Analyser for Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik

Analyse: Samfundsøkonomisk analyse af færre passagerer i den kollektive transport som følge af Coronakrise
En analyse fra DI Transport, udarbejdet af COWI i 2020, viser, at hvis passagererne fravælger bus, tog og metro til fordel for bilen, vil det have store samfundsøkonomiske konsekvenser. Omkostningerne omfatter faktorer som manglende billetindtægter, øget trængsel, større klimapåvirkning samt støj og luftforurening. Covid-19-pandemien medførte et markant fald i brugen af kollektiv trafik på op til 90 pct., og man har sidenhen kunne observere markant ændrede transportvaner.

Analysen opstiller tre scenarier:

• 50 pct.overflytning til biltrafik i 2020.
• 25 pct. i 2030
• 10 pct. i 2030.

De omkostninger for samfundet er betydelige: næsten 10 mia. kr. ved en overflytning på 50 pct. i 2020, og 2,1 mia. kr. for  en overflytning på 10 pct. i 2030. Beregningerne, udført med Landstrafikmodellen (LTM) og TERESA, viser, at øget trængsel og faldende billetindtægter er de største omkostningsdrivere. Også faktorer som uheld, støj og klimapåvirkning bidrager til de negative økonomiske konsekvenser. Analysen understreger, at et fortsat lavt passagertal i kollektiv trafik vil have store konsekvenser både på kort og lang sigt.

Læs analysen her

Analyse: Bedre kontrakter i den kollektive trafik
I 2019 udgav brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) en analyse med det overordnede formål, at undersøge, hvordan operatører kan styrke den kollektive trafik – og ikke mindst hvordan branchen kan blive klar til at møde fremtidens behov sammen med de offentlige trafikselskaber og myndigheder. Analysen blev udarbejdet af Rambøll Management Consulting, som går i dybden med blandt andet udbud, kontrakter og samarbejdsformer for at undersøge, om der er et uudnyttet potentiale. I analysen er hovedfokusset på, hvordan man kan skabe bedre kontrakter i den kollektive trafik inden for områderne bustrafik, metro, letbane og privatbane. Rapporten finder bl.a. at fire kritiske succesfaktorer: omkostning, grøn omstilling, passagervækst og kundetilfredshed, er afgørende for den kollektive trafiks udvikling som et attraktivt transportalternativ i de kommende år.

Læs analysen her

Analyse: Hvem tænker på bussen, når der planlægges skinner?
I 2018 udgav brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) en case-baseret analyse gennemført af COWI med hovedspørgsmålet: Hvad betyder det for bustrafikken, når der etableres letbane og metro? Analysen slår fast, at der i beslutningsprocesserne og planlægningen af nye højklassede kollektiv trafikløsninger ikke er fokus på, hvordan vi opnår et attraktivt og sammenhængende kollektiv trafiksystem for alle. Analysen beskriver læringspunkter fra 5 danske og 2 nordiske letbane-, metro- eller BRT projekter og sammenholder erfaringer. Selvom hvert projekt har sin egen kontekst, historik og mål, finder analysen en række læringspunkter og erfaringer:

• De højklassede løsninger får flere til at rejse med kollektiv trafik
• Bustrafikken reduceres ofte også uden for influensområdet
• Hensynet til driftsøkonomien dæmper visionerne
• Forudsætninger og datagrundlag til passagerestimater er ikke optimale
• Bustilpasninger sker for sent i forberedelserne
• Indretning af knudepunkter koordineres ikke optimalt
• Prioritering af bustrafikken i anlægsfasen er vigtig

Læs analysen her

Analyse: Organisering af myndighedssiden i den kollektive trafik
DI Transport fik i 2017 udarbejdet en analyse af Deloitte og MOE Tetraplan om organiseringen af myndighedsstrukturen i den kollektive trafik i Oslo, Stockholm og Helsinki sammenlignet med Københavnsområdet. De tre byer har én samlet enhed for kollektiv trafik, mens Københavnsområdet har flere selvstændige selskaber (Movia, Metroselskabet og DSB) uden et samlet ansvar for sammenhængen mellem transportformer. Formålet med analysen er at undersøge, om strukturen påvirker trafikproduktet og kundetilfredsheden ved at se på trafikudbud, prisstrategi, kapacitetsudnyttelse og passagertilfredshed. Resultaterne i analysen viser, at København klarer sig dårligst på stort set alle parametre. Trafikudbuddet pr. indbygger er lavere, og københavnerne bruger den kollektive trafik mindre, hvilket resulterer i flere ledige sæder. Analysen konkluderer, at en entydig organisering kunne forbedre sammenhængen og strategien for kollektiv trafik, samt koordineringen af den daglige drift, markedsføring og prisstrategi for at tiltrække flere passagerer.

Læs analysen her

Analyse: Kører den kollektiv trafik, der hvor arbejdspladserne er?
DI Transport fik i 2017 udarbejdet en analyse af COWI over den kollektive trafikbetjening af erhvervsområder. Analysen konkluderer, at nogle danske erhvervsområder har gode kollektive trafikforbindelser, mens andre ikke har reel adgang til kollektiv trafik for pendling. Ca. ti pct. af de ansatte i analysen har ikke et busstoppested i nærheden af deres arbejdsplads. Desuden er der identificeret større erhvervsområder med over 500 ansatte, hvor der er færre end seks afgange i myldretiden mellem kl. 6-9 spredt over hele landet.

