Udover at havnevirksomhederne støjer og støver, når de arbejder for at sikre, at alle varer kommer ud i den store verden og ind i det danske land, så ligger de også med god udsigt til vandet.

Kan man høre kandidater til de enkelte kommuner sige, at de vil have boliger på havnen, og så må virksomhederne finde andre steder at virke? Ja!

Havnene giver penge i kommunekassen
Et rigtig godt og aktuelt eksempel er Kolding. I Kolding fik virksomhederne på havnen i 2018 en mail – til stor overraskelse for alle på ha. vnen ville borgmesteren hurtigst muligt have lukket havnen og så måtte virksomhederne finde ud af, hvordan det kunne ske. Utroligt mange møder og søvnløse nætter senere, blev det på grundlag af diverse rapporter og beregninger i september 2023 slået fast, at lukning af havnen i Kolding ikke gav mening. For havnen genererer mange arbejdspladser, solide indtægter til kommunen, sikrer varme i Midtjylland, foder til landbrug – og meget andet!

Fakta gav ro på for havnevirksomhederne, som siden har kunne fokusere på det de er bedst til, faktisk så gode, at de har sikret en vækst, der ikke er set i nyere tid. I august havde flere virksomheder allerede nået deres mål for hele året, og samlet var omsætningen på Kolding havn 30 % højere for 2024 end 2023. Det betyder rigtig gode penge i kommunekassen.

Nu er den gal igen
Freden var dog kort, for nu – ikke engang halvandet år senere – vælger lokale at gå til valg på, at ville lukke havnen. De vil have boliger! Og det endda i en tid, hvor det står klart for (næsten) alle, at det giver endnu mindre mening: Konsekvenserne af klimaforandringerne rammer også i Kolding – er der højvande i Østersøen, står kajen under vand. Hvor det engang hed 100. års hændelser, så siger DMI, at det kommer til at ske hvert 20. år – og formentlig oftere. Selv vores minister for byer- og landdistrikter, Morten Dahlin, har været ude og sige, at der fremadrettet skal være områder, hvor man ikke kan opføre nye boliger. Indholdet i pakhusene bryder sig heller ikke om saltvand, men de kan bedre holde til det end boligbyggeri.

Udfordringen ved kommunalvalgsløfter
Når et emne har fyldt under et kommunalvalg og medført så mange stemmer, at man er kommet i byrådet, så kommer administrationen på kommunen til at skulle få det til at ske. Og så arbejdes der i den retning, koste hvad det vil. I Vejle bygger man derfor på Nordkajen et universitet. I Aabenraa skal man have 2000 boliger. I Fredericia, hvor man vil have ”fredelig sameksistens”, har de nu ”plantet” Den Grå Grædemur. Den mur stopper støjen fra den aktive erhvervshavn, så de nye beboere på den gamle havn kan få morgenkaffen i fred – og uden udsigt.

Hvad nu hvis man får lavet en havnestrategi inden valget?
I regeringens grundlag fra december 2022 fastslog man bl.a., at der skulle laves en strategi for de danske erhvervshavne. Dette for at sikre havnene, forsyningssikkerhed og stabilitet inkl. lange lejekontrakter for virksomhederne på havnen. Hvis man nu fra regeringens side får lavet den strategi, som blandt andet på grundlag af havneatlasset fastslår, hvilke havne der skal sikres mod kommunalvalgets løfter, så kan havnene og havnevirksomhederne for alvor begynde at planlægge for fremtiden.

Det handler om, at sikre boligbyggeri med råstoffer, grøn omstilling, arealreservationer til militært udstyr, husdyrproduktion og nye biler. Og strategien vil stadig holde næste gang, der er valg, så mulige kandidater slipper for at overveje, om de skal kaste sig ud i, at havnens arealer er bedre brugt til dyre lejligheder, der om 100 år står med soklen under konstant vand.