29.06.21 DI Transport Nyheder

Sommerhilsen fra DI Transport

Af branchedirektør Michael Svane.

God morgen, lille land!

Sådan lyder den første strofe i sangen med samme navn, som Niels Brunse skrev til indvielsen af Storebæltsbroen i 1998.

Jeg får en sådan lyst til at istemme denne sang i lyset af, at regeringen og folketingets partier har indgået en historisk stor og vigtig aftale om Danmarks trafikale infrastruktur frem til 2035.

Vi står med en aftale til 160 mia. kroner, som er langsigtet med rullende planlægning og fuldt finansieret.

Aftalen er en markant politisk svendeprøve, som skaber fundamentet for fremtidens Danmark.

Store ord – ja vel, men det er det mest signifikante bevis på værdien af det samarbejdende folkestyre.

Vi har afgørende fingeraftryk på aftalen, fordi den er god for Danmark, og fordi den fremtidssikrer den mobilitet, som vi skal bygge vores virke på rundt om på de mange virksomheder og arbejdspladser i det ganske land.

Med den afsluttende strofe:

”når verdenen lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind”

Ønsker jeg og teamet i DI Transport og Infrastruktur alle en god og lykkelig sommer.

Relateret indhold