Tværgående Mobilitetsanalysen blev i uge 5 offentliggjort og Altinget skriver, at selvom den lægger op til tre nye metrolinjer, fire BRT-linjer, S-togsdrift på kystbanen, opgradering af flere lokalbaner og investeringer i veje og supercykelstier, rykker ifølge tallene stort set ikke på trængselsniveauerne i 2035. Analysen viser grundlæggende, at vejafgifter er den bedste løsning på trængselsproblemet, der til gengæld ikke ser ud til at kunne løses alene gennem investeringer i kollektiv trafik.

Gode erfaringer i Stockholm
Maria Bratt Börjesson fra VTI, Sverige fortalte på konferencen, at trængselsafgiften i Stockholm for det meste har haft positive effekter, herunder øget velfærd, reducerede rejsetider og lavere emissioner. Offentligheden var til at starte med skeptisk, men opbakningen steg efter afgifterne blev implementeret og effekten blev konkret. På langt sigt er de positive effekter af trængselsafgiften fortsat med at vokse i Stockholm, og systemomkostningerne er faldet.

Mobiliteten skal øges
God mobilitet er afgørende for os alle for at få vores hverdag til at hænge sammen og for at skabe økonomisk fremgang ved at muliggøre handel, transport af varer og services samt fastholde og tiltrække arbejdskraft. Øget mobilitet er også af væsentlig betydning for unges uddannelsesmuligheder og ældres muligheder for deltagelse i fællesskaber. Derfor er det helt centralt, at vi gør noget for at trængslen reduceres og mobilitetsmulighederne øges.

At optimere, vedligeholde og udbygge infrastrukturen er en del af løsningen.

At indføre nationale kørselsafgifter kan konkret være med til at reducere trængslen og forbedre udnyttelsen af kapaciteten på vejnettet. Det er dog vigtigt, at der suppleres med et effektivt kollektivt transportsystem, gode cykelmuligheder og tilgængelige delemobilitetsløsninger.

Det anbefaler DI

• Fra køb til kørsel: Flyt beskatningen på køretøjer fra registreringsafgiften til en kørselsafgift, således omkostningerne for trafikanterne samlet set ikke øges.
• Skal gælde for alle: Kørselsafgiften har kun effekt på trængsel, hvis alle betaler for at køre i myldretiden. Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side ikke begynder at undtage fx elbiler eller kommunernes egne servicebiler.
• Skal differentieres på tid og sted: Formålet med en kørselsafgift er at øge mobiliteten og at nedbringe trængslen ved at sprede trafikken ud over et større tidsrum. Derfor skal det være billigere at køre uden for myldretiden.

Læs hele udspillet fra DI her: Indfør nationale kørselsafgifter for alle køretøjer