Analysen understreger vigtigheden af kollektiv trafikbetjening for virksomheder, der mangler arbejdskraft, og ønsker at rekruttere medarbejdere uden bil.

Læs analysen her

Analyse: Danmark som kommerciel og økonomisk kollektiv trafik-nation
DI Transport har i 2017 fået indsamlet data om kollektiv trafik i europæiske lande. Analysen, gennemført af Deloitte og MOE Tetraplan, viser, at Danmark ligger i den øverste tredjedel af de europæiske lande med høj brug af kollektiv trafik. I Danmark er brugen af bus og tog nogenlunde ligeligt fordelt, mens andre lande har en mere skæv fordeling. Danmark klarer sig godt inden for skinnebåren trafik med både et højt antal passagerkilometer pr. indbygger og rejseomfang pr. sporkilometer på trods af færre kilometer spor pr. indbygger. Når det kommer til selvfinansieringsgrader der dog plads til forbedring. Selvom billetpriserne er høje, ligger Danmark i den lave ende af mellemgruppen for togtrafikkens selvfinansieringsgrad, hvilket indikerer potentiale for omkostningseffektiviseringer.

Læs analysen her

Analyse: Samfundsøkonomisk værdi af den kollektive trafik
I 2017 har DI Transport fået gennemført en analyse af COWI om de samfundsøkonomiske omkostninger ved at passagererne fravælger kollektiv transport frem for bilen. Analysen viser, at der er god økonomi i at sørge for, at den kollektive trafik er en attraktiv transportform i dagligdagen. Det vil det koste samfundet 756 mio. kr. årligt, hvis 10 pct. af passagererne falder fra,. Skønt det vil være muligt at spare på de offentlige udgifter til bus- og togdriften, vil det være en samfundsøkonomisk dårlig prioritering, da endnu flere vil spilde timer ved at holde i kø på de danske veje grundet trængsel. Analysen finder også, at projekter inden for den kollektive trafik ofte vurderes individuelt, mens det egentlig burde være det samlede udbud som betragtes. Det er nemlig sammenhængen mellem de enkelte bus- og togforbindelser og mellem de forskellige transportformer, som betyder noget for, hvor attraktiv den kollektive trafik vurderes at være.

På baggrund af modelberegninger, herunder TERESA-modellen, har COWI regnet på to scenarier, hvor hhv. 10 pct. og 33 pct. af passagererne fra den kollektive trafik flyttes over i biler på parallelle strækninger. Begge scenarier viser, at det koster samfundet dyrt, hvis passagererne vælger bus og tog fra.

Læs analysen her

Analyse: Forskelle mellem den danske og den svenske tilgang til kontrakter i den kollektive trafik
I 2017 udgav brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) en rapport, gennemført af Deloitte, dersammenlignede den danske model med den svenske model for organisering af kollektiv trafik. Danmark har en kompleks struktur med spredt ansvar blandt flere trafikmyndigheder for bus, tog og metro, mens Sverige har en mere samlet og enstrenget struktur med finansiering via länene (regionerne). Sverige anvender flerårige budgetter og større kontrakter, hvilket reducerer kompleksiteten og fremmer samordnet og langsigtet udvikling. I Danmark anvendes bruttokontrakter i bustrafikken, nettokontrakter i jernbanetrafikken og kommercielle aftaler for langdistancebusser. Sverige har haft succes med bruttokontrakter med incitament og kommerciel trafik. Svenske trafikmyndigheder som SL, Västtrafik og Skånetrafiken benytter en strategisk samarbejdstilgang, der inkluderer fælles målsætninger og inddragelse af kommuner, hvilket forpligter operatørerne til indsats, investeringer og delt risiko. DKT fik Deloitte til at analysere forskellene mellem de to landes modeller for at inspirere debatten om fremtidig organisering af kollektiv trafik i Københavnsområdet og Østdanmark.

Læs analysen her

Analyse: Rejsetid med kollektiv trafik til nærmeste erhvervsuddannelse
En analyse udarbejdet af MOE Tetraplan for DI Transport i 2017 kortlægger rejsetiden med kollektiv trafik til erhvervsuddannelserne. I modsætning til gymnasiale uddannelser har erhvervsuddannelserne mange forskellige typer af uddannelser, både fagligt og formmæssigt og mht. praktik og skolebænk. Kortlægningen fokuserer alene på grundforløbene, hvor eleverne er på skole. Alle erhvervsskoler tilbyder grundforløb 1 (GF1), som varer et halvt år, og der er cirka 150 uddannelsessteder. En udfordring opstår ved grundforløb 2 (GF2), også et halvt år, da nogle studieretninger kun tilbydes få steder, hvilket kan medføre lange transportafstande. Efter GF2 følger en 3½-årig praktikperiode med periodiske skoleophold, hvor mange vælger praktikpladser tæt på deres bopæl. Der er over 100 forskellige hovedforløb, som udbydes i varierende geografiske kombinationer, hvilket kan betyde lange afstande til specialiserede forløb. Det er ikke muligt at udbyde alle hovedforløb bredt i hele landet på grund af elevtal og kvalitet. Skolehjem er en mulig løsning for lange transportafstande under skoleperioder, mens daglig kollektiv trafik til virksomheder er afgørende for studerende på hovedforløbet.

Læs analysen her