Når indenrigsluftfarten er grøn, hvad skal vi så?

2030-målsætningen for indenrigsluftfarten er også stadig blot et mål, som mangler at blive fulgt op med konkret handling. Det arbejde følger vi naturligvis tæt, og vi er også helt på linje med de politiske ambitioner.

Hvis vi lægger usikkerheden og alle de praktiske spørgsmål til side et øjeblik og tillader os at tage de langsigtede (grønne) briller på, så er der en politisk diskussion, som vi i Dansk Luftfart rigtig gerne vil tage hul på nu. Hvad skal sker ske med dansk indenrigsluftfart, når den er blevet grøn i 2030?

Et simpelt og måske lidt småteoretisk spørgsmål, men for nu blæser svaret i vinden. Jeg ved det ikke. Dansk Luftfart ved det ikke. Politikerne ved det heller ikke. Det er åbenlyst problematisk, at vi ikke har en plan for, hvad en så vigtig infrastruktur og mobilitetsform skal kunne bidrage med.

Ingen planer og beslutninger er trods alt bedre end dårlige planer og beslutning. Derfor er spillepladen åben, og vi vil i Dansk Luftfart meget gerne begynde at indrette og designe spillet.

Indenrigsluftfarten binder landet sammen
Indenrigsluftfarten og de danske lufthavne er vigtig for sammenhængskraften i vores land. Selvom vi ikke er verdens største land, så er det alligevel en lang rejse fra København til Aalborg, Sønderborg eller Rønne. Luftfarten kan her tilbyde en transporttid, som er svær at slå for andre transportformer.

45 minutter fra København til Aalborg. 20 minutter fra Rønne til København. 30 minutter fra København til Sønderborg. Og om sommeren kan du også være heldig at komme fra Billund til Rønne på under en time.

Med flyet bliver rejsen kort og effektiv, og det giver muligheder for at have et job i én landsdel og bo i en anden uden at gå for meget på kompromis med tid til familie, venner og fritidsaktiviteter. Det giver erhvervslivet gode forudsætninger for at fastholde arbejdspladser i hele landet.

Hertil kommer, at lufthavnene generelt har stor betydning for lokalområdet, fordi de typisk beskæftiger mange både direkte og indirekte. Det kan være de ansatte i lufthavnen eller en række virksomheder, som leverer forskellige ydelser til lufthavnens drift.

Luftfarten og lufthavnene har også afgørende betydning for turismen, som i stort set hele Danmark er en vækstmotor. Der er fastsat ambitiøse vækstmål for turismen i hele Danmark, og her bør luftfarten tænkes ind som en forudsætning.

Behov for at kortlægge behov og indsatser
Luftfarten er dog under pres. Særligt på grund af passagerafgiften, som rammer indenrigstrafikken rigtig hårdt, men også fra international regulering, som presser økonomien i branchen. På længere sigt er det ikke sikkert, at vi vil fortsætte med at være så godt forbundet, som vi er nu.

Det vil selvsagt have nogen ret store, lokale negative konsekvenser, og derfor mener jeg, at vi bør løfte blikket og tale om, hvad der skal ske med dansk luftfart efter 2030. Det er nu, vi skal have sat den strategiske retning.

Hvordan kommer vi så i gang?

Vi kan starte med at sætte gang i arbejdet med et slags lufthavnsatlas, som Jan Hessellund fra Billund Lufthavn tidligere har foreslået. Her kan vi sammen med Transportministeriet fastlægge, hvad vores lufthavne kan og skal kunne i fremtiden, og vigtigst af alt, hvad vi så politisk skal gøre for at sikre de bedste forudsætninger herfor.

Jeg er derfor rigtig glade for at se, at transportministeren generelt er positiv over for sådan en kortlægning, og vi vil i Dansk Luftfart fortsætte med at konkretisere opgaven, så branchen og politikerne sammen kan sætte rammerne for, hvad der skal ske med dansk luftfart, når den er blevet grøn i 2030